Til et nyt spændende produkt, leder vi efter en passioneret og dygtig Elixir udvikler
Om jobbet og teamet
Som Elixir-udvikler hos Trifork, vil du blive en del af et agilt og meget talentfuldt udviklingsteam, hvor det faglige niveau er højt. Du vil komme til at arbejde med et nyt spændende produkt i et internationalt miljø. Det er vigtigt, at du har gennemslagskraft, og at du er god til både engelsk og dansk. Med din faglighed vil du være helt central i udvikling af både arkitektur og kode.
Vi lægger stor vægt på samarbejde, åbenhed, kommunikation og ærlighed. Det er vigtigt, at vi lykkes som team og ikke kun som individer. Og her er det vigtigt for os, at der - udover de faglige kompetencer - er et match på personlighed. Vi bestræber os på at arbejde inden for de agile værdier og principper. På lokationen Skt. Knuds Torv brænder vi for at sætte slutkunden i centrum og levere lækre og gennemtænkte løsninger.
Vores kunder spænder vidt fra veletablerede firmaer som vi hjælper med at skabe forretningsværdi via ny teknologi, til små startups hvor vi agerer både teknisk- og produktudviklings-partner.
Oplev en uformel og fagligt stærk arbejdskultur
Om dig
Du brænder for teknologi og er nysgerrig efter ny viden. Du har praktisk erfaring med Elixir-udvikling og BEAM universet. Det er vigtigt, at du går op i dit håndværk, og at du har sunde principper omkring din softwareudvikling. Du er en teamplayer som værdsætter integritet og ærlighed. Du er ikke altid fristet af "den hurtige løsning", men forstår at tænke både arkitektur og design ind i et løsningsforslag.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være datalog, ingeniør eller lignende. Det forventes, at du aktivt udvikler din viden og løbende flytter dit faglige niveau. Du skal være god til at drive dig selv og være opsøgende.
Du vil indgå i et team med erfarne udviklere, hvor vi arbejder med et nyt spændende produkt. Da vi ofte arbejder med hele løsninger, vil det være en stor fordel, hvis du har en generel bred viden om software, og kan være med til sparring på tværs af teknologier, så vi kan sikre det bedst mulige resultat for kunden.
Vi forventer, at du har:
Solid programmeringserfaring
Erfaring med Elixir og generelt med BEAM teknologierne
Bred erfaring med andre teknologier og sprog
En holdning til softwarearkitektur i applikationer
Forståelse for sikkerhed
Evnen til at tale og skrive engelsk og dansk på et professionelt niveau
Hvad vi tilbyder
Vores daglige arbejde er karakteriseret af en åben og ærlig atmosfære, og vi sætter fokus på at skabe et fagligt udfordrende men også sjovt arbejdsmiljø. Vi afholder fx løbende tech talks til aftenarrangementer, hvor du enten kan lære nyt sammen med andre ansatte og gæster, eller være den, der lærer fra dig.
Vi arbejder i agile multifunktionelle teams med et fokus på tæt samarbejde med vores kunder. Professionel sparring er vigtigt for os, og derfor har du altid en kollega med på din opgave.
Nye medarbejdere får en mentor/buddy tildelt, så der altid er en kollega at spørge hvis der er noget man er i tvivl om. Det er vigtigt for os at nye medarbejdere bliver godt integreret og hurtigt føler sig trygge og som en del af vores afdeling.
Trifork - en betroet teknologisk partner
I Trifork tager vi ansvar for kundens løsning og løser deres udfordringer i tæt samarbejde med kunden. Vi har øje for kundens behov og skaber løsninger gør en forskel for slutbrugerne . Vi positionerer os selv med vores kunder som en betroet teknologisk partner, og har en arbejdsmodel hvor vi fokuserer på at sætte det rigtige udvikler-team der arbejder tæt sammen i et agilt setup fra vores eget kontor.
Ikke mere end 42 mennesker på kontoret
Hvorfor, spørger du så? Vi ønsker at sikre at et kontor ikke bliver for stort, så du altid ved hvem du sidder ved siden af. Ved ikke at have for store kontorer, sikrer vi at have en uformel og afslappet kultur, hvor alle kender hinanden. Det gør også at vi er små autonome enheder og hvor medbestemmelse/indflydelse på hverdagen er en væsentlig faktor. Så på trods af, at Trifork er en virksomhed med mere end 1500 ansatte, så har vi startup kultur med et stærkt og samarbejdsvenligt miljø, hvor alle bliver hørt.
Derudover tilbyder vi:
Hacker Days - to gange om året tager vi to dage væk fra vores kontor, for at dykke ned i helt nye og spændende teknologier
GOTO konference - Trifork arrangerer tech-konferencer som holder os skarpe på super trends og state-of-the-art teknologier
Uformelt arbejdsmiljø og højt humør
Høj grad af faglighed og vidensdeling mellem udviklere via interessegrupper
Mulighed for at bruge de nyeste teknologier i dine projekter
Årlig strategitur med fokus på teambuilding og virksomhedskultur. De senere år tæller Mallorca, Obertauern, Zürich
Mulighed for Crossfit hver mandag og løbeklub hver torsdag
Central beliggende kontor midt i Aarhus tæt på offentlig transport eller mulighed for parkering
Spil bordfodbold med dine kollegaer på vores Bonzini bord
Lækker varierende frokostordning
Friskkværnet kaffe brygget på vores fine italienske kaffemaskine
Morgenbrød om mandagen, snacks og frugt, torsdagskage, fredagsrundstykker
Et velassorteret køleskab med både cocio, sodavand m.m.
Fredagsbar
Afdelingsmøder med aktiviteter og spisning
Macbook Pro eller high-end Dell og fri telefon
For mere information, kontakt venligst Jens Peter Hedegård, jph@trifork.com
Vi håber du synes at jobbet og Trifork lyder spændende, og vi ser frem til at modtage din ansøgning. For at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt, vil vi opfordre dig til at du i din ansøgning adresserer de forventninger vi har til dig.