Kan du spotte de bedste talenter?
Dalux er en international tech-virksomhed, der udvikler digitale løsninger til byggebranchen. Vi er i hastig vækst og søger nu en engageret studentermedhjælper til vores HR/Talent Acquisition-team i København.
Hvis du er i gang med en relevant uddannelse og har interesse for rekruttering, tilbyder vi en spændende mulighed for at få praktisk erfaring i et professionelt, socialt og dynamisk miljø.
Dit bidrag
Som studentermedhjælper bliver du en del af et dedikeret team og får indblik i hele rekrutteringsprocessen fra A-Å. Din primære arbejdsopgave vil blive at rekruttere forskellige profiler indenfor IT- og byggebranchen i samarbejde med resten af teamet.
Dine typiske arbejdsopgaver består af:
- Research og identifikation af relevante kandidater
- Screening og dialog med ansøgere
- Udarbejdelse af stillingsopslag
- Deltagelse i interviews
Vi tilpasser opgaverne efter dine kompetencer og interesser, og du vil få grundig oplæring samt løbende sparring med erfarne kollegaer.
Du ansættes på timebasis som forventes at være 10-15 timer om ugen, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamensperioder.
Hvorfor Dalux?
Dalux kan tilbyde dig en stilling i en innovativ virksomhed, hvor humor og en uformel omgangstone bidrager til et godt arbejdsmiljø. Vi værdsætter vores flade organisationskultur, hvor der er kort fra tanke til handling. Du vil blive en del af vores HR afdeling, der består af 24 dygtige og dedikerede HR medarbejdere og du vil særligt bidrage til vores internationale team, der står for at rekruttere til vores kontorer i resten af verden. Vi er en social virksomhed, der både arrangerer fredagsbarer, kreative klubber og sportslige arrangementer.
Om os
Siden 2005 har Dalux arbejdet for at gøre byggebranchen mere bæredygtig og effektiv gennem digitale løsninger. Vores produkter anvendes i mere end 140 lande, og vi er i fortsat vækst.
Next step
Vi afholder løbende samtaler, så send os dit CV, ansøgning og uddannelsesbevis snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Maja Curth
Talent Acquisition Specialist
24237682
[email protected]
Katrine Liljedahl
Talent Acquisition Specialist
+4526122008
[email protected]
Dalux | København Ø
Lyngbyvej 22100 København Ø