Chef for Operationsafdelingen ved Arktisk Kommando

Forsvaret
Region Hovedstaden
for 4 dage siden

Chef for Operationsafdelingen ved Arktisk Kommando

Arktisk Kommando i Nuuk søger en kommandørkaptajn eller oberstløjtnant som chef for kommandoens operationsafdeling. I stillingen er det operative virke i centrum, og du vil få ansvaret for, at Forsvarets land-, luft- og maritime operationer i Arktis og Nordatlanten kontinuerligt gennemføres med størst mulige effekt. Er du den rette profil opfordres du til at søge stillingen som chef for Operationsafdelingen ved Arktisk Kommando.

Om os

Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder og luftrum.

Hovedopgaven for Arktisk Kommando er overvågning og suverænitetshævdelse. Såfremt situationen måtte kræve det, skal kommandoen kunne gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne. Desuden løses en lang række øvrige opgaver som eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund.

Arktisk Kommando har året rundt indsat enheder fra Søværnet, Flyvevåbnet og Special-operationskommandoen i operativ kontrol. Indsættelsen planlægges og koordineres fra hovedkvarteret og operationscenteret i Nuuk. Derudover drives et antal stationer i Grønland, et forbindelseselement på Færøerne og et stabselement i Danmark. Arktisk Kommando kan efter behov forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Dagligdagen er dynamisk og karakteren af den operative indsættelse er i udpræget grad værnfælles.

Arktisk Kommando har et tæt samarbejde med militære og civile myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne samt med øvrige alliancepartnere, der har Arktis som fokusområde. Såvel operativt som administrativt er der en international tilgang til opgaveløsningen.

75 af Arktisk Kommandos i alt cirka 140 medarbejdere arbejder i Nuuk. I tillæg til den fastansatte stab har Arktisk Kommando tilknyttet en større og aktiv reserve.

Om stillingen

I stillingen som chef for Operationsafdelingen vil du få ansvaret for at lede hovedkvarterets operative funktioner. Afdelingen består af sektionerne JOC, J2, J3 og J9. Derudover vil du blive chef for Forbindelseselementet på Færøerne. Størstedelen af afdelingens 50 medarbejdere arbejder i Nuuk, hvor stillingen som chef for Operationsafdelingen ligeledes er placeret.

Ud over at stillingen er en nøglefunktion i forhold til den operative udvikling af Arktisk Kommando i retning af et militært hovedkvarter, vil du som chef for Operationsafdelingen blive en del af Arktisk Kommandos øverste ledelse. Du vil derfor også få indflydelse på beslutninger og processer, der tegner den strategiske udvikling af hovedkvarteret, såvel som ansvar for den nære udvikling af staben.

Arktisk Kommando er fast medlem af Grønlands Beredskabsstab. Som udgangspunkt repræsenteres kommandoen i denne sammenhæng af chefen for Operationsafdelingen, hvorfor du i tilfælde af en beredskabshændelse eller i forbindelse med aktiviteter, der involverer de øvrige beredskabsmyndigheder, vil indgå i en central rolle.

Chefen for Operationsafdelingen indgår sammen med vicechefen og chefen for Operationsstøtteafdelingen i turnus for chef-bagvagten. Som chef-bagvagt er man på tilkald og klar til at støtte JOC og den operative bagvagt som ansvarlig for kommandoens operative opgaveløsning på vegne af chefen for Arktisk Kommando.

Tjenesten vil primært foregå i Nuuk, men der kan forekomme rejseaktivitet. Med åbningen af den internationale lufthavn i slutningen af 2024 kan der flyves direkte til Nuuk, hvilket har gjort rejseaktivitet lettere og mindre tidskrævende.

Nuuk har for nyligt rundet 20.000 indbyggere, og byen rummer de muligheder for indkøb og rekreation, der kan forventes af en by på denne størrelse. Den unikke adgang til naturen og de gode vilkår for friluftsaktiviteter og vintersport fylder i sagens natur en del i forhold til udbuddet af fritidsaktiviteter. Du har i stillingen mulighed for at medbringe din familie til Nuuk.

Om dig

Du har erfaring med ledelse i et tværfagligt og værnfælles miljø. Derudover vil være en fordel, såfremt du har erfaringer fra stabstjeneste på højere niveau. Du trives med at præstere selvstændigt og lede igennem nærmeste sektionschefer og ledere. Du formår at lede medarbejderne som bindeled til Forsvarets interne og eksterne myndigheder, med hvilke du som chef også vil have en tæt kontakt. Du trives med en dagligdag, der i høj grad af præget af delegering og tillid til dine underlagte chefer og medarbejdere. Samtidig har du et stort fokus på dine medarbejderes trivsel, arbejdsbelastning og kompetenceudvikling.

Du er klar til at påtage dig chefrollen og gå forrest i opgaveløsningen og opnå følgeskab. Du har et godt overblik, og du evner at håndtere en dynamisk hverdag, hvor operative forhold ofte kræver umiddelbare løsninger. Du har erfaringer med operationer, planlægning og koordination, og du har opbygget kompetencer til at kunne håndtere flere komplekse og sideløbende opgaver samtidigt.

Såvel i forhold til samarbejdet internt i staben som i forhold til indsatte enheder og eksterne samarbejdspartnere, er det vigtigt, at du er i besiddelse af stærke kompetencer ift. opbygning af relationer. Du trives med ansvar og du trives med at arbejde i et miljø, hvor grænserne mellem det taktiske og det strategiske er tætte, og hvor der kan være kort fra beslutning til handling.

Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejdet med dine kolleger og medarbejdere. Der vil desuden blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer ligesom, at der er mulighed for besættelse ved konstitution.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen forventes besat den 1. december 2025 - idet dog at nuværende stillingshavers afgang ikke er endeligt kendt.

Det daglige tjenestested er i Nuuk, Grønland.

Stillingen bestrides for en afgrænset periode på to år. Du oppebærer ydelser og vil få stillet bolig til rådighed jf. Grønlandsaftalen. Du vil beholde dit nuværende tjenestested under opholdet i Nuuk.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen og om forholdene i Nuuk, er du velkommen til at kontakte Vicechefen for Arktisk Kommando, FA Lars B. R. Nielsen (fko-a-vch@fiin.dk / telefon +299 590102) eller den nuværende chef for Operationsafdelingen, KK Brian Jensen (fko-a-cho@fiin.dk / telefon +299 521841).

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Uffe Christensen ved Personelkommandoen (fps-ufc@fiin.dk / tlf. 728 19462).

Ansøgningsfristen er søndag d. 7. september 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 39. Samtalerne vil forventeligt blive gennemført via VTC.

Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Apply
Other Job Recommendations:

Experienced Sushi Chefs Wanted

SUSHILOVERS ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Are you passionate about high-quality sushi and skilled in the art of Japanese craftsmanship? Sushi Lovers is looking for...
for 1 uge siden

Sushi Chef

Food Box ApS
København, Region Hovedstaden
Vi soger erfaren sushi kok til vores team Good working environment with skilled colleagues and nice guests We are looking for a...
for 1 uge siden

Zelfstandig werkend kok I / Chef

Atithi Indian Restaurant Den Haag B.V.
Copenhagen, Region Hovedstaden
18.060 kr - 21.866 kr
  • in accordance with regulations (HACCP, Arbo, safety, etc.)
  • in accordance with (work) instructions (recipes, etc.)...
for 4 dage siden

Sushi Chef in one of the biggest Sushi Chains in DK

M. Lange ApS
Region Nordjylland
Skilled Sushi Chefs needed for our SushiMania take-away shops across Denmark with our outlets, and have 1 job opening as Sushi...
for 1 uge siden

Experienced Kitchen Chef for Korean food and traditional Chinese BBQ

Nordic Fantasy ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
We’re Hiring: Experienced Asian Cuisine Chef Do you love cooking and exploring the rich flavors of Asian cuisine? We are looking...
for 2 uger siden

Asian cuisine chef needed

Lemon House
Region Hovedstaden
  • Prepare and cook Asian dishes, especially Wok dishes.
  • cooperate with the kitchen team to ensure smooth daily...
for 3 uger siden

SUSHI CHEF in one of the biggest sushi chains of Denmark

Sushimania
Aalborg, Region Nordjylland
Skilled Sushi Chefs needed for our SushiMania take-away shops across Denmark with our outlets, and have 8 job openings as Sushi...
for 3 uger siden

Authentic Indian Chef

ATB ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Restaurant Shezan is seeking an experienced and passionate Indian Chef to join our culinary team in central Copenhagen We...
for 3 uger siden

Administrationsbefalingsmand til Arktisk Kommando i Nuuk

Forsvaret
Region Hovedstaden
Har du stor interesse for og erfaring med personaleadministration og fristes du af muligheden for at være en del af en kommando i...
for 2 uger siden

Indisk kok / Indian chef

RANGOLI
Copenhagen, Region Hovedstaden
We are seeking a skilled and experienced Indian chefs for our restaurants in Copenhagen. We are looking for the following...
for 4 uger siden