Er du en proaktiv og struktureret studerende, der trives med ansvar og samarbejde? Har du lyst til at være en del af et mindre, dedikeret team i en stor og international organisation? Så har vi en spændende mulighed for dig som studentermedhjælper i DIAS-sekretariatet.
DIAS-sekretariatet søger en struktureret, nysgerrig og engelskkyndig studentermedhjælper til ca. 10–14 timer om ugen. Stillingen er ideel for dig, der ønsker praktisk erfaring med administration, eventkoordinering og kommunikation i et tværvidenskabeligt eliteforskningscenter i vækst.
Dine opgaver
Hos DIAS-sekretariatet får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, både praktiske, koordinerende og kreative. Har du flair for digital kommunikation og interesse for sociale medier, er det et stort plus.
Vi afholder løbende arrangementer, lige fra store events til mindre forskningsmøder, og her vil du få en central rolle.
Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
- Koordinere, promovere og afvikle events, inkl. klargøring af lokaler og IT. Arrangementerne foregår på hovedsageligt på SDU, med enkelte partnerskabsevents i Odense C.
- Bidrage til udvikling og drift af DIAS’ hjemmeside og sociale medier.
- Løse ad hoc-opgaver af praktisk karakter.
Du behøver ikke kunne det hele fra start – vi sørger for grundig oplæring og sparring. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af huset.
Om dig
- Du er proaktiv, lærenem og har lyst til at tage fat på varierende opgaver.
- Du er imødekommende, serviceminded og arbejder selvstændigt.
- Du har flair for IT og digitale medier.
- Du har erfaring med grafisk design og videoproduktion – eller lyst til at lære det.
- Du behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt.
- Du er studerende ved SDU med minimum 6 måneder tilbage af din uddannelse.
Vi tilbyder
- Et studiejob med mulighed for at præge dine opgaver.
- Et inspirerende miljø med førende forskere fra hele verden.
- En dynamisk arbejdsplads i et lille team med engagerede og hjælpsomme kolleger.
- Et stærkt fællesskab, hvor dine idéer bliver hørt, og din indsats gør en forskel.
Om DIAS
DIAS samler fremragende forskere fra forskellige forskningsområder i et tværfagligt center med fokus på grundforskning. DIAS inkluderer topforskere fra alle SDU’s fem fakulteter og huser et miljø, hvor forskere kan mødes, inspireres og samarbejde på tværs af discipliner.
Du kan læse mere om DIAS her.
DIAS-sekretariatet er forankret i Rektorsekretariatet på SDU, og du vil derfor referere til souschefen for Rektorsekretariatet, som er leder af DIAS-sekretariatet.
Kontakt
For yderligere spørgsmål, kontakt leder af DIAS-sekretariatet Nisrin Adel Hamad på 6550 2954 / 2466 6915 eller specialkonsulent Lamprini Jensen på 22465172.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er mandag den 25. august 2025 kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 29. august.
Ansættelse pr. 1. september 2025 eller snarest muligt derefter.
Din ansøgning skal indeholde følgebrev (motiveret ansøgning), CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Hvis du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".
Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes 10-14 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdsmængden kan variere i løbet af året og vi tager naturligvis højde for undervisning, eksamener mv.
Dit tjenestested er DIAS ved SDU, Fioniavej 34, 5230 Odense M.
Stillingens varighed er et år med mulighed for forlængelse. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.Læs mere om SDU