We believe in the power of traveling - do you?
Hos Marketingafdelingen i KILROY Denmark A/S leder vi efter en person, som brænder for at skabe relevant, engagerende og værdifuldt indhold inden for rejseområdet. Vi søger dig, som er knivskarp til SEO og som får et kick ud af godt rangerende indhold. Stillingen er deltid på 25 timer om ugen, og vi forestiller os, at du har erfaring og evt. uddannelse inden for feltet.
Om KILROY
Da KILROY startede i 1991, var det vores formål at skabe rejser, der var til at betale, for den unge målgruppe. Det har ikke ændret sig! KILROY er eksperter i at lave skræddersyede oplevelser til unge og studerende. Vores erfaring fortæller os, at de oplevelser man får på en rejse, er medvirkende til at ændre os til det bedre. At rejse, hvad enten det er en længere jordomrejse eller 3 måneder i Sydøstasien er meget mere end at forlade sit hjem. Det er at møde verden; nye mennesker, nye steder og nye perspektiver.
KILROY’s historie går tilbage til 1946 efter krigen, hvor studenterorganisationerne først begyndte at organisere rejser. Vi er markedsledende og aktive i Belgien, Danmark, Finland, Holland, Island, Norge, Storbritannien og Sverige. KILROY indgår i en koncern, som er 100% ejet af KILROY International A/S, som har hovedkontor i København. I 2023 havde koncernen en omsætning på 1,4 mia. kroner fordelt på de 7 brands; BENNS, MyPlanet, Education Abroad, ISIC, Jysk Rejsebureau, KILROY og Winberg Rejser og beskæftiger mere end 400 ansatte. 30 af os arbejder i Danmark, i henholdsvis København, Odense og Aarhus.
Du kan læse mere om KILROY og tjekke vores hjemmeside ud her.
Om rollen
Som Content Writer vil du indgå i KILROY Danmarks marketingafdeling, som står for at markedsføre både studieture, grupperejser, frivilligt arbejde, individuelle rejser og Working Holiday. Dit primære ansvarsområde bliver at søgemaskineoptimere vores hjemmeside, som har rigtig mange forskellige underkategorier, blogposts, evergreen sider og lignende, samt udarbejde nyt SEO-optimeret content til hjemmesiden. Ydermere vil der være oversættelsesarbejde fra engelsk til dansk for content fra vores centrale marketingafdeling i KILROY. Rollen rapporterer til den danske Marketing Manager.
Dine arbejdsopgaver
- Search Engine Optimization (SEO) af vores danske KILROY hjemmeside (www.kilroy.dk)
- Udarbejdelse af nyt SEO optimeret indhold til den danske hjemmeside
- Oversættelse fra engelsk til dansk af tekster
- Ad hoc marketing opgaver
Om dig
Vi har høje forventninger til dig - som du også bør have til os! Det vigtigste er, at du har en stor passion for at rejse, ligesom alle os andre.
Vi forestiller os, at du:
- er flydende i engelsk og dansk, både i skrift og tale.
- har en uddannelse indenfor kommunikation, journalistik, marketing eller lignende
- har erfaring med søgemaskineoptimering (SEO)
- har erfaring med søgeordsanalyse
- har erfaring med at skrive digitalt indhold
- holder dig opdateret omkring nye trends og tendenser i dit felt.
- har erfaring med SEO-værktøjer som f.eks. SEranking, SEMrush eller lignende, men dette er ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et ungt og uformelt miljø i rejsebranchens fedeste brand
- Et fleksibelt deltidsarbejde med mulighed for hjemmearbejde
- En aktiv personaleforening med fokus på sociale aktiviteter
- En konkurrencedygtig løn, samt pensionsopsparing og sundhedsforsikring
- Kontor i hjertet af København
- 25 timers arbejde om ugen
Information og ansøgning
Gør det nemt for os at vælge dig.
- Del lidt om dig selv, og hvorfor du er det perfekte match til dette job.
- Vis os, hvad du tidligere har lavet. Upload dit CV og evt. Portefølje.
Spørgsmål? Du er velkommen til at skrive til os igennem ansøgningsplatformen, Varbi.
Vær opmærksom på at deadline for ansøgningen er den 7. september ved midnat, men vi hører gerne fra dig tidligere. Når ansøgningsfristen er nået, gennemgår vi alle ansøgninger og udvælger dem, vi ønsker at tage videre i processen. Alle ansøgere kan dog forvente at høre fra os.
Vi glæder os til at høre fra dig!