Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
bygningskonstruktør
under 18 år
kok
ledige stillinger
sabbatår
ledige
warehouse
fysioterapeut
cleaning job
rengøring
København
Aarhus
Odense
Aalborg
Danmark
Frederikshavn
Hjørring
Viborg
Københavns kommune
Kolding
Aalborg kommune
Holbæk
Næstved kommune
Vejle
Aarhus kommune
Apply

Vil du være med til at skabe tryghed og struktur? Vi søger en uddannet lægesekretær/SAK til vores psykiatriske sengeafsnit på Bispebjerg.

Region Hovedstaden
Copenhagen, Region Hovedstaden
for 3 dage siden

Vil du være med til at skabe tryghed og struktur? Vi søger en uddannet lægesekretær/SAK til vores psykiatriske sengeafsnit på Bispebjerg.

Som lægesekretær/SAK på vores sengeafsnit i psykiatrien får du mulighed for at arbejde tæt sammen med dedikerede kollegaer og bidrage til en vigtig del af patienternes behandlingsforløb. Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt job, hvor du kan udvikle dine kompetencer.

På Bispebjerg arbejder Tanja og Birgitte sammen om betjeningen af 5 sengeafsnit, en stor akutmodtagelse, et ECT-ambulatorium, en tilsynsfunktion, Akut-teamet og Fællestelefonen. Desuden er der en reception, hvor Jeanette og Pia sidder. I april 2026 flytter der yderligere 8 sengeafsnit ind i de to nye bygninger på Bispebjerg, hvorefter I vil være endnu flere kollegaer til at løse opgaverne sammen.

Er du klar til at gøre en forskel?
Dine primære arbejdsopgaver vil være betjening af sengeafsnittene med diverse administrative opgaver for eksempel kodefordeleren, rapporter og lpr-fejl, håndtering af LÆ-anmodninger, tvangsindberetninger og klagesager. Flere af vores opgaver kræver, at man har lyst til at undersøge, hvad der er sket forud for at kunne sagsbehandle korrekt før afsendelse af f.eks. erklæringer til Patientklagenævnet og indberetning af tvang. Der er tale om arbejde ’back office’, dvs. vi sidder ikke ude på afsnittene, men du vil jævnligt have din gang på afsnittene, hvor vi indhenter materiale og indberetter tvang. Derudover har vi flere serviceopgaver, som giver en del kontakt til de øvrige kollegaer på matriklen.

”Det er sjældent trivielt, men tværtimod superspændende og afvekslende samtidig med, at vi har en afgørende betydning for centret med de opgaver vi løser. Hvis man vil, kan man opnå stor tilfredsstillelse ved at være hjælpsom og løsningsorienteret. Vi er meget værdsat af andre faggrupper, som har stor tillid til, at de kan regne med os og vi sidder ofte med opgaver, hvor vi virkelig kan opnå stor faglig tilfredsstillelse og udvikling. Vi kvalitetssikrer centret med den grundige tilgang vi har til korrekt registrering og håndtering af f.eks. tvang. Dagene kan variere meget med rolige dage til mere travle dage, men vi kan altid regne med hjælp fra søde kollegaer, som altid står klar til at hjælpe på tværs af matrikler. Vi har et fantastisk kollegialt sammenhold og tæt samarbejde med vores ledere, som vi altid kan regne med bakker op, hvis vi har travlt og brug for en ekstra hånd” siger Tanja, der til dagligt sidder på Bispebjerg.

Hvem er du?
Udover, at du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og brænder for det administrative arbejde, forestiller vi os, at

  • du kender til Sundhedsplatformen,
  • du er smilende, åben og imødekommende,
  • du kan bevare overblikket og arbejde organiseret – og har lyst til at lave andet end registrering i SP,
  • du er nysgerrig, har lyst til udvikling og i øvrigt engageret i dit arbejde.

Hvem er vi?
Vi er ca. 55 sundhedsadministrative dygtige medarbejdere, to teamledere og en sundhedsadministrativ leder fordelt på 9 matrikler over det meste af København og Frederiksberg. Vi afholder lokale sekretærmøder hver 4. uge, og vi arbejder på tværs af centret for at hjælpe vores kollegaer. Vi har to SAK-studerende på centeret ad gangen, hvor vi fælles har ansvaret for deres oplæring.

Arbejdsmæssigt lægger vi stor vægt på korrekt registrering, høj faglighed, fleksibilitet og ansvarlighed. Derudover arbejder vi på at sikre et godt arbejdsmiljø med tryghed, tillid og åbenhed.

Hvorfor arbejde i psykiatrien?
Udover, at vi altid scorer højt i trivselsmålingerne, så kan jeg da også nævne, at i psykiatrien bærer vi eget tøj og vi arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper. I psykiatrien er der et øget fokus på at behandle hele mennesket. Det er mennesker, vi skal hjælpe, behandle og støtte.

Lægesekretærledelsen
Vi er et godt team med to teamledere og en ledende lægesekretær. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, hvor gensidig respekt og tillid er meget vigtigt for os. Vi arbejder som udgangspunkt med frihed under ansvar, da vi godt tør give slip på kontrollen. Vi mener nemlig, at lægesekretærer er i stand til at tage ansvar for egne arbejdsopgaver. Vi er åbne overfor ønsker til efteruddannelse, da vores generelle mening er, at vi skal udvikle os og vores kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Dine arbejdstider ligger fra mandag-fredag og udelukkende i dagtimerne (8-15.30).

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Stillingen er ledig fra 1. september 2025 og du er velkommen til at kontakte os ift. mulighederne for timesammensætningen.

Er du blevet nysgerrig og vil høre mere?
Så kontakt os endelig – enten sundhedsadministrativ leder Lise Læbel på telefon 29 28 13 45 eller teamleder June Mosel 30 34 49 88.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis inden d. 1. juli 2025
Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 9. juli 2025.

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center. Vi har altid patienten i centrum, og vi tror på, at det er muligt at blive rask, selvom man på et tidspunkt i livet får en psykiatrisk diagnose.
Centeret undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C, samt Frederiksberg og Bornholm. Det svarer til et område med ca. 500.000 borgere.

Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital og Frederiksberg Hospital, samt i mindre enheder rundt omkring i lokalområdet. Størstedelen af sengeafsnittene vil fra 2026 være samlet i nybyggede faciliteter på Bispebjerg.


Jeg glæder mig til at modtage din ansøgning!

Lise Læbel
sundhedsadministrativ leder


Fakta

Jobtype
Lægesekretær, Sundhedsadministrativ koordinator
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Administration
Arbejdstid
37
Jobnummer
262806
Ansøgningsfrist
01-07-2025
Save Apply
Report job
Other Job Recommendations:

Vil du være med til at redde liv? Vi søger operatør til aseptisk produktion

Xellia Pharmaceuticals
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vil du være med til at redde liv? Vi søger operatør til aseptisk produktion Har du lyst til at gøre en forskel, lære nyt og...
for 4 dage siden

Logopæd til PPR - 2 årig projektstilling

Kalundborg Kommune
Region Sjælland
Vil du være med til at styrke PPR med din stærke faglighed – og bidrage til praksisnær logopædbistand? Vil du være med til at...
for 20 timer siden

Vil du være med til at skabe et børnemiljø præget af kvalitet, udvikling og nærvær

Aarhus Kommune
Region Midtjylland
I Børnehuset Himmelblå i Beder søger vi, til vores børnehave, en engageret og fagligt velfunderet pædagog, der vil være med til at...
for 20 timer siden

Vestskolen – afdeling Skovbakken søger engageret lærer til udskolingen (barselsvikariat)

Odder Kommune
Region Midtjylland
Vil du være med til at skabe en udskoling for alle? Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker – og vil du være med til...
for 2 dage siden

Vil du være med til at styrke og udvikle vagtplanlægningen på Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Danmark
Vil du være med til at styrke og udvikle vagtplanlægningen på Rigshospitalet Brænder du for vagtplanlægning og har du en...
for 20 timer siden