Er du mester til projektledelse, skarp i tværfagligt samarbejde, kan du bevare overblikket og komme sikkert i mål?
Udvikling, IT og Kommunikation i Holbæk Kommune søger en udviklingskonsulent til at lave tværfaglig projektledelse, understøtte kommunens øverste ledelse og skabe sammenhæng på tværs af organisationen og internt i vores stab.
Dine opgaver
Som udviklingskonsulent vil du sammen med stabens chef gå forrest i arbejdet med at understøtte kommunens fælles retning og sikre samarbejde både på tværs af organisationen og internt i Udvikling, IT og Kommunikation.
I den kommende tid skal vi afprøve forskellige måder at understøtte organisationen på, og her bliver din opgave at lave tværfaglig projektledelse og hjælpe nye samarbejder godt på vej. Samtidig skal du sikre sammenhæng til de mange opgaver, som afdelingen udfører for kommunens øverste ledelse, og bistå med arbejdet for kommunens ledelse.
Udvikling, IT og Kommunikation er den ene af to nye stabe i kommunen. Den anden er Økonomi, Indkøb og Løn, og du får til opgave sammen med ledelsen i stabene at formulere det fremtidige samarbejde mellem de to.
Du vil referere til chefen for Udvikling, IT og Kommunikation.
Hvem er du?
Det er vigtigt, at du kan genkende dig selv i mange af de følgende opgavetyper og kompetencer:
-
Du har stor og dokumenteret erfaring med implementering af organisatoriske projekter fra A til Z på tværs af en organisation samt tværfagligt samarbejde, gerne samarbejde mellem en stab og flere fagområder
-
Du har et velfunderet metodeapparat, som du aktivt kan bruge til analyse- og procesarbejde
-
Du arbejder resultatorienteret og evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, som du skal finde løsninger på i fællesskab med andre
-
Du har erfaring med understøttelse af en offentlig topledelse (både administrativ og politisk) og trives med det
-
Du har overblik og kan have mange opgaver på samme tid, samtidig med at du kan holde fokus på, hvordan opgaverne bedst prioriteres
-
Du er struktureret og er både en igangsætter og en afslutter, der samtidig ved, at systematisk opfølgning er vigtig, så vi sikrer os, at vi kommer i mål
-
Du har stærke relationskompetencer, er strategisk tænkende og god til at se overordnede mønstre
-
Du har analytisk flair – herunder et digitalt mindset, der evner at omsætte data til relevant viden til brug i organisationen
- Du har en relevant uddannelse
Hvem er vi?
Udvikling, IT og Kommunikation er en ny sammenlægning pr. 1. marts 2025 af afdelingerne Ledelsessekretariat og Kommunikation, IT og Digitalisering, HR og HUSC (Holbæk Uddannelses- og Studiecenter). Vi er derfor i gang med at lære hinanden og hinandens arbejdsopgaver at kende, og vi er ved at finde os til rette i vores styrkede rolle som organisationens udviklingskraft.
Vores stab består af ca. 80 medarbejdere. Vi har et fællesskab med kommunens anden stab, Økonomi, Indkøb og Løn.
Vores fokus ligger på den fælles retning i kommunen, og vi skal styrke samarbejdet på tværs både med fagområderne og internt i vores stab. Samtidig har vi en basal drift, som vi hele tiden tager hånd om.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chef for Udvikling, IT og Kommunikation Lise Bernhardt på 72 36 10 10.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den 13. juni 2025 via vores digitale ansøgningsportal. Der indkaldes til ansættelsessamtaler mandag den 16. juni. Der holdes ansættelsessamtaler tirsdag den 17. juni.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.