Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
ledige stillinger
rengøring
socialrådgiver
sabbatår
arbejde hjemmefra
ledige
jobs
laborant
produktion
under 18 år
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Odense
Copenhagen
Region Midtjylland
Aarhus
Randers
Horsens
Roskilde
Vejle
Aalborg
København

To familiekonsulenter til Børne- & Familiecentret i Vejle Kommune

Vejle Kommune
Vejle, Region Syddanmark
Full time
for 1 dag siden
  • Ansættelsessted

    Staldgaardsgade 10C, 7100 Vejle
  • Arbejdstid

    Fuldtid
  • Tiltrædelse

    1. november 2025
  • Ansættelsesvilkår

    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist

    17. september 2025

Vil du være med til at styrke forældre i deres rolle og støtte dem i at skabe positiv udvikling sammen med deres børn? Børne- og Familiecentret søger to familiekonsulenter, der med faglighed og engagement vil bidrage til at skabe gode rammer for familielivet.

På grund af travlhed og nye opgaver søger vi familiekonsulenter, der kan arbejde professionelt og engageret med familier i udsatte positioner. Vi leder efter dig, der har blik for det enkelte barns behov, samtidig med at du formår at balancere dette med familiens samlede situation. Du ser borgerinddragelse som en naturlig og vigtig del af din faglige tilgang. Hos Familiekonsulenterne arbejder vi primært gennem forældrene for at skabe trivsel og udvikling i barnets liv.

En arbejdsplads med faglig retning og fælles platform

I Børne- og Familiecentret (BFC) arbejder vi ud fra en fælles professionel platform, som vi har udviklet sammen. Vores arbejde bygger på en systemisk referenceramme og vi benytter Feedback Informed Treatment (FIT) som dialog- og evalueringsværktøj.

I BFC vægter vi både faglighed og samarbejde højt

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har en uformel og respektfuld omgangstone. Vi tror på, at høj faglighed og trivsel går hånd i hånd – og vi prioriterer begge dele. Vi forventer, at du er en holdspiller, som bidrager aktivt til samarbejdet med kolleger, borgere og samarbejdspartnere – og som har lyst til at udvikle både din egen og organisationens praksis

En ny og vigtig opgave

Vores kerneopgave består primært af støttende indsatser efter §32. Sammen med myndighed udvikler og afstemmer vi indsatser. Aktuelt har vi igangsat et nyt tilbud, hvor vi yder støtte og vejledning til forældre i sager med mistanke om vold mod barnet. Når barnet vender tilbage fra afhøring i Børnehuset, støtter vi forældrene i at møde deres barn/børn med ro og overblik samt yde familien støtte i en følelsesmæssig krævende situation.

Det kræver et fleksibelt mindset, hvor du kan bevare overblikket og arbejde anerkendende og mentaliserende – samtidig med at du holder fast i den faglige tilgang og inddrager hele familiens perspektiv. Denne opgave kan blive en del af dine arbejdsopgaver hos os.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Samtaler, vejledning og aktiviteter med barnet og familien.
  • Støtte til at skabe struktur, stabilitet og tydelige rammer i hjemmet.
  • Vejledning om konflikthåndtering, kommunikation og forældreskab.
  • Tværfagligt samarbejde med fx sundhedsplejersker, institutioner og skoler.
  • Støtte og rådgivning i forbindelse med fx skilsmisse, diagnoser eller psykiske udfordringer.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog – gerne med relevant efteruddannelse.
  • Har erfaring med udsatte familier og kan agere i komplekse, følelsesmæssige situationer.
  • Er fleksibel, selvstændig og struktureret.
  • Har stærke samarbejdsevner og værdsætter og bidrager til det gode kollegaskab og arbejdskultur.
  • Har gode skriftlige kompetencer og er fortrolig med IT.
  • Er nysgerrig på FIT og motiveret for faglig udvikling.
  • Er motiveret for at arbejde med børn i alle aldre gennem deres forældre.

Om os

Børne- og Familiecentret er en del af Familie og Forebyggelse i Vejle Kommune og består af ca. 90 medarbejdere fordelt på tre afdelinger. Personalet i BFC består af pædagoger, psykologer, socialrådgivere og SOSU’er.

Vi arbejder med udsatte børn, unge og familier og med udgangspunkt i Barnets Lov.

Der er tale om en udgående funktion, hvor dele af opgaverne forventes varetaget sammen med familien i deres hjem. Vi har fleksible arbejdstider, som varierer ud fra behovet hos familierne. Vi arbejder i hverdage og er selvtilrettelæggende, hvorfor opgaverne kan planlægges fleksibelt og med mulighed for at lægge aftaler uden for almindelig arbejdstid (6-17). Grundet udgående funktion forventes det, at du har kørekort. Børne- & Familiecentret har egne lokaler på Staldgårdsgade 10C centralt i Vejle by hvor samtaler og aktiviteter også finder sted.

Vi tilbyder dig

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed.
  • En organisation i udvikling, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i fokus.
  • En hverdag med både alvor og plads til humor.
  • Et selvstændigt og meningsfuldt arbejde.
  • Fast supervision, sparring og FIT-konsultationer.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for pædagogisk uddannet personale, der ansættes indenfor det forebyggende og dagbehandlende område (PFF) og principperne i Ny løn.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse senest 1. november 2025.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning, CV med referencer og dokumentation for uddannelse senest 17.09.25.

Samtaler forventes afholdt

Samtaler forventes afholdt torsdag d.25. september 2025.

Har du lyst til at vide mere?

Børne- og Familiecentret har fast base i Staldgårdsgade 10 C.

Besøg os meget gerne på vores hjemmeside www.bfc.vejle.dk

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kontakt venligst afdelingsleder Gitte Sjøberg på telefon 21 54 83 49 (tidsrummet 08.30 -10.00 efter uge 33) eller Faglig koordinator Joanna Munkholm telefon 29331327

Attester

Vi indhenter Børne- og straffeattest.

Send din ansøgning

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Planteavlskonsulent til Vejle

Landbrugsrådgivning Syd I/S
Vejle, Region Syddanmark
Vil du gøre en forskel for fremtidens planteavl og arbejde tæt med landmænd i marken? Hos os får du din egen kundeportefølje, hvor...
for 4 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 2 uger siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 5 dage siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 2 uger siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 1 uge siden

Weekendafløsere søges til Rengøringsenheden Vejle Sygehus

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Vejle, Region Syddanmark
  • Et godt praktisk håndelag og som har lyst til at gøre rent
  • Gennemgået danskkursus på niveau 2 og som kan forstå, tale...
for 3 uger siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Uddannet pædagog eller ergoterapeut til Sønderbo i Give, Bo-Vejle

Vejle Kommune
Region Syddanmark
Uddannet pædagog eller ergoterapeut til Sønderbo og Højbo-Solsikken i Give, en del af Bo-Vejle Her er din mulighed for at være...
for 3 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 3 uger siden