Vil du være med til at gøre en forskel for både studerende og medarbejdere i Center for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Absalon? Vi søger en engageret og positiv studentermedhjælper, der har lyst til at tage fat på mange forskellige opgaver og bidrage til et godt arbejdsmiljø. Hos os får du mulighed for at prøve kræfter med alt fra events og mødeplanlægning til projektstøtte og kommunikation – også selvom du ikke har prøvet det før. Det vigtigste er, at du har ja-hatten på, og ser muligheder frem for begrænsninger – og at du tør spørge om hjælp og stille spørgsmål, når du står overfor nye arbejdsopgaver – for her hjælper vi hinanden.
Din profil
Vi ser gerne, at du er:
- positiv og trives med at tage ansvar for egne opgaver.
- åben for at prøve nyt.
- struktureret og kan holde overblik over flere opgaver på én gang.
- nysgerrig og stiller spørgsmål, når du er i tvivl.
- interesseret i at indgå i et samarbejde med både studerende og medarbejdere på tværs af vores tre campusser i Roskilde, Slagelse og Nykøbing Falster
- klar til at håndtere alle former for opgaver, også dem der er ensformige - for eksempel mødeindkaldelser. Her bevarer du stadig arbejdslysten, fordi opgaverne er vigtige at løse, da det sikrer et velfungerende årshjul og en god drift.
Vi forestiller os desuden, at du:
- er studerende, gerne på din bachelor-del
- har mod på at tilgå diverse IT-systemer som fx Outlook, Excel og Teams.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver spænder vidt og omfatter blandt andet at du skal:
Daglig drift. Du skal støtte op om løbende opgaver med f.eks. at booke møder, bestille forplejning, hjælpe med at udarbejde slideshows og materialer til forskellige udvalg som f.eks. campusledelsen, lokalt arbejdsmiljøudvalg og kunstudvalg.
Arrangementer. Der kan være opgaver i forbindelse med personalearrangementer, hvor du skal hjælpe med opsætning af borde og stole samt bestille forplejning. Herudover skal du være med til at planlægge og afvikle konferencer, møder og events.
Bidrag omkring de studerende. Du skal indhente studerendes perspektiver og understøtte pop-up events for studerende. Understøtte møder vedrørende studiestart, herunder dagsorden og referat.
Udover ovenstående skal du løbende være med til at opdatere vores årshjul og bidrage i projekter.
Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Socialt Arbejde, som er fordelt på tre af Absalons campusser i Roskilde, Slagelse og Nykøbing Falster med 50 fagligt dygtige og engagerede kolleger. Hver eneste dag arbejder vi med at uddanne fremtidens socialrådgivere i hele Region Sjælland og for at gøre nuværende socialrådgivere dygtigere.
Du får fast arbejdsplads i Roskilde og tilknyttes et engageret konsulentteam på tre medarbejdere, som også har arbejdsplads i Roskilde. Vi lægger vægt på samarbejde og videndeling og et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at lære og udvikle sig sammen. Vi værdsætter initiativ og hjælpsomhed, og sætter pris på et godt socialt fællesskab.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på 8-15 timer pr. uge, med start 1. oktober 2025 og frem til dit studie ophører. Hvis du kan starte tidligere, er det rigtig fint for os.
- Ansættelsessted i Roskilde.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte specialkonsulent Laura Vejborg Andersen på mail: [email protected] eller tlf.: 72481836 (holder ferie i perioden 28. august.2025-3. september.2025).
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 7. september 2025.
- Der afholdes samtaler den 14. september 2025.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.