Job ID: 30717
Har du et højt ambitionsniveau, er du energisk, og brænder du for at skabe de bedste kundeoplevelser i selskab med fantastiske kollegaer? Lige nu søger vi studerende fra videregående uddannelser (minimum 1,5 år tilbage af studiet uden praktik eller udlandsophold), som mangler et fedt studiejob med masser af udfordringer og en stejl læringskurve.
Vi tilbyder et spændende job med et mangfoldigt arbejdsmiljø, fleksible vagter og en god løn.
Vi leder efter nye serviceagenter til Nordeas kontaktcenter i Århus, Odense og Høje Taastrup. Som serviceagent arbejder du i gennemsnit 12 timer om ugen. Du vil begynde i jobbet i starten af oktober eller starten af november, og de første 14 dage skal du kunne deltage i oplæringen på fuld tid (37 timer i hverdagene), og de efterfølgende 14 dage skal du kunne arbejde 20-25 timer i hverdagene.
Under oplæringen vil du lære alt det, du skal vide for at kunne hjælpe vores kunder og give dem verdensklasse oplevelser. Derfor er det ikke vigtigt, hvad du studerer, så længe du har passion for og lyst til at tale med vores kunder.
Om jobbet
”Mit kort er blevet stjålet!”. ”Hvordan kommer jeg i gang med at bruge jeres Mobilbank?”. Vores kunder kan have alverdens spørgsmål, og din opgave består i at servicere og skabe ekstraordinære oplevelser i hver eneste kundekontakt. Som serviceagent bliver du en del af vores stærke kontaktcenter, som vi kalder Nordea 24/7. Du bliver en del af nordens største bank, hvor der på sigt også kan være mulighed for at fortsætte din karriere.
Størstedelen af arbejdsdagen går med at tale i telefon med vores kunder og løse deres forskellige ærinder. Du ringer derfor ikke aktivt ud til kunderne, men tager i stedet imod dem på telefon, når de henvender sig til os. Kunderne skal kunne få fat i os døgnet rundt, alle ugens dage – så vores hverdage er tempofyldte og varierende. Du kommer til at arbejde i et socialt arbejdsmiljø med andre studerende og fuldtidsansatte i alle aldre.
Om dig
Du får energi af at kommunikere med mennesker. En vigtig del af dét at være ansat hos os er også, at du har mod på at udvikle personlige og faglige kompetencer og deler ud af erfaringer med dine kollegaer – det er sådan, vi som hold kan levere de bedste kundeoplevelser. Du er indstillet på at arbejde hårdt, og du har en god forståelse for empatisk kundeservice.
Det tilbyder vi
Vores nye kolleger kommer til os, når de ønsker at udvikle sig. For nogle er det næste skridt på vejen i deres karriere. For andre er det at sætte nye mål inden for deres ekspertiseområde – med andre ord, hos os kommer du altid videre.
En kultur, der fremmer præstation og vækst i en af de største nordiske banker, som tilbyder forskellige muligheder for at udfolde sig, udvikle sig og lære af dygtige kolleger med forskellig baggrund i et levende arbejdsmiljø.
Hybrid arbejdsmodel – vi tror på værdien af at føre mennesker sammen, og samtidig vælger vi friheden ved at være fleksible.
Mangfoldighed og inklusion er en naturlig del af vores daglige arbejde. Vi ved, at en inkluderende arbejdsplads er bæredygtig. Vi tror oprigtigt på, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os stærkere sammen. Hver dag stræber vi efter at finde nye måder at forbedre mangfoldighed og inklusion i vores netværk på, f.eks. har vi underskrevet mangfoldighedschartre under EU-Kommissionen i de lande, hvor vi driver virksomhed, for at understrege vores villighed til at engagere os med andre for at fortsætte med at lære og forbedre os.
Hvis dette lyder som dig, så kontakt os!
De næste trin
Indsend din ansøgning senest 07/09/2025.
Sådan ansøger du:
- Ansøg via portalen og upload en skriftlig ansøgning samt CV
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Taastrup: Camilla Cramer på tlf. 24 91 41 46 eller [email protected]
- Aarhus: Jette Aschenberg på tlf. 22 68 64 53 eller [email protected]
- Odense: Jakob Valdemar Ekberg på tlf. 51 79 30 12 eller [email protected]
Rekrutteringsprocessen består af følgende trin:
- Foreløbig udvælgelse af CV
- Interview med den ansættende leder
- Baggrundstjek
We enable dreams and aspirations for a greater good.
Vi opbygger relationer. Vi sætter et personligt præg på alt, hvad vi gør – når vi rådgiver vores kunder, samarbejder med kolleger og møder vores potentielle kandidater.
Vi lærer og udvikler os. Vi sætter en ære i at være eksperter og tænke fremad. Vi anvender vores ekspertise til at imødekomme vores kunders behov, fra de enkleste til de mest komplekse. Vi har en tankegang om vækst i vores arbejde, der gør det muligt for os at fokusere bredere i vores daglige udfordringer.
Vi står i spidsen for forandring. Vi er ansvarlige og bevidste om virkningen af vores beslutninger, både for vores kunder og for vores lokale og globale samfund. Vi er opmærksomme på vores ansvar over for nuværende og fremtidige generationer og har gjort bæredygtighed til en integreret del af vores forretningsstrategi.
Vi er Nordea. Vi har 200 års historie med at støtte og få de nordiske økonomier til at vokse, og vores værdier er dybt forankret i disse åbne, progressive og samarbejdsvillige samfund. Som en af de største arbejdsgivere i Norden, Polen og Estland har du gode muligheder for at udfolde dig, udvikle dig og komme videre med os.