Perfekt studiejob til køkkenet Madam Blå på Plejecentret Sølund – vi søger en praktisk og engageret afløser, der har lyst til at arbejde hver 3. weekend. Der vil være rig mulighed for ekstra vagter i skoleferier og på helligdage.
Madam Blå er et økologisk køkken, hvor sæson, velsmag og kvalitet er i højsædet. Vi producerer frisklavet god hverdagsmad årets 365 dage. Vores ældremad er kendetegnet som 'mormormad med kant'.
Arbejdet består hovedsageligt af rengøring og opvask samt betjene kunderne i vores café. Du kommer til at arbejde sammen med en fast medarbejder og en anden afløser. Vi tilbereder mad til 210 beboere fordelt på to matrikler, til vores hyggelige café og aktivitetscenter samt til masser af arrangementer og mødeservice i vores forvaltning. Vi er 16 ansatte bestående af bager, kokke, ernæringsassistenter, teamleder, elever og ufaglærte.
Som weekendafløser forventer vi, at du
- er mødestabil
- er imødekommende og udadvendt
- har praktisk erfaring og systematisk tilgang til opgaverne
- er engageret og ansvarlig i forhold til produktionen
- er god til at samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt
Et ambitiøst hus med fokus på kvalitet, udvikling og æstetik
Som køkken er vi ambitiøse, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe god og velsmagende mad til alle Sølunds beboere, eksterne kunder og gæster i caféen. Vi følger København Kommunes mål om økologi og klimamål, derfor laves det meste af vores mad fra bunden. Vi har det økologiske spisemærke i guld. Vi går langt, for at beboere og gæster får en god oplevelse ved hvert måltid og ved måltidet indtænkes alle facetter – både i forhold til madens smag, konsistens, stemning og sociale aspekter. Måltidet er derfor et kontinuerligt centralt indsatsområde for hele huset, hvor vi følger, men også er med til at udvikle de nye trends indenfor ældremad.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2025. Stillingen består af arbejde hver 3. weekend og vagterne er fra kl. 07.30-14.30. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi straffeattest. Vi er en røgfri arbejdsplads, og det er derfor ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig, så se mere på Sølunds hjemmeside eller vores facebookside. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Trine Mossman på 26 15 54 07 på hverdage mellem kl. 08-15.30.
Søg via linket senest mandag den 15. september 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.