Firmabeskrivelse
Stillingsbeskrivelse
Vi leder efter en ambitiøs Financial Controller, der har et højt drive og ønske om at udvikle sig. Du er klar til at spille en central rolle for at sikre en rettidig og præcis rapportering til myndigheder og ledelser. Du har en naturlig interesse for revision, IFRS og generel compliance.
Dine arbejdsopgaver
Du får ansvar for at kontrollere de danske og internationale enheder samt sikre, at tallene er bogført korrekt og i overensstemmelse med nationale og internationale regnskabsstandarder. Derudover bliver du ansvarlig for revisionen af de internationale enheder og hjælper med at opsætte lokale og internationale årsrapporter.
Andre ansvarsområder indebærer udarbejdelse af eksterne rapporter, transfer pricing dokumentation, opfølgning på IFRS og generel compliance. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Head of Group Accounting og Group Accounting Teamet.
Dine arbejdsopgaver giver dig mulighed for at udvikle en 360-graders forståelse af forretningen. Desuden vil stillingen give dig et unikt indblik i virksomhedens finansielle værdidrivere og en forståelse for, hvilke finansielle parametre som driver en virksomhed som Netcompany. Til daglig vil du blive en del af vores finance team, hvor du får rig mulighed for at sparre og udvikle dig i samarbejde med dine kolleger.
Vi forestiller os, at du som vores nye kollega besidder et stort engagement og trives med at kommunikere på tværs af organisationen. Du er en dygtig analytiker, interesserer dig for regnskab og rapportering samt er proaktiv af natur. Desuden har du sans for detaljen og sætter en ære i at levere høj kvalitet til aftalte deadlines.
I jobbet som Financial Controller vil du berøre områder som:
- IFRS.
- Intern kontrol ift. compliance.
- Kontrol af årlig revision samt forberedelse af måneds- og årsrapporter.
- Overholdelse af regler indenfor skat og moms.
- Transfer pricing.
Om dig
- Du har en relevant uddannelse. Eksempelvis cand.merc.aud eller lignende
- Du har flair og naturlig interesse for IFRS, corporate control environments og transfer pricing
- Du har erfaring med Excel og er i stand til at håndtere store mængder data
Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.
Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.
Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.
Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.
Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.
Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp. #LI-SA1
Workplace
Copenhagen, Denmark
Workplace
Copenhagen, Denmark