Skals Kirke søger graver
En stilling som graver ved Skals kirke og kirkegård er ledig pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Vi er en hvidkalket landsbykirke med tilhørende velholdt kirkegård og velbesøgt sognehus, beliggende i Skals, hvor der både er skole, idrætscenter, efterskole, højskole og mange aktive foreninger.
Vi har i alt 5 ansatte, hvoraf graver og medhjælpere udgør de 3.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. uge.
Graveren varetager følgende opgaver:
- er ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
- er personaleansvarlig for kirkegårdens øvrige personale
- Kirketjeneste ved kirkelige handlinger
- Passe kirkegården, sognehuset, præsteboligens officielle del og kirkens øvrige arealer
- Gøre klar og rydde op efter gudstjenester, kirkelige handlinger og sognearrangementer.
- Opsyn med og ansvar for kirkens daglige drift og renholdelse
- Servicere og vejlede kirkens og kirkegårdens brugere og besøgende
- Administrative opgaver i tilknytning til kirkegården
Kirken har installeret automatisk ringeanlæg
Vi kan tilbyde:
- Et godt arbejdsmiljø
- Fleksible arbejdstider
- En kirkegård i konstant udvikling
- Et engageret menighedsråd
- Et aktivt sogn
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra arbejde med det grønne område
- Er bekendt med kirkens arbejde
- Er kirkens positive ansigt udadtil ved gudstjenester og andre arrangementer i kirken
- Kan arbejde selvstændigt og er fleksibel
- Har flair for planlægning og organisering og kan lede og fordele arbejdet på kirkegården
- Kan varetage kirkegårdens administration
- Har evner for at møde mennesker i både glæde og sorg i livet
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere, præster og menighedsråd.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Skals Sogn Menighedsråd beliggende Skringstrupvej 4, 8832 Skals.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.733,38 – 408.292,55 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388,23 kr. (nutidskroner).
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelsen til kontaktperson Lis Olsen på telefonnummer 30 63 56 03
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8531fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest d. 21. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 35
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Vigtige datoer
Oprettelse: 7. aug. 2025
Ansøgningsfrist: 21. aug. 2025
Kontaktperson
Lis Olesen
Hovednummer: 30635603
Email: 8531fortrolig@sogn.dk
Arbejdsgiver
Skals Kirke
Skringstrupvej 4
8832 Skals