Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
pædagogmedhjælper
ledige stillinger
rengøring
kundeservice
under 18 år
sabbatår
kommunikation
cleaning job
deltid over 18
ledige
Region Midtjylland
Aarhus
Copenhagen
Odense
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Horsens
Region Sjælland
Roskilde
Region Nordjylland
Vejle
Esbjerg

Teknisk stærk projektleder til Kemisk Institut

Københavns Universitet
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 3 dage siden

Vi søger en erfaren og engageret person, der skal hjælpe Kemisk Institut med at flytte fra de eksisterende bygninger til den nye Niels Bohr Bygning.

Kemisk Institut er Københavns Universitets centrum for forskning og undervisning inden for kemi. Kemisk Institut er et dynamisk institut med mange internationale medarbejdere og nye forskningsprojekter, der kræver opbygning af laboratorier og andre forsknings- og undervisningsfaciliteter. Stillingen er en 3-årig stilling, da vi forventer at være flyttet ind i NBB i løbet af 2028. Der er tale om en fuldtidsstilling i et spændende, internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Vi søger en person med en kemisk teknisk uddannelse, f.eks. ingeniør eller lignende med relevant arbejdserfaring, der også har blik for et godt arbejdsmiljø. Vores laboratorier er meget ventilationstunge, og der bliver arbejdet med mange forskellige former for kemi.

Arbejdsopgaver
Dit primære ansvar vil være at planlægge og koordinere instituttets flytning til den nye Niels Bohr Bygning (NBB), hvor Kemisk Institut i løbet af 2026-2028 flytter sammen med Niels Bohr Institutet og Institut for Naturfagenes Didaktik. Du forventes i denne forbindelse at kunne sætte dig en i det ret omfattende materiale, der ligger om Kemisk Instituts behov i bygningen, at have et godt overblik, økonomisk forståelse og at kunne føre forhandlinger med interne samarbejdspartnere på KU og eksterne leverandører for at opnå optimale logistiske, tekniske og økonomiske løsninger.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med andre medarbejdere på instituttet, både dem, der arbejder med bygningsrelaterede opgaver, såsom instituttets teknikchef og laboratoriechef, og forskere og teknisk/administrative kolleger. Du vil referere til administrationschefen på Kemisk Institut.

Du vil få en bred kontaktflade, hvor bl.a. universitetets bygningsdriftsorganisation er en vigtig samarbejdspartner, og hvor du kommer til at fungere som instituttets primære kontaktperson i spørgsmål vedrørende Niels Bohr Bygningen.

Din profil

  • Teknisk ekspertise er en absolut nødvendighed på grund af de mange laboratorier og forskningsfaciliteter, der er en del af instituttet, og de mange forskellige setups, som de enkelte forskere arbejder med. Du skal f.eks. kunne vurdere, hvordan de tekniske behov bedst kan imødekommes under hensyntagen til de givne rammer og forudsætninger.
  • Du har gode ledelses- og samarbejdsevner og skal kunne begå dig på engelsk, da mange af vores videnskabelige medarbejdere er fra udlandet.
  • Du skal have gennemslagskraft og kunne repræsentere instituttet.
  • Vi forventer, at du har stor erfaring med forhandlings- og prioriteringsopgaver, og at du har økonomisk indsigt, så du kan styre og overholde et budget
  • Du har erfaring med projekt- og porteføljestyring og formår at navigere sikkert igennem indflytningen i samarbejde med interessenter og leverandører.
  • Du arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket, også når der er mange projekter i gang samtidig.

Om os
Kemisk Institut er et internationalt velrenommeret forskningsinstitut ved Københavns Universitet med ca. 250 ansatte og ca. 450 studerende. Instituttets videnskabelige medarbejdere forsker i forskellige grene af kemi og uddanner bachelorer, kandidater og ph.d.er i kemi, medicinalkemi og nanoscience. Vores laboratorier spænder fra klassiske synteselaboratorier til GMO-laboratorier, og mange rummer højtspecialiserede instrumenter som eksempelvis elektrondiffraktometer, røntgendiffraktometre, NMR og ESR. Kemisk Institut er en spændende arbejdsplads med en stærk, international profil. Vi kan tilbyde dig et afvekslende og udfordrende job og et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som chefkonsulent i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikerne. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat 1. december eller snarest muligt.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til administrationschef Solvejg Jørgensen på tlf. nr. +45 93509599 ([email protected])

Ansøgningsfrist: 15. september 2025

Interview forventes den 24. september, 2025 og/eller 3. oktober, 2025.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.


Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt

Solvejg Jørgensen

Info

Ansøgningsfrist: 15-09-2025
Ansættelsesdato: 01-12-2025
Afdeling/Sted: Department of Chemistry
Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 1 uge siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 3 dage siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 2 uger siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 6 dage siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 2 uger siden

Salgsassistent til salg af lamper, lyskilder, søm, skruer, beslag mv.

GØR DET SELV SHOP.
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du en teamplayer med et smil på læben og sans for god kundeservice? Har du hænderne skruet rigtigt på og erfaring fra butik, er...
for 4 uger siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 3 uger siden

Hjælper/vikar til ung mand i el-kørestol

Socialafdelingen
Region Midtjylland
Jeg hedder Simon Damgaard er en 38-årig fyr fra Silkeborg, der søger hjælper vikar Jeg søger en hjælper vikar til at kunne komme...
for 2 uger siden