Afdelingsbefalingsmand ved Uddannelsesafdelingen ved Forsvarets Dronecenter
Vil du være med til forme fremtiden for anvendelsen af droner i Forsvaret? Droner er en af de store teknologiske landvindinger, der har haft afgørende betydning i de seneste krige og konflikter. Anvendelsen af droner forventes gennemgribende at ændre krigsførelse i alle domæner. Implementeringen af droneteknologi og ubemandede systemer er derfor afgørende for succes på kamppladsen.
Om os
Forsvarets Dronecenter er en ny værnsfælles enhed oprettet under Specialoperationskommandoen.
Dronecenteret har blandt andet til formål at drive erfaringsindhentning, udvikling og uddannelse, og herved bringe droneteknologien ind i alle domæner af Forsvaret. Ligeledes skal centeret sikre en styrket dialog med industrien, civile uddannelsesinstitutioner og internationale partnere. Derudover indkaldes værnepligtige, der uddannes til at kunne anvende en række forskellige dronesystemer.
Den operative anvendelse og udvikling af droner og ubemandede systemer har tæt sammenhæng med en række teknologier, som f.eks. navigationssystemer, sikker kommunikation, elektronisk krigsførelse, dataoverførsel, anti-dronesystemer samt anvendelse af kunstig intelligens, der vil indgå som en del af dronecentrets opgaver.
Dronecenteret består af en uddannelsesafdeling, en udviklingsafdeling samt en stab. Dronecenteret er geografisk placeret ved Odense.
Om stillingen
Som afdelingsbefalingsmand kommer du til at indgå i Command Team, i Uddannelsesafdelingen. Uddannelsesafdelingen kommer til at bestå af en række sektioner med ansvar i alle domæner (land, vand og luft) inkl. en række tværgående kapaciteter. Derudover råder afdelingen over et uddannelseskompagni, hvor der uddannes værnepligtige – startende i februar 2026.
Dine primære opgaver:
- Indgå i afdelingens Command Team.
- Ansvarlig for uddannelse og udvikling af befalingsmandsgruppen i Uddannelsesafdelingen.
- Sagsbehandling samt udarbejdelse og formidling af fagligt grundlag vedrørende doktrin, organisation, teknologi og uddannelse.
- Bidrag til koordinering og samarbejde med eksterne myndigheder.
- Bidrag til indsamling og bearbejdning af læring og erfaringer (LI/LL).
- Deltage som instruktør, hvor det er relevant.
- Bidrag til projektledelse i rammen af interne uddannelsesaktiviteter.
Da dronecenteret er under opbygning får du mulighed for at være med til at præge din egen stilling, såvel som hele afdelingen. Det bliver en spændende hverdag med nye udfordringer, der betyder, at du være skal omstillingsparat og indstillet på, at opgaver og organisationen ikke er endeligt fastlagt. Så hvis du motiveres af nytænkning og har evnen, viljen og lysten til at blive en del af Forsvarets dronefremtid, så bør du søge stillingen som Afdelingsbefalingsmand ved Uddannelsesafdelingen ved Forsvarets Dronecenter.
Vi vægter work life balance højt, og der vil være mulighed for periodevis hjemmearbejde.
Om dig
Du er udnævnt chefsergent. Du har erfaring fra en eller flere stillinger på niveauet, enten som enhedsbefalingsmand eller som sagsbehandler. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med tjeneste i et værnsfælles miljø samt fra internationale missioner.
Du er nytænkende og visionær, har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed. Du evner at tænke ud ad boksen, du formår at lytte, og er aktivt nysgerrig på hvad der rør sig ved enheden.
Du er en udpræget holdspiller, der både formår at arbejde selvstændigt, være en del af et team eller fungere som leder af et projekt med mange interessenter. Du er god til at strukturere samt koordinere forskellige projekter og processer på samme tid.
Derudover forventes du at være en stærk formidler i såvel skrift som tale, og at du har vilje til at fremfører de budskaber, vi aftaler i ledelsesgruppen.
Dette stillingsopslag er et af mange, så hvis du er nysgerrig på hvilke andre muligheder der er, er du velkommen til at kontakte os.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Odense.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsesafdelingen ved Forsvarets Dronecenter oberstløjtnant Nicolai Martinu på [email protected] eller på telefon 72853011.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 7. september 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. november 2025 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM SPECIALOPRATIONSKOMMANDOEN
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”