Bibliotekar med stærke kommunikationskompetencer til Furesø Bibliotekerne

Furesø Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
Part time
for 2 dage siden

Bibliotekar med stærke kommunikationskompetencer til Furesø Bibliotekerne.

Brænder du for litteraturformidling til voksne, og vil du være med til at sætte fokus på bibliotekets mange tilbud? Så er du måske vores nye kollega.


Opgaverne

Vi søger en ny kollega med en klar kommunikativ profil, som kan være med til at formidle bibliotekets tilbud til borgerne. Du vil få ansvaret for bibliotekets samlede kommunikationsindsats, og dine opgaver vil, i samarbejde med bibliotekets PR-team, bl.a. være at skrive pressemeddelelser for bibliotekerne, forfatte tekster til vores hjemmeside og sociale medier m.v., således at vi sikrer en ensartet og målrettet kommunikation.

På Furesø Bibliotekerne har vi en stærk arrangementsprofil, og bl.a. afholder vi hvert år i januar måned festivalen Lun På Ord. En del af dine opgaver bliver at indgå aktivt i vores løbende arrangementsvirksomhed, herunder at påtage sig en værtsrolle.

Du vil også skulle deltage i den daglige biblioteksdrift med bl.a. udlånsarbejde, Bogen Kommer og læsekredse samt arbejde med vores abonnementsservice Bogkasser.

Furesø Kommune har en ambitiøs klimaprofil. Et af dine arbejdsområder bliver derfor at arbejde videre med at understøtte klimainitiativer og sikre biblioteket som aktiv medspiller i forhold til forenings- og borgerinitiativer på klima- og bæredygtighedsområdet.


Din profil

Du er cand.scient.bibl, bibliotekar DB, cand.mag. - eller har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Du er god til at formulere dig klart og præcist, både på skrift og i tale, og forstår at tilpasse dit sprog til bibliotekets mange forskellige målgrupper.

Du har gode samarbejdskompetencer, både i forhold til dine daglige kollegaer og i forhold til kommunale samarbejdspartnere og borgerne.

Du er kreativ og iderig og har fingeren på pulsen i forhold til den aktuelle litteratur-, kultur- og samfundsdebat.

Du kan arbejde selvstændigt og systematisk.

Du er fleksibel og går til hverdagen med en glad energi og godt humør.


Generelt:

Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse 1/11 - 2025

Der må påregnes min. 1 ugentlig vagt til kl. 18 samt hver 6. lørdag til kl. 14

Arbejdssted kan både være i Farum og Værløse og lejlighedsvist Hareskov.

Du vil have dit skrivebord og din dagligdag på Farum Bibliotek, der ligger i det inspirerende Farum Kulturhus, med bl.a. musik, skiftende kunstudstillinger og café-område.

Der er ansøgningsfrist d. 7/9 - 2025, og samtaler finder forventeligt sted i uge 38 eller 39. Her får du udleveret en lille case, der indgår i samtalen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte biblioteksleder Ricki Elsgaard på mail rel2@furesoe.dk / telefon 7216 5689 eller litteraturformidler Ann-Lisbeth Holm på telefon 7216 4565


Om os

Furesø Bibliotekerne består af tre biblioteker: Værløse, Farum og Hareskov. Vi er en travl arbejdsplads med både høje udlånstal og højt til loftet samt en uformel, venlig og humoristisk tone. Du vil indgå i et godt kollegialt fællesskab og få indflydelse på opgaveløsningerne.

Furesø Kommune har et aktivt og rigt kulturliv med mange engagerede borgere og med mange gode og relevante samarbejdspartnere.

I 2022 vedtog byrådet Klimaplan 2022-2050 for Furesø kommune, med bl.a. det ambitiøse mål at kommunen skal være CO2 neutral i 2030.


Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.


Job i Furesø? Kom og vær med!

I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Frist:
07/09/2025, 16:59
Stillingskategori:
Øvrige stillinger
Afdeling:
Bibliotek
Kontaktperson:
Ricki Elsgaard

Kontaktperson:
Ann-Lisbeth Holm

Apply
Other Job Recommendations:

Lagermedarbejder med gaffeltruck certifikat til vores kunde i Sønderborg

VIKARCOMPAGNIET ApS
Region Syddanmark
Lagermedarbejdere med truckcertifikat søges til fysisk arbejde hos vores kunde i Sønderborg Har du et gyldigt truckcertifikat og...
for 2 uger siden

Sæt vækkeuret og skyd dagen igang i Jerslev hver mandag til fredag med rengøring

Resolut - Helt Rent ApS
Region Nordjylland
Mødetiderne er fastlagte, hvor der i sidste del af vagten vil være kundepersonale tilstede, hvorfor du af profil gerne skal være...
for 1 uge siden

Pædagogmedhjælper med stort kørekort til Børnehaven Kongeskibet

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Har du lyst til at give børn en spændende og genkendelig hverdag? Kan du sætte aktiviteter i gang og finde pædagogisk interessante...
for 1 uge siden

Pædagog med stærke relationskompetencer til integreret daginstitution (0-6 år)

Signatur A/S
Region Nordjylland
  • Har et stærkt overblik og evne til at være tydelig i...
  • Bidrager aktivt til det faglige fællesskab og i samarbejdet...
for 1 uge siden

Lagermedarbejder med truckkort til Herningområdet

VIKARRINGEN ApS
Region Midtjylland
Er du erfaren med truckkørsel, og har du lyst til at arbejde i et dynamisk lagerteam? Vi søger lige nu lagerfolk til en kunde i...
for 2 uger siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 2 uger siden

Sælger med sundhedsfaglig baggrund søges til nøglerolle i vækstvirksomhed

Fysio Bootcamp ApS
Aarhus, Region Midtjylland
  • Du bliver den første brik i opbygningen af en...
  • Dette er ikke et almindeligt 8-16-job – det er en mulighed...
for 1 uge siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 1 uge siden

Truckfører med gode IT egenskaber søges til produktionsvirksomhed i Tjele

Akurat A/S
Region Midtjylland
Vi søger en arbejdsom og stabil kollega til en alsidig rolle i produktionen hos vores kunde. Du kommer til at køre truck (primært...
for 2 uger siden

Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg

Flex Midt ApS
Aalborg, Region Nordjylland
Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg Reliable ApS søger 3 stabile chauffører med gyldigt taxikort til...
for 3 uger siden