I Lemvigh-Müller søger vi en teamleder til vores Pricing Operation team i Kolding. Du bliver daglig leder for et dedikeret team af 3 personer og får ansvar for at sikre både trivsel, kvalitet og udvikling i en funktion med stor forretningsmæssig betydning. Derudover skal du også selv løse pricing-opgaver, så du ved, hvad der sker på området.
Du bliver en vigtig nøglespiller i driften og udviklingen af pricing-funktionens rolle i LM – og vil få tæt samarbejde med både Head of Pricing og øvrige nøglefunktioner i forretningen.
Dine primære opgaver
- Daglig ledelse af Pricing Operation teamet – med ansvar for trivsel, faglig udvikling og resultatskabelse
- Løbende prioritering og support af opgaver og projekter, herunder tydelig kommunikation til teamet
- Repræsentere Pricing i tværgående samarbejder – bl.a. i udvikling og koordinering af nye processer og initiativer
- Bidrage til udviklingen af Pricing som fagområde i tæt samarbejde med Head of Pricing – både fagligt og organisatorisk
- Sikre en stærk forankring og drift af pricing-modellerne, herunder governance, kvalitet og procesoptimering
- Stå i spidsen for pricing-uddannelse af nye og nuværende kolleger i LM
- Understøtte udvikling og implementering af nye IT-værktøjer og processer i afdelingen
Din profil
Du har evt. få års ledelseserfaring eller er klar til at tage springet og prøve ledelse af. Vigtigst er det, at du har stor forretningsforståelse. Du trives i krydsfeltet mellem mennesker, data og drift – og du motiveres af at skabe struktur, udvikling og kvalitet i en kompleks hverdag.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med pricing, forretningsudvikling eller lignende
- Har en relevant uddannelsesbaggrund og evner at omsætte strategi til handling
- Er en tydelig og tillidsskabende leder, der skaber motivation, retning og trivsel
- Arbejder struktureret og med blik for både kvalitet, effektivitet og samarbejde
- Har stærke samarbejdsevner og kan begå dig på tværs af organisationen
Vi tilbyder gode kollegaer med stor viden samt en professionel og fagligt ambitiøs koncern
Du bliver en del af Lemvigh-Müller, der er en fondsejet virksomhed med 1.300 ansatte, og som blandt andet støtter velgørende formål i Danmark. Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet. Vi tilbyder fx:
- Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
- Sundhedsforsikring – giver dig mulighed for hurtig og god behandling
- Barselsordning – med 17 ugers betalt orlov til fædre og 28 uger til mødre
- Fleksible arbejdsformer – med mulighed for hjemmearbejde
- Fondsstøtte – kan søges ifm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse
Udover Pricing Operation teamet i Kolding består afdelingen af 6 andre kolleger, og alle mødes løbende til fælles sparring og udvikling af værktøjer, modeller, processer og opgaver.
Klar til at tage næste skridt?
Send dit CV snarest muligt – vi ansætter, når den rette kandidat er der.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Lindskov (Executive Advisor og Head of Pricing) på tlf. 4060 4062.
I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Diversitetsløftet. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende.
Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.