Vi søger en dygtig sygeplejerske med tiltrædelse den 1. august eller efter aftale til vores Team for Ældrepsykiatri ved Regionspsykiatrien Gødstrup, da vores kollega skal på specialuddannelse. Stillingen er er fast stilling på 37 timer ugentlig.
Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.
Vi tilbyder:
- Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling
- Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
- Både mono-og tværfaglig supervision
- Introduktion til arbejdet, teamet og Regionspsykiatrien Gødstrup ved opstart
- Varetage individuel behandling af patienter over 68 år med forskellige psykiske lidelser, nogle med demenslidelser
- Varetage individuelle behandlingsforløb med fokus på medicinsk behandling, psykoedukation og pårørendesamarbejde
- Samarbejde med kommunale instanser, herunder demenskonsulenter, plejehjem og hjemmepleje
- Tværfagligt samarbejde med sparring og supervision
Din profil
- Har autorisation som sygeplejerske. Gerne med psykiatrisk erfaring og/eller erfaring med målgruppen
- Er fagligt nysgerrig, engageret, ansvarlig og med gode samarbejdsevner
- Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Ønsker at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Evner at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
- Udviser stabilitet og robusthed
- Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)
- Gerne kørekort til personbil ift. udekørende opgaver
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Marie Holk 23660411 eller oversygeplejerske Helle Lange 29668943
Du bedes læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 18. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. juni 2025.
Få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos os her.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".
Regionspsykiatrien i Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.