Har du lyst til at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor du ser dig selv tage medansvar for dagens gang og drift?
Så søg hos os. Arbejdet består i, at stå for den daglige rengøring i alle grupperum, fællesarealer og toiletter i hele huset. Vi vægter højt, at du har øje for hvilke områder, der kan trænge til en ekstra indsats. Det er en fordel at have gode rutiner, så vi kan holde en høj standard. Du skal dagligt ordne vasketøj.
Du skal være med til at sikre arbejdsfællesskabet til glæde for børnene
I vores klynge arbejder vi målrettet for at skabe gode rammer for vores kerneopgave med at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling. Det arbejde starter med et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til faglige forskelligheder og tværfagligt samarbejde. Det betyder, at selv om hovedopgaven ligger i ydertimerne, så er der et tæt samarbejde med køkken og pædagogisk personale.
Om os
Klyngen består af fire institutioner i Valby og på Vesterbro – tæt på offentlig transport. Vi er omkring 150 medarbejdere og 600 børn og unge i alderen 0-6 år. Vi har mange muligheder og en mangfoldighed, der tilsammen giver synergi og et dynamisk arbejdsliv. Vi vægter medarbejderinddragelse, -indflydelse og -ansvar højt i klyngens institutioner.
Villa Valby er en af de fire institutioner i klyngen. Vi er et lille hus med 60 børn. En vuggestuegruppe, to børnehavegrupper og en gruppe med basispladser. Villa Valby er et hus med mange traditioner, men samtidig et hus som holder sig 'ungt'. Vi arbejder målrettet med børnefællesskaber og læringsmiljøer, som tilgodeser alle børn i huset. I Villa Valby er sang en integreret del af vores hverdag, og som certificeret sanginstitution bringer vi sang ind i mange af vores aktiviteter.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 23 timer om ugen med tiltrædelse den 22. september 2025. Timerne planlægger du i samarbejde med den pædagogiske leder, men vil som udgangspunkt ugentligt være 4,5 timer fire dage og 5 timer en dag. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Inge Merete Munk Riemenschneider på 24 96 61 11/hh1f@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 12. september 2025
Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.