Drømmer du om at blive Ejendomsservicetekniker? Trives du i en omskiftelig hverdag og motiveres du af at gøre en forskel og yde en god service. Så passer du ind hos VIA Facility Management.
VIA Facility Management søger pr. 1. november 2025 en elev som Ejendomsservicetekniker, hvor ansættelsen sker således, at praktikken afvikles på skift på vores campusser i Aarhus med adresserne Ceresbyen 24, Aarhus C og Hedeager 2, Aarhus N.
Skoleforløbet afvikles på Aarhus Tech.
Vi ønsker en elev som:
- har en praktisk håndværksmæssig tilgang til mange forskellige opgaver
- er ansvarsfuld, flittig og arbejdsom
- besidder en høj grad af samarbejdsevne og er serviceminded
- kundeservice og åben dialog med de studerende og ansatte er et vigtigt parameter i forhold til de uddannelsesunderstøttende aktiviteter
- er indstillet på at arbejde i et arbejdsmiljø, som er præget af udviklings- og forandringsprocesser, teamarbejde og gensidig respekt
- har lyst til at arbejde i et spændende uddannelsesmiljø
Vi tilbyder
En hverdag i et inspirerende uddannelses- og studiemiljø, bestående af omkring 7.000 studerende og 460 medarbejdere på Campus C. En arbejdsplads hvor vi møder hinanden med tillid og dialog.
Løn- og ansættelsesforhold.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO og organisationsaftalen for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.
Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Thomas Bertelsen på tlf. 8755 0880.
Er du interesseret?
Send din ansøgning online gennem VIAs e-rekrutteringssystem ved at tilgå linket i stillingsopslaget.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 22. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik