Så er du måske Syddansk Erhvervsskoles nye teamleder til Marketing!
Netop nu søger vi en dygtig og erfaren teamleder til at stå i spidsen for Syddansk Erhvervsskoles samlede markedsførings- og kommunikationsindsats, herunder rådgivning af ledelsen ift. politisk kommunikation samt strategi og eksekvering af marketingaktiviteter på tværs af platforme, intern og ekstern kommunikation samt teamledelse.
Som teamleder for Marketing får du en nøglerolle i at positionere Syddansk Erhvervsskole i tæt dialog med direktionen, den strategiske ledelse og de pædagogiske ledere i skolens uddannelsesafdelinger i både Odense, Vejle og Grindsted. Du får reference til Stabs- og HR-chefen.
Vi leder efter dig, der kan:
- Udvikle og drive markedsførings- og kommunikationsstrategier, der understøtter skolens strategi og vision
- Rådgive direktion og ledere om kommunikation i et politisk præget og pædagogisk landskab
- Navigere mellem strategiske drøftelser og de mere hands on prægede opgaver, der også er mange af
- Skabe sammenhængende og målrettet branding og tiltrækningsindsatser på tværs af alle platforme – og selv tage del i den praktiske eksekvering
- Lede og motivere et fagligt stærkt team med fokus på både kvalitet og trivsel
- Støtte og sparre med skolens direktør ift. den mere politiske kommunikation
Marketing – dit nye team
Du bliver leder for et mindre – men ambitiøst - team bestående af en marketingmedarbejder, en kommunikationsfaglig studiemedhjælper, en grafiker og en mediegrafikerelev.
Gennemgående arbejder Marketing med at understøtte Syddansk Erhvervsskoles strategiske fokusområder med diverse kommunikationsindsatser, hvor du bliver ansvarlig for at skabe struktur, rød tråd og tydelighed i den samlede kommunikationsplanlægning- og eksekvering. Læs mere om SDE’s Vision og strategi her.
Vores arbejde handler i sær om tiltrækning af elever og branding af de mange forskellige uddannelser, Syddansk Erhvervsskole udbyder, via sammenhængende fortællinger internt og eksternt, der afspejler skolens miljø og de dygtige og mangfoldige elever og medarbejdere, der er medskabere heraf.
I Marketing er samarbejdsfladerne mange! I dialog med skolens uddannelsesafdelinger udvikler I kampagner og indhold, som gør en forskel for unge og voksne, der overvejer en erhvervsuddannelse, og sammen med skolens direktør har du kontinuerligt fokus på den politiske positionering og tone, Syddansk Erhvervsskole taler med.
Alt sammen sker gennem strategisk og kreativ kommunikation, der både inspirerer og informerer – på tværs af digitale og trykte medier, sociale platforme, film, billeder og grafisk design.
Desuden varetager Marketing planlægning og koordinering af, deltagelse i samt produktion af merchandise til diverse messer.
Da der er tale om et mindre team, er det afgørende, at du også selv er indstillet på at tage fat, når der skal produceres indhold og eksekveres på kommunikationsstrategierne.
Som vores nye teamleder til Marketing får du:
- En spændende hverdag i et dynamisk uddannelsesmiljø, hvor du løfter en meningsfuld opgave
- Stor grad af indflydelse og en god vekslen mellem strategi, rådgivning, udvikling og drift
- Muligheden for at lede et velfungerende team af fagligt stærke og selvkørende medarbejdere
- Rig mulighed for sparring med direktionen, SDE’s forskellige afdelinger samt Stabs & HR-chefen
- Fleksibilitet og frihed under ansvar
Vi leder efter dig, der:
- Har en stærk kommunikationsfaglig profil, fx Cand.Comm., Cand.Merc Marketing eller journalist
- Har konkret erfaring med strategisk kommunikation og rådgivning af ledere
- Forstår - og agerer hensigtsmæssigt i - det politiske landskab omkring erhvervsuddannelser
- Besidder en veludstyret marketingsværktøjskasse og har skarpt blik for målgrupper
- Trives i en vekslen mellem strategiske og operationelle opgaver, drift og udvikling
- Har erfaring med eksekvering i en markedsføringsfunktion (web, SoMe, tekst, video, billeder)
- Har flair for visuel identitet og kan sikre rød tråd gennem alle SDE’s kommunikationsprodukter
- Har erfaring med at samarbejde med journalister og medier
- Har dokumenteret erfaring med ledelse og teamudvikling
- Er empatisk, tydelig og god til at skabe engagement og sætte retning
Ansættelse
Stillingen er på fuldtid med ansættelse i henhold til det til enhver tid gældende Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område, p.t. af 28. juni 2019.
Det formelle
Tiltrædelse den 1. november 2025 - eller efter nærmere aftale.
Arbejdsstedet er i Odense.
Der kan lejlighedsvis forekomme kørsel til øvrige af Syddansk Erhvervsskoles lokationer.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.
Send din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest d. 10. september 2025 kl. 23.59.
Supplér gerne din ansøgning med link til video med kort fortælling om din motivation.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 38 og 39.
Bliver du inviteret til 2. samtalerunde, skal du være indstillet på at besvare DiSC- og NEO PI3 profiler, ligesom vi indhenter referencer efter nærmere aftale.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Direktør Lars Bregnehøj på [email protected] / 30433007 for at høre mere om stillingen og dine muligheder på skolen.
Du kan med fordel også tage et kig på vores hjemmeside, sde.dk, hvor du kan læse mere om vores uddannelser og attraktive studiemiljøer samt se billeder fra store øjeblikke for vores elever.