Er du uddannet tandlæge, og har du erfaring inden for dit fag? Har du lyst til at arbejde med børn og unge? Trives du med en stor grad af skiftende udfordringer, og er du god til at omstille dig? Kunne du tænke dig at blive en del af et team, som lægger vægt på stor faglighed, godt arbejdsmiljø og stor fleksibilitet?
Om dig
- Du har høj faglighed og børnekompetence, og du sætter samarbejdet med børn, unge og forældre i centrum
- Du er god til at kommunikere og har et positivt livssyn
- Du byder dig til og giver plads, så teamet sammen kan lykkes med kerneopgaven
- Du er ambitiøs og har lyst til at udvikle dig fagligt via daglig sparring og efteruddannelse
- Du kan lide at samarbejde på kryds og tværs og bidrage til, at vi trives i en travl hverdag
Vi tilbyder
Som landets største kommune leverer vi tandpleje til ca. 134.000 børn og unge fra 0 til 21 år. Vi er ca. 320 ansatte fordelt på 19 tandklinikker og en central administration. Desuden har vi tre tandreguleringsklinikker og en specialklinik. Den generelle tandpleje er organiseret i fire klinikgrupper fordelt over byen.
Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling, et stort fagligt netværk, mulighed for faglig sparring og udvikling, intern uddannelse, faglige eftermiddage mv.
Vi er en velorganiseret og kvalitetsbevidst tandpleje, som er fuldt digitaliseret både med patientjournal og røntgen.
Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje søger tandlæger til faste og tidsbegrænsede fuldtids- og deltidsstillinger pr. 1. september 2025 eller senere.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for tandlæger samt aftalen om lokal løndannelse.
Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til ledende tandlæge Helle Søderberg på 26 73 83 72.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge CV og evt. dokumentation.
Søg via linket senest søndag den 10. august 2025
Samtaler forventes afholdt onsdag den 20. august 2025.
Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.