Har du lyst til at arbejde med moderne teknologi i en højt automatiseret fødevareproduktion? Så har vi jobbet til dig!
Hos Fynbo Foods i Vrå søger vi dygtige og engagerede medarbejdere til kogeriet, hvor vi producerer marmelade samt andre frugt- og grøntsagsbaserede fødevarer i vores topmoderne procesanlæg.
Du bliver en del af vores dygtige produktionsteam, hvor du – ud fra faste opskrifter og procesparametre – er med til at skabe og sikre velsmagende produkter af høj kvalitet. Produkterne produceres udelukkende i Vrå i Danmark, men sælges til mange lande verden over.
Vi tilbyder dig
Et spændende job i en moderne, dansk fødevarevirksomhed med høj grad af automatisering
Fast grundløn efter Industriens Overenskomst – inkl. feriefridage, fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring
Løntillæg efter kvalifikationer
Et stærkt kollegialt fællesskab og et arbejdsmiljø præget af holdånd og hjælpsomhed, herunder sørger vi selvfølgelig for grundig oplæring
Gode muligheder for sociale arrangementer i vores aktive personaleforening – f.eks. julefrokost, sommerfest, gokart, bowling mm.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er stabil, fleksibel og positiv – og bidrager til det gode samarbejde
Har en praktisk tilgang og gerne teknisk indsigt og flair
Tager ansvar og arbejder selvstændigt – men er også en holdspiller
Det er en fordel, men ikke en betingelse, hvis du har:
Truckcertifikat
Erfaring med fødevarehygiejne og fødevareproduktion
Ansøgning og kontakt
Vi holder samtaler løbende og ønsker opstart snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO, Per Kristiansen. Se kontaktinformation nedenfor.
Vi modtager kun ansøgninger via formularen på vores hjemmeside. Klik på knappen "Søg stillingen" herunder for at sende din ansøgning.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen!
Om Fynbo Foods
Fynbo Foods producerer, sælger og markedsfører marmelade samt andre frugt- og grøntsagsbaserede produkter til dagligvarehandlen, foodservice og industrien i Danmark samt i mange lande verden over. Med fokus på fødevaresikkerhed, kvalitet og bæredygtig udvikling, producerer vi med omtanke fra start til slut. Det handler om at skabe balance mellem økonomisk vækst, social samhørighed og et godt miljø. Læs mere på www.fynbofoods.dk