Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
under 18 år
sabbatår
dishwasher
warehouse
rengøring
deltidsjob
sygeplejerske
ledige stillinger
ledige
chauffør
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Aarhus
Copenhagen
Region Midtjylland
Odense
Horsens
Vejle
Roskilde
Esbjerg
Aalborg
Region Sjælland

Underafdelingschef ved Forsvarets Dronecenter

Forsvaret
Odense, Region Syddanmark
for 1 dag siden

Vil du være med til forme fremtiden for anvendelsen droner i Forsvaret?

Droner er en af de store teknologiske landvindinger, der har haft afgørende betydning i de seneste krige og konflikter. Anvendelsen af droner forventes gennemgribende at ændre krigsførelse i alle domæner. Implementeringen af droneteknologi og ubemandede systemer er derfor afgørende for succes på kamppladsen.

Om os
Forsvarets Dronecenter er en ny værnsfælles enhed oprettet under Specialoperationskommandoen.

Dronecenteret har blandt andet til formål at drive erfaringsindhentning, udvikling og uddannelse og herved bringe droneteknologien ind i alle domæner af Forsvaret. Ligeledes skal centeret sikre en styrket dialog med industrien, civile uddannelsesinstitutioner og internationale partnere. Derudover vil centeret opstille værnepligtige, der uddannes til at kunne operere en række forskellige dronesystemer.

Den operative anvendelse og udvikling af ubemandede systemer har tæt sammenhæng med en række teknologier, som f.eks. elektronisk krigsførelse, autonom navigation, sikker kommunikation og dataoverførsel, anti-dronesystemer samt anvendelse af kunstig intelligens, som vil indgå som en del af dronecentrets opgaver.

Dronecenteret består af en uddannelsesafdeling, en udviklingsafdeling samt en stab. Dronecenteret er geografisk placeret ved Odense.

Om stillingen
Du bliver chef for et kompagni der uddanner værnepligtige, som opstilles i delingsramme. De værnepligtige uddannes til at betjene en række forskelige droner og ubemandede systemer. Du bliver ansvarlig for den samlede planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af kompagniets virksomhed og uddannelse.

Dine primære ansvarsområder:

  • Ledelse og koordinering af kompagniets samlede virksomhed og opgaveløsning.
  • Planlægning og gennemførelse af uddannelsen, herunder føringsuddannelse og enhedsuddannelse.
  • Udarbejdelse af uddannelsesdirektiv og aktivitetsoversigt i henhold til foresatte direktiver.
  • Uddannelsesrapportering og løbende evaluering.
  • Bidrag til udviklingsvirksomhed, herunder udarbejdelse af fagplaner og deltagelse i afprøvninger.
  • Personeludvikling og samtaler, herunder FOKUS og lønsamtaler.
  • Disponering i kompagniet og godkendelse af rejser, arbejdstid m.v.
  • Ansvar for enhedens administration og opdatering af DeMars.
  • Koordination med myndigheder, institutioner og civilsamfund.

Da dronecenteret er under opbygning får du mulighed for at være med til at udvikle uddannelsesgrundlag og opbygge organisationen – herunder vil du bl.a. skulle ansætte nøglepersonel til kompagniet. Kompagniet er organisatorisk forankret i Uddannelsesafdelingen. Første indkaldelseshold starter i februar 2026.

Det bliver en spændende hverdag med nye udfordringer, hvilket betyder, at du skal være omstillingsparat og indstillet på, at opgaver og organisation ikke er endeligt fastlagt. Så hvis du motiveres af nytænkning og har evnen, viljen og lysten til at blive en del af Forsvarets dronefremtid, så bør du søge stillingen som underafdelingschef ved Forsvarets Dronecenter.

Vi vægter work life balance højt, og der vil være mulighed for periodevis hjemmearbejde.

Dette stillingsopslag er et af mange, så hvis du er nysgerrig på hvilke andre muligheder der er, er du velkommen til at kontakte os.

Om dig
Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant og har solid erfaring med operativ tjeneste, uddannelse samt planlægning og føring. Du evner at omsætte overordnede mål og direktiver til konkrete aktiviteter og sikre høj kvalitet i både gennemførelse og ledelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med ledelse på kompagniniveau.
  • Har indgående kendskab til uddannelsesplanlægning og føringsuddannelse.
  • Har overblik, beslutningsstyrke og gode samarbejdsevner.
  • Er god til at strukturere, prioritere og sikre fremdrift i opgaver.
  • Har interesse for ny teknologi og enhedens faglige udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Faste tjenestested vil være Odense.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsesafdelingen ved Forsvarets Dronecenter oberstløjtnant Nicolai Martinu på [email protected] eller på telefon 72853011.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund ved Personelkommandoen på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2025. Samtaler forventes afholdt herefter.

Stillingen er til besættelse snarrest. Ansættelsesdato koordineres med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Engageret medarbejder til Isstadion ved Frihedens Idrætscenter

Hvidovre Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
Vi søger en engageret medarbejder til vores isstadion ved Frihedens Idrætscenter Stillingen er normeret til 37 timer i gennemsnit...
for 2 dage siden

Studentermedhjælp ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

University of Southern Denmark
Kolding, Region Syddanmark
En stilling som studentermedhjælp ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab i Kolding er ledig til besættelse pr. 1...
for 1 dag siden

Vikar gravermedhjælper med kirketjeneste ved Draaby kirkegård.

Draaby Kirke
Region Hovedstaden
Stillingen er på 32 timer i gennemsnit pr. uge med arbejde på hverdage, aftenarbejde og i weekender. Som gravermedhjælper...
for 2 uger siden

Forsvarets Efterretningstjeneste søger en rådgiver til kryptoområdet

Forsvaret
Danmark
Har du erfaring med kryptosikkerhed, og vil du gerne være en del af et team, som arbejder for at sikre et højt sikkerhedsniveau i...
for 1 uge siden

KUI-ungeguide ved UU Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern Kommune
Region Midtjylland
KUI-kontaktpersonsordningen er en tværfaglig kommunal indsats, som består af tre ungeguides, der skal hjælpe unge, som af...
for 2 uger siden

Social- og sundhedshjælper og assistenter til hjemmet ved Noret

Hjemmet ved Noret
Region Sjælland
Ønsker du en sjælende udbudt stilling? Hjemmet ved Noret i Skælskør søger social- og sundhedsassistent i dagvagt. Vi søger dygtige...
for 1 dag siden

Afdelingsbefalingsmand til Uddannelsesafdelingen ved Forsvarets Dronecenter

Forsvaret
Odense, Region Syddanmark
Vil du være med til forme fremtiden for anvendelsen af droner i Forsvaret? Droner er en af de store teknologiske landvindinger,...
for 1 dag siden

Graver ved Ringive og Lindeballe kirker, Grene Provsti.

Folkekirken
Danmark
  • Er uddannet gartner eller har gartnerisk erfaring, gerne...
  • Har et godt overblik og selvstændigt kan overskue og...
for 3 uger siden

Sognepræst

Kirkeministeriet
Copenhagen, Region Hovedstaden
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet. Her kan...
for 1 dag siden

Social og sundhedsassistent søges til Team Maribo

Team Maribo
Region Sjælland
  • Kompressionsbehandling, Iltbehandling,...
  • Base i Maribo samt dygtige og engagerede kolleger. ...
for 1 dag siden