Vil du være med til at videreudvikle en stærk sygeplejerskeuddannelse, hvor der er fokus på de studerendes læring, koblingen mellem teori og praksis, og hvor der kigges ind i fremtidens sundhedsvæsen? Kan du organisere, planlægge, drifte og udvikle uddannelsen sammen med et team af dygtige og engagerede undervisere, der har stærke kompetencer inden for læring, sundhed og/eller sygepleje? Så er du den helt rette til vores hold af uddannelsesledere i Center for Sundhed.
Vi har ca. 540 studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse, og uddannelsen udbydes herudover også i Holbæk, Roskilde, Næstved og Nykøbing F. Ud over grunduddannelser har vi i centret også stærke miljøer i Forskning- og Udvikling samt Efter- og videreuddannelse indenfor sundhed og sygepleje.
Din profil
Du er både systematisk, relationel stærk og velforankret i dit ledelsesmæssige og menneskelige ståsted. Det er et stort plus, men ikke et krav, hvis du har kendskab til uddannelsesledelse af professionsbacheloruddannelser. Herudover skal du kunne se dig selv i følgende:
Du er en involverende leder, der skaber resultater gennem dine medarbejdere. Du kan både lede og sætte retning for visionære vidensmedarbejdere. Du evner at skabe følgeskab og arbejde med inddragende processer. Du motiveres således af at skabe resultater gennem andre.
Samarbejdsevner og blik for den gode løsning. Som menneske er du fleksibel og udpræget samarbejds- og løsningsorienteret, hvilket kommer dig til gode, når du i samspil med de mange interne og eksterne samarbejdspartnere skal udvikle uddannelsen. Du synes, at det er udviklende og inspirerende, at indgå i et tæt samarbejde med centrets øvrige lederteam og centerchefen.
Kommunikation og netværk. Du kommunikerer inkluderende og værdiskabende, samt sætter pris på en ligefrem dialog. Du er retningsskabende inden for rammebetingelserne. Du evner at se situationer fra flere sider, og bygger bro mellem forskelligheder. Du kan formulere dig kort og præcist skriftligt. Du evner at sætte dit nuværende netværk i spil, og er i stand til hurtigt at etablere nye samarbejdsrelationer internt og regionalt.
Indsigt og kendskab til sundhedsområdet. Det er et krav, at du har stor indsigt i sygeplejerskers fagområde.
Derudover forventer vi, at du har:
- en sundhedsfaglig baggrund og/eller en stærk profil, som matcher uddannelsen og giver gode forudsætninger for indsigt i uddannelsens fagområde
- flere års erfaring som leder, gerne med efteruddannelse i ledelse
- en relevant akademisk uddannelse eller akademisk overbygning på en professionsbacheloruddannelse
- viden og erfaring med projektledelse – det er ikke et krav, men et plus.
Dine arbejdsopgaver
Som uddannelsesleder for sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse bliver du personaleleder for ca. 16 medarbejdere. Du får du et udviklende job, hvor du får lov til at være med til at være med til at sætte scenen og gøre en forskel for vores studerende, samt for vores tætte samarbejdspartnere i bl.a. kommuner, på sygehusene og i psykiatrien i Region Sjælland.
Sikker drift og udvikling går hånd i hånd. Du skal stå i spidsen for den daglige drift og de løbende udviklingsopgaver der er på uddannelsen og i centeret. Du arbejder med allokering og tilrettelæggelse af undervisning. Du er garant for at vores studerende oplever en høj kvalitet i deres uddannelse, og her er det også dig, der motiverer dine medarbejdere til at nå i mål, så kvaliteten er i top.
Organisatorisk blik. Du skal skabe sammenhæng mellem de store ambitioner for uddannelsen og hverdagens undervisning og et inkluderende og værdiskaben arbejdsfællesskab. Du sikre, at dine medarbejdere kobler sig til Absalon som organisation , og bidrager ind i den organisatoriske ramme, både hvad angår strategiimplementering, drift, udvikling og tværgående samarbejde.
Campusdrift. Du skal bidrage til at videreudvikle og understøtte studiemiljøet på Campus Slagelse, så alle studerende på campus oplever et inkluderende og inspirerende studiemiljø.
Struktureret og systematisk.. Du følger konsekvent op på data, som er en vigtig del af arbejdet med at forbedre uddannelsen. Du sætter rammer for det gode undervisningsskema og allokering af undervisere. I tillæg til din systematiske tilgang til processer bidrager din stærke analytiske kapacitet til at begrunde dine prioriteringer og argumentation mere generelt.
Dine kolleger
Du bliver en del af lederteamet i Center for Sundhed, som består af en centerchef, otte uddannelsesledere, en forskningsleder og ca. 140 medarbejdere.
Du refererer til centerchefen og bliver en del af en fagligt ambitiøs ledergruppe. I centret har vi et godt kendskab til hinanden og gode relationer.
Som uddannelsesleder får du personaleansvar for ca. 20 engagerede og erfarne vidensmedarbejdere, der arbejder med undervisning, efter- og videreuddannelse samt forskning og udvikling inden for forskellige temaer, knyttet til sygepleje- og sundhedsområdet.
I hverdagen arbejder du også tæt sammen med vores kolleger i Absalons fællesfunktioner og andre fagcentre, som vi samarbejder med for at nå vores mål.
Du skal forvente en vis aktivitet på andre af Absalons lokationer, herunder møder med vores samarbejdspartnere.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. november 2025.
- Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerchef Berit Hvalsøe på tlf.: 72482599 eller på mail [email protected]
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 8. september 2025
- Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale den 15. september 2025 og anden samtale den 18. september 2025
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.