Vi søger en engageret og kompetent souschef med lærerbaggrund til Peder Lykke Skolen.
Peder Lykke skolen har en almenafdeling samt en specialklasserække. Ledelsesteamet består foruden souschefen af to afdelingsledere på almenafdelingen, en afdelingsleder i specialklasserækken samt en KKFO-leder i almenafdelingen, en KKFO-leder for specialklasserækken og en skoleleder.
Vi søger en erfaren souschef, som sammen med det øvrige ledelsesteam vil være med til at holde fast i det, der fungerer, og som samtidig vil være med til at videreudvikle skolen og KKFO'en i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere.
Du skal trives med at løse både udviklings- og driftsbaserede opgaver og sammen med det øvrige ledelsesteam lede vores kerneopgave i et nysgerrigt og anerkendende arbejds- og læringsmiljø.
I Københavns Kommune har vi høje forventninger til, at ledelsen af vores skoler foregår med afsæt i et ressourceorienteret børne- og menneskesyn. Det kræver en tydelig ledelse, som kan arbejde med klare mål og forventninger i dagligdagen. Du er i din ledelsesstil både rolig, tålmodig, inddragende og inkluderende med stærke relationskompetencer – en leder, man er tryg ved at komme til, også når opgaverne bliver svære.
Om os
Vi har glade børn fra forskellige miljøer, en engageret forældregruppe og et højt ambitionsniveau. Vi forventer, at du løser dine opgaver med kvalitet og bidrager til at fastholde skolens professionelle og imødekommende profil.
Peder Lykke Skolen er en forholdsvis nyrenoveret åben-plan skole med store fællesarealer. Skolen er afdelingsopdelt i 0.-5. årgang og 6.-9. årgang med fire aldersinddelte skolegårde samt personale- og forberedelsesrum i hver afdeling. Skolen ligger tæt på Amager Fælleds natur og byens mange kulturtilbud for små og store.
Vi oplever det som en stor styrke at være åbne omkring vores daglige praksis, og det giver os mulighed for at støtte og hjælpe hinanden – både i ledelsen og i personalegruppen. Vi deler succeser og udfordringer med professionalisme og tillid. Vi tror på fællesskab, samarbejde og faglig sparring, og vi har et stærkt teamsamarbejde på alle niveauer.
Vi har vedvarende fokus på inkluderende læringsfællesskaber, relationskompetence, progression og tydelige rammer for vores elever.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside. Du kan også med fordel orientere dig på Københavns kommunes hjemmeside Skoler, der kan mere for flere.
Dine opgaver
Som souschef vil du være ansvarlig for
- Ledelse af den daglige drift og den pædagogiske praksis med fokus på børnenes læring og dannelse i udskolingen
- Administrativ ledelse i samarbejde med skoleleder og sekretariat
- Koordinering af dagligdagen i samarbejde med medarbejderne
- Skabelse af et positivt arbejdsmiljø og understøttelse af faglig udvikling og aktiviteter
- Samarbejde med skolens øvrige afdelingsledere og årgangskoordinatorer om den fortsatte udvikling skolen.
Vi søger dig, der
- Har en relevant ledelsesuddannelse og erfaring fra folkeskolen
- Er tillidsskabende, tydelig og anerkendende
- Er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt
- Er reflekterende og åben for sparring i ledelsesteamet
- Arbejder systematisk, struktureret og følger opgaver til dørs
- Har lyst til at koordinere dagligdagen i samarbejde med medarbejderne
- Både kan arbejde selvstændigt og samarbejdende
- Har flair for it-systemer og administrative opgaver.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2025. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Annika Palmelund på telefon 30 61 79 50 eller mail [email protected].
Vi forventer, at du aftaler et besøg på skolen forud for ansøgningen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 1. september 2025
Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.