Om jobbet
I stillingen indgår opgaver med at sørge for den daglige drift af kantinen i huset, f.eks. opfyldning af service i husets caféer, sørge for mødeforplejning i huset og deltage i planlægningen af selskaber og arrangementer, f.eks. generalforsamlinger og kurser for vores medlemmer.
Du skal også kunne stå for opvarmning af mad til små selskaber og andet forfaldende arbejde i og omkring vores kantine. Det hele foregår i samarbejde med Kantine- og arrangementschefen og de øvrige kollegaer i kantinen.
Vi er lige nu 7 faste medarbejdere i kantinen og en række afløsere.
Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause, og arbejdstiden vil som udgangspunkt være fordelt som 1 uges eftermiddags-/aftenvagter og 1 uges morgen-/dagvagter. Herudover kan der lejlighedsvist forekomme weekendarbejde.
Din profil
Stillingen vil være ideel til den erfarne tjener, som søger en hverdag, der indeholder masser af afveksling, og hvor maden og betjeningen spænder mellem fine dining og hverdags mad.
Du har derfor erfaring som tjener i kantine- eller restaurationsbranchen, og har også erfaring med afvikling af større arrangementer.
Det er meget vigtigt, at du har fokus på den gode service og samarbejdet med kollegaerne i HK Hovedstaden, og du kan professionelt være med til at koordinere samspillet mellem kantinen og husets mange brugere f.eks. i forbindelse med arrangementer.
Derfor er du udadvendt, serviceminded, fleksibel og struktureret, selv når arbejdspresset en gang imellem er højt.
Derudover er det vigtigt, at du:
- Er kvalitetsbevidst og villig til at yde en ekstra indsats, når det kræves
- Har en positiv udstråling og kan sikre optimal service i forbindelse med afvikling af arrangementer
- Er rutineret pc-bruger (alle ordre modtages og afgives elektronisk)
- Behersker dansk på skrift og i tale
- Har et afklaret forhold til at arbejde i en politisk styret organisation
Lidt mere om os
Kantinen er en vigtig del af fagforeningen HK Hovedstaden, hvor vi dagligt bespiser ca. 250 personer. Derudover har vi mange daglige arrangementer i huset, store som små, både dag, aften og lejlighedsvist i weekenderne. Disse arrangementer udgør over 80.000 måltider om året. Godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde og kompetenceudvikling er nøglebegreber for ansatte i HK Hovedstaden.
Ansættelsesvilkår
Du kan regne med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, som sker efter gældende overenskomst mellem 3F og HK Hovedstaden. Medlemskab af 3F er en selvfølge hos os.
Ansøgning
Hvis du er klar til at tage et nyt skridt i din karriere, så send din ansøgning med CV ved at trykke på "Ansøg" herunder.
Ansøgningsfristen er 14. september 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kantine- og arrangementschef Claus Christensen på tlf. 2744 9451 bedst mellem kl. 8.00 og kl. 14.00