Risikoanalytiker

ATP Koncernen
Region Hovedstaden
for 1 dag siden

Vil du være med til at sikre, at velfærdskronerne havner i de rigtige lommer?
I Risikopartner-teamet identificerer, vurderer, håndterer og rapporterer vi operationelle risici for den del af ATP’s forretning, der administrerer 2 ud af 3 velfærdskroner i Danmark. Det kan fx være udbetaling af folkepension, tidlig pension eller seniorpension i Udbetaling Danmark eller udbetaling af erstatning for erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I teamet har vi ansvaret for at koordinere 1. linje af den operationelle risikostyring, og vi understøtter forretningsområderne i at identificere, vurdere og mitigere risici, herunder ved at arbejde med observationer og hændelser. Ligeledes har vi ansvaret for ATP’s fælles risikostyringssystem, GRC.

Lige nu er vi på udkig efter en ny kollega til rollen som risikoanalytiker.

Det er dig, der vil arbejde med risikostyring og beredskab i en samfundskritisk organisation og som ønsker at være en proaktiv risikopartner for ATP’s administrationsforretning.

Mere konkret bliver det dig, der

  • som risikopartner for bl.a. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Feriekonto samt ATP’s koncernfælles funktioner arbejder sammen med forretningsområderne om løbende at identificere og håndtere områdets operationelle risici samt at understøtte arbejdet med håndtering af observationer og hændelser
  • indgår i Administrationsforretningens beredskabsarbejde ift. opdatering og udvikling af beredskabsplaner, afholdelse og evaluering af øvelser mv.
  • rapporterer til koncernledelsen og bestyrelser af status på operationelle risici i ATP’s administrationsforretning.

Kan du agere forretningspartner på tværs af organisationen?
Der kan være flere veje til rollen som risikoanalytiker.

For at lykkes i rollen, så er det vigtigt, at du:

  • er bekendt med/kan arbejde ud fra centrale metoder og begreber inden for risikostyring og beredskab
  • har arbejdet med beredskabsplaner og øvelse af disse
  • er god til at dyrke og vedligeholde gode samarbejdsrelationer og kan agere forretningspartner på tværs af organisationen.

Det er ikke så vigtigt, hvilken uddannelsesmæssig baggrund, du har, men du har erfaring med risikostyring og beredskabsplanlægning fra en lignende stilling. Det er en fordel - ikke et krav - hvis du har relevante certificeringer eller gennemførte kurser inden for risikostyring og beredskab.

I ATP vil du blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

Vil du arbejde til gavn for det danske samfund?
ATP arbejder til gavn for den enkelte og for samfundet. Det gør vi, når vi varetager ATP Livslang Pension og sikrer gode, stabile afkast - og gennem effektiv administration af en række velfærdsydelser som feriepenge, pension og boligstøtte. På den måde har ATP en særlig rolle i samfundet. Det forpligter.

Du bliver en del af Koncernøkonomi og Styring – og mere konkret en del af et lille team bestående af tre medarbejdere med reference direkte til underdirektøren med ansvar for afdelingen. Vi har en uformel tone og arbejder hårdt for at skabe den rette værdi i leverancerne ud mod vores kunder i forretningen. Samtidig er vi en del af en afdeling med 65 kolleger og et stort socialt netværk.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag den 31. august. Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter en straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.

Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Risk Analyst, Niels Madsen, på 41 47 32 94 eller nmnm@atp.dk.
  • Underdirektør, Birgitte Forum Christensen, på tlf. 51 63 36 08 eller mail bch@atp.dk

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#hybrid

Apply
Other Job Recommendations:

Kliniske lærere til undervisning inden for medicinske og kirurgiske specialer

Aalborg University
Danmark
Kliniske lærere til undervisning inden for medicinske og kirurgiske specialer Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk...
for 1 dag siden

Senior Discipline Lead, Structural Construction

Semco Maritime
Esbjerg, Region Syddanmark
Are you an experienced and motivated structural construction engineer eager to contribute to one of Denmark’s most significant...
for 1 dag siden

Sagsbehandler til forsyningsteam

Lægemiddelstyrelsen
Copenhagen, Region Hovedstaden
  • Håndtering af indberetninger af forsyningsvanskeligheder på...
  • Dialog med lægemiddelvirksomheder og andre aktører på...
for 4 dage siden

Sælger i POWER

POWER A/S
Aalborg, Region Nordjylland
Er du et sultent salgstalent med appetit på en hverdag, hvor du udfordrer dig selv og bliver endnu bedre? Som sælger hos POWER får...
for 4 dage siden

Biblioteksformidler med fokus på litteratur, deltagelse og fællesskaber

Silkeborg Kommune
Region Midtjylland
Vi anser læsekulturen for at en af vejene til udsyn, indsigt og ikke mindst livsmestering. Er du optaget af, hvordan litteratur...
for 1 dag siden

Desktop Support Technician

Hibrant Ltd
Region Hovedstaden
1.300 kr - 1.350 kr
  • Install, configure, and image Windows laptops/desktops and...
  • Provide remote and on-site troubleshooting for Windows,...
for 1 dag siden

Studentermedhjælper til Økonomiafdeling

FTZ
Region Syddanmark
Er du Finansøkonom, Financial Controller eller studerende på en anden økonomisk uddannelse? Har du lyst til at få praktisk...
for 1 dag siden

Servicemedarbejder hos Aller Media

Aller media
Copenhagen, Region Hovedstaden
  • Er god til at strukturere en hverdag, hvor der kan opstå...
  • Er en holdspiller, der er løsningsorienteret og klar på at...
for 1 dag siden

Bygningsmaler søges til længere varende vikariat

JobConnection ApS
Region Nordjylland
Er du uddannet bygningsmaler og er du på udkig efter nye udfordringer? Du er uddannet bygningsmaler Matcher ovenstående krav dine...
for 1 dag siden

Vi søger ny kollega

Signatur A/S
Region Syddanmark
Synes du, at maden til vores ældre skal stimulere smagsløgene, dufte godt og vække appetitten? Vil du være del af et team, hvor...
for 1 dag siden