– med fokus på konvertering, segmentering og et stærkt kommercielt samarbejde med Danske Bank
Danica er på en ambitiøs rejse for at blive danskernes foretrukne pensionsselskab – og nu søger vi en erfaren og eksekveringsorienteret leder, som vil stå i spidsen for at etablere og drive et nyt Sales Excellence-team.
Vil du sætte retning for, hvordan vi skaber kommerciel impact på tværs af kanaler og segmenter? Brænder du for at udvikle koncepter og initiativer, der styrker både salg og kundeoplevelser – i tæt samarbejde med Danske Bank? Så er du måske den profil, vi leder efter.
Lokation: Postbyen, København (med fleksibel arbejdstid)
Om rollen
Du får en nøglerolle i Danicas kommercielle udvikling – og bliver ansvarlig for at opbygge og lede vores nye Sales Excellence-team. Teamet skal understøtte hele Danicas salgsorganisation ved at levere analyser, udvikle salgsunderstøttende værktøjer og sikre høj konvertering og effekt på tværs af kanaler og segmenter.
Du vil arbejde tæt sammen med salgsledelse, marketing, produktudvikling og bankens rådgivningsmiljøer, og du får stor mulighed for at præge både strategi og eksekvering.
Dine hovedansvarsområder
- Etablere og lede et stærkt Sales Excellence-team med både strategisk og operationelt ansvar
- Udvikle og implementere segmenteringsstrategier og målrettede kommercielle indsatser
- Drive initiativer, der optimerer konvertering fra lead til kunde på tværs af kontaktpunkter
- Udvikle og forankre kommercielle koncepter og værditilbud, der er relevante og differentierende
- Udforme og løbende tilpasse kanalstrategier i tæt samspil med Danske Bank
- Understøtte salgsledelse og rådgivere med indsigter, analyser og salgsunderstøttende værktøjer
- Drive og bidrage til tværgående kommercielle initiativer med fokus på vækst og fastholdelse Følge op på salgseffektivitet, konverteringsrater og kommerciel performance
Din profil
Du er en stærk kommerciel leder med strategisk udsyn og evnen til at få ting til at ske i praksis. Du har forretningsforståelse, erfaring med salg og kundeudvikling, og du trives i et miljø med mange interessenter og et stærkt kundefokus.
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant videregående uddannelse – fx cand.merc., cand.oecon., HD eller lignende
- Solid erfaring fra en lignende rolle inden for Sales eller Commercial Excellence – enten som leder, managementkonsulent, fra bureau eller i en intern funktion.
- Erfaring med opbygning af teams, stakeholder management og samarbejde på tværs af komplekse organisationer
- Kendskab til finansielle produkter – gerne pension, forsikring eller bank
- Kompetencer inden for segmentering, værditilbud, konverteringsoptimering og konceptudvikling Evnen til at formidle komplekse budskaber klart og skabe følgeskab på tværs af organisationen
Vi tilbyder
- En central og nyoprettet lederrolle med strategisk betydning og stort handlerum
- Mulighed for at opbygge og forme et team, der får afgørende betydning for vores kommercielle udvikling
- Et tæt og meningsfuldt samarbejde med Danske Banks rådgivningsmiljøer og Danicas salgsorganisation
- Et job i en samfundsvigtig sektor, hvor du er med til at skabe økonomisk tryghed for danskerne En kultur med høj faglighed, godt kollegaskab og mulighed for personlig og faglig udvikling
Klar til at tage ansvar og sætte retning?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Karlsson, [email protected].
Om Danica Pension
Danica er en del af Danske Bank-koncernen og en af Danmarks største pensionsudbydere. Vi arbejder hver dag for at gøre danskerne økonomisk trygge – i dag og i fremtiden. Vi tror på værdien af et tæt samarbejde mellem bank og pension og arbejder målrettet på at tilbyde helhedsorienteret rådgivning til både privat- og erhvervskunder.