Birkebo er et selvejende plejehjem, der ligger i Helsingør Kommune.
Vi søger lige nu uddannede social-og sundhedshjælpere
På Birkebo er vi fælles om at skabe et plejehjem, hvor medarbejdere og beboere trives. Alle der træder ind på Birkebo, mødes med anerkendelse og respekt. Vi griber dagen med et positivt engagement i et forpligtende fællesskab.
Er du mester i at yde omsorg og pleje, så bliv en del af os fordi:
1. Fagligheden er høj.
Vi har fokus på, at vores trivsel er forbundet med beboernes og de pårørendes og arbejder derfor systematisk og struktureret med faglig refleksion og faglig sparring.
Sammen får vi nye perspektiver på det vi finder svært, og vi får øje på nye mulige handlemuligheder for at skabe øget trivsel.
2. Aktiviteter og fællesskab binder os sammen.
Det gælder både for vores beboere, pårørende og kollegaer, og vi er opmærksomme på, at meningsfulde aktiviteter også findes i de små opgaver i hverdagen.
3. Vi tager fagligt og professionelt ansvar for beboernes forløb
Som social-og sundhedshjælper bliver du kontaktperson for 3-5 beboere. Som kontaktperson skal du sikre at der laves døgnrytmeplaner ud fra beboernes behov, vaner, rytmer, ønsker mm. Du skal, gennem små hverdagsaktiviteter, sammen med dine kollegaer skabe liv og glæde i afdelingen, som gør at beboerne føler at dagen bliver meningsfuld. Der er andre opgaver som kontaktperson, som vi fortæller dig om når du kommer til samtale J
4. Vi lærer og vi lærer fra os hver dag.
Du vil blive undervist i hvordan vi på Birkebo arbejder med personcentreret omsorg så vi kan forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og skabe muligheder for trivsel.
Birkebo er et uddannelsessted for social-og sundhedshjælpere og – assistenter samt for sygeplejestuderende. Vores velfungerende vejlederteam planlægger deres forløb.
Måske er du oplæringsvejleder og har lyst til at bidrage ind i den opgave?
Ønsker du at være en del af vores fællesskab ? Stillingerne er på 32-37 timer og er primært i dagvagt med weekendvagt hver anden weekend.
Er du blevet nysgerrig? Så kontakt afdelingsleder Karina Kammer 49 25 0018 eller Lisbeth Boye 49 25 0015. Vi viser også gerne vores dejlige hjem frem, hvis du har lyst til en rundvisning. Du kan også få et indblik i vores hverdag via vores INSTAGRAM profil; birkeboplejehjem eller på vores hjemmeside Birkebo (birkebo-dsi.dk)
Send din ansøgning og dit CV til birkeboadm@bjornsholm.com
Vi indkalder løbende til samtale, så skynd dig at tage kontakt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Birkebo er en røgfri arbejdsplads. Der er både er røgfri arbejdstid og røgfri matrikel. Beboerne må ryge i egen bolig og i gårdhaverne.