Motiveres du af et arbejdsmiljø, hvor humøret og energiniveauet er højt, og har du en interesse for systemer, data og analyse? Så er det måske dig, vi søger! Lige nu leder vi efter en studentermedhjælper til vores Center of Excellence team i indkøbsafdelingen i Ballerup.
Om jobbet | Fokus på udvikling
Som studentermedhjælper i Center of Excellence vil du blive en del af et team, der beskæftiger sig med systemudvikling, procesoptimering, stakeholder management, dataanalyse m.m. Vi har stor fokus på digitalisering af indkøbsprocesser og håndtering af vores leverandør -og kontraktdata, som du får et værdifuldt indblik i.
Dine opgaver vil bl.a. dække over:
- Systemsupport af indkøbs- og leverandørsystemer
- Datahåndteringsopgaver
- Deltagelse på projekter for systemimplementering- og udvikling
- Analyseopgaver og udvikling af rapporter
- Diverse administrative opgaver knyttet til teamet og afdelingen
Stillingen er på 10-15 timer ugentligt og er placeret på koncernens hovedkontor i Ballerup. Der er mulighed for hjemmearbejde.
Om dig | Klar på nye udfordringer
For at få succes i jobbet er du struktureret, selvstændig og interesseret i at lære nyt. Mange af dine opgaver er varierende, og kræver at du kan holde et godt overblik med en struktureret arbejdsdag. Der sker hele tiden nye ting i Indkøb, og du skal derfor gerne have interesse for lære nyt i takt med skiftende opgaver, og tage ansvar for din læring.
Det er en fordel at du har naturlig flair og interesse for IT, systemer og data samt rapportering/analyse (ved brug af eks. Python, PowerBI, SQL mm.) og/eller studerer en retning inden for disse temaer.
Da vi tilbyder en studentermedhjælperstilling, skal du være i gang med en videregående uddannelse. Du kan gå på universitetet eller være i gang med en professionsbachelor.
Om os | Center of Excellence
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af en dynamisk indkøbsorganisation, der er en nordisk del af Tryg Forsikring. Vores team, Center of Excellence, arbejder målrettet med afdelingens digitale strategi og er præget af høj faglig kompetence samt engagerede og entusiastiske kollegaer.
Nysgerrig? | Vi ser frem til at høre fra dig!
Er du interesseret i stillingen så send os gerne sin ansøgning og CV allerede i dag, da vi løbende rækker ud til relevante kandidater.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, så tag gerne kontakt til leder af Center of Excellence Johanne Pallesen, [email protected]
Ansøgningsfrist: 31. august 2025