Er du passioneret omkring HR, og har erfaring med personalejura og motiveres du af værdiskabende support til forretningen? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye HR-specialist!
Om rollen:
Som HR-specialist får du en central rolle i at understøtte organisationen med specialiseret personalejuridisk rådgivning, og faglig HR-ekspertise. Du arbejder tæt sammen med ledere, HR Business Partnere og øvrige specialister, hvor du bidrager til at sikre, at vores HR-løsninger er datadrevne, kvalitetssikrede og i overensstemmelse med gældende lovgivning og interne politikker.
Du bliver en nøglespiller i udvikling og forankring af HR-processer og -systemer samt i implementering af nye tiltag på HR-området. Din strukturerede tilgang og stærke analyseevner gør dig i stand til at levere løsninger, der styrker en effektiv drift.
Der afholdes sommerferie i ansøgningsperioden, hvilket betyder at vi først kigger på ansøgningerne primo august, så du skal forvente en længere svartid i denne proces.
Hos os får du:
En spændende hverdag i en HR-afdeling med høj faglighed, hvor vi arbejder tæt sammen og deler viden på tværs. Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor du har mulighed for at præge både din egen rolle og de løsninger, vi skaber sammen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Udfærdigelse, optimering og forankring af HR-processer i praksis
- Håndtering af personalesager i samarbejde med HR-kolleger
- Daglig brug og support i systemer som ServiceNow, Scrive, Foci, SuccessFactors (SAP), Addo, Qlik m.fl.
- Udførelse af HR-analyser og opfølgninger – fx på medarbejderdata, løn, bonus, tidsbegrænsede ansættelser mv.
- 1st line support og rådgivning i HR-spørgsmål
- Bidrage til og drive HR-relaterede projekter – fx ved systemimplementeringer, lovændringer og organisatoriske tiltag
- Daglig HR-administration og besvarelse af administrative henvendelser
Vi forventer, at du har:
- Solid erfaring med HR-analysearbejde – både systemmæssigt og processuelt
- Stærke IT-kompetencer, herunder superbruger-niveau i Excel
- Erfaring med- og forståelse for personalejura og overenskomster
- Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
- Evnen til at formidle komplekse problemstillinger på en let forståelig måde
Vi lægger vægt på, at du er:
- Serviceminded og god til at samarbejde
- Selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
- Struktureret og detaljeorienteret med en analytisk tilgang
- Imødekommende og god til at kommunikere med forskellige faggrupper