Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
ledige
hjemmearbejde
under 18 år
ledige stillinger
rengøring
sabbatår
handicaphjælper
jobs
english
operatør
Region Midtjylland
Aarhus
Copenhagen
Odense
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Horsens
Region Sjælland
Roskilde
Region Nordjylland
Vejle
Esbjerg

Souschef til C2-softwaresektionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvaret
Copenhagen, Region Hovedstaden
for 3 dage siden

Vil du være med til at digitalisere det danske forsvar?
Vi søger en dygtig og engageret souschef til vores sektion for kommando- og kontrolsystemer (C2) i Afdelingen for Teknologi i Kapacitetsansvarlig Land (KALA) Ballerup. Her får du en central rolle i udviklingen af fremtidens digitale forsvarsløsninger – sammen med et erfarent og engageret team.

Om os
I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) arbejder vi for at digitalisere kamppladsen. Vi udvikler og drifter avancerede C2-systemer, som skaber operationel sammenhæng på tværs af Totalforsvaret. Vi fokuserer på Hæren, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Specialstyrkerne.

Du bliver en del af en teknologiafdeling præget af høj faglighed, effektivt samarbejde og en uformel kultur med plads til både initiativ og personlig udvikling. Vi værdsætter struktur og ledelsesevner – og du får stor indflydelse på både sektionens retning og egne opgaver.

Om stillingen
Som souschef bliver du sektionschefens betroede kollega i ledelsen af sektionen for C2 software. Du får medansvar for planlægning, prioritering og fremdrift i en helt afgørende sektion for digitalisering af kamppladsen. Vi arbejder med både softwareudvikling og på at driftssikre de taktiske C2 systemer – herunder i pansrede køretøjer og andre mobile miljøer.

Dine primære opgaver vil være:

  • Fungere som stedfortræder for sektionschefen ved dennes fravær
  • Støtte med sektionens økonomi og ressourceplanlægning
  • Projektleder på interne tværgående initiativer
  • Bindeled til eksterne projekter og samarbejdspartnere
  • Støtte med at vedligeholde og udvikle rammeaftaler
  • Koordinerer implementering og optimering af arbejdsprocesser

Vi tilpasser stillingen efter dine faglige interesser og færdigheder.

Vi tilbyder dig

  • En meningsfuld og strategisk rolle i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
  • Et højt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder – både teknisk og ledelsesmæssigt
  • Adgang til relevante kurser og efteruddannelse, herunder i NATO-regi
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
  • Et dygtigt og erfarent team, der arbejder tæt sammen om komplekse opgaver

Der må forventes mindre rejseaktivitet i både Danmark og udlandet.

Om dig
Du er en struktureret og initiativrig person, der trives med ansvar, forandringer og samarbejde på tværs af fagområder. Du har teknisk forståelse og kan omsætte det til praksis i en operativ kontekst. Du evner både selvstændig opgaveløsning og fælles beslutningstagning.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse (professionsbachelor, bachelor eller kandidat) eller er Kaptajn el. Major med viden inden for C2 systemer
  • Har analytiske evner og en struktureret tilgang til problemløsning
  • Kommunikerer klart og professionelt
  • Har interesse for ledelse – gerne med erfaring fra tidligere funktioner

Det er en fordel, hvis du også har:

  • Kendskab til SCRUM, ITIL eller andre driftsstandarder
  • Erfaring fra Forsvaret eller indsigt i det landmilitære domæne
  • Erfaring med ledelse af specialister
  • Har erfaringen med IT-systemer eller IT-projekter

Er du klar til at gøre en forskel?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst

Der vil være mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer. Som militæransat vil du blive ansat efter Forsvarets gældende overenskomster.

Som ansat i Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Arbejdspladsen er i Ballerup. Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Peter Nøhr, Systemarkitekt, tlf.: 3056 9721, Mail: [email protected] eller Joachim Werther Jensen, Sektionschef, tlf.: 2463 7601, Mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen, på tlf. nr. 3266 5879 eller på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 31. august 2025, og vi forventer at afholde samtaler løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller snarest herefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter som ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Sagsbehandler til Forsvarsministeriets departement

Forsvaret
Copenhagen, Region Hovedstaden
Forsvarsministeriets område står over for en historisk styrkelse, og kontor for Organisation og Service søger en medarbejder, der...
for 3 dage siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 1 uge siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 3 dage siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 2 uger siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 6 dage siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 2 uger siden

Salgsassistent til salg af lamper, lyskilder, søm, skruer, beslag mv.

GØR DET SELV SHOP.
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du en teamplayer med et smil på læben og sans for god kundeservice? Har du hænderne skruet rigtigt på og erfaring fra butik, er...
for 4 uger siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 3 uger siden