Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
under 18 år
rengøring
ledige
hr
sabbatår
english
part time
15 år
ledige stillinger
ungarbejder
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Aarhus
Odense
Copenhagen
Kolding
Region Sjælland
Aalborg
Vejle
Esbjerg
Randers

Socialfaglig medarbejder på Varde STU

Varde Kommune
Danmark
Part time
for 2 dage siden

Socialfaglig medarbejder på Varde STU-Center!

Skal du prøve om STU-området er noget for dig?
Så er muligheden her!


Vi søger en underviser til en fast stilling og et barselsvikariat – begge på 30 timer/uge.


Kan du nikke genkendende til følgende udsagn?

  • Jeg trives i en omskiftelig hverdag, hvor jeg bruger mig selv i relationen til de mennesker, jeg omgås med.
  • Mit drive er at gøre en forskel for andre – især for unge med særlige behov.
  • Fællesskab, socialt samvær og humor vægter jeg højt i mit kollegiale samvær.

Så er det netop dig, vi søger til som barselsvikar resten af skoleåret 2025 – 2026.

Varde STU-Center er ét af Varde Kommunes ungdomsuddannelsestilbud til unge med særlige behov. Vi underviser ud fra stu-loven LBK 1077.
STU-uddannelsen er et 3-årigt forløb, hvor den unge modtager undervisning og praktiske aktiviteter, som skal fremme den unges personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse. (LBK 1077)


På Varde STU-Center har alle titlen ”undervisere”, uanset faglig baggrund. Vi ser en stor styrke i vores tværfaglige tilgang til de unge og derfor spænder vores faglighed også bredt. Medarbejdergruppen består af en teamleder, 5 socialpædagoger, 5 lærere og 5 faglærere (landmand, murer, maskinsnedker, cand. i human ernæring og socialrådgiver).

Pt. har vi 43 skønne unge mennesker, fordelt på 3 årgange.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en pædagogisk tilgang i forhold til unge med særlige behov.
  • Har kendskab til arbejdet med unge med autisme, ADHD, psykiske diagnoser og andre sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder.
  • I samarbejde med en eller flere kollegaer, kan varetage undervisning på følgende fag:
    • Handel, Service og Omsorg: Du har kendskab til eller kan introducere de unge for fag, hvor de kan få fremtidig beskæftigelse, som ufaglært, inden for fagområderne handel, service eller omsorg.
    • Idéholdet: Du kan inspirere og understøtte de unge til aktiviteter, som de selv er med til at planlægge og præsentere for og med hinanden på holdet.
    • Lego League: Du kan understøtte de unge med at blokprogrammere, kode og bygge modeller og robotter i Lego. Kendskab til programmering og kodning er ikke et krav, men du skal være nysgerrig og lære sammen med de unge.
    • Rollespil: Du kan formidle og facilitere bordrollespil.
    • Min Verden: Du kan formidle og gøre samfundsfaglig undervisning spændende og interessant, så de unges opmærksomhed vækkes og de deltager aktivt i debatter på faget.
    • Fritidsliv: Du kan introducere de unge for forskellige hobby- og fritidsaktiviteter, som den unge kan deltage i, udenfor STU-tid.


Du kan læse mere om fagene her på hjemmesiden: https://stu.vardekommune.dk/undervisning/


Vi forventer, at du som underviser:

  • Kan etablere gode relationer til de unge mennesker og har øje for den enkeltes trivsel.
  • Kan tilrettelægge og udføre både praktisk og teoretisk undervisning for de unge mennesker, så du skal kunne stå frem foran de unge og vise og fortælle.
  • Kan arbejde i teams og sætter samarbejdet med kollegaerne højt.
  • Har nærvær og engagement i forhold til de unge og deres netværk og kan samarbejde med forældre og andre relevante samarbejdspartnerne.
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket, hvor du skal tænke i plan B, C, D og Å, hvis dét, du oprindelige har planlagt, ikke kan lykkedes.
  • Kan dokumentere den unges udvikling og progression i undervisningen.
  • Kan varetage kontaktunderviseropgaver ift. 3-4 unge, herunder skriftlige dokumentationsopgaver.
  • Kan etablere praktikforløb for dine kontaktelever, evt. via allerede etablerede netværk.


Lidt om os, vores tilgang og hvad vi kan tilbyde dig:

Hverdagen på Varde STU-Center er præget af anerkendelse, relationsarbejde, ansvarlighed og ordentlighed.
Vi arbejder ud fra zone for nærmeste udvikling, dialog, vejledning og tilrettelægger undervisningen ud fra principperne i UDL – Universal Design for Learning – at der er mange veje til at nå målet for undervisningen.
Vi tilrettelægger undervisningen, så vi støtter de unge til at vedligeholde og udvikle deres kompetencer. Vi arbejder sammen med den enkelte unge ud fra dennes individuelle forløbsplan.

Du vil blive en del af et team af skønne kollegaer, hvor der er gode udviklingsmuligheder og en engageret ledelse.

Vi prioriterer arbejdsmiljøet højt og har årligt dage, hvor vi arbejder med forskellige temaer for at styrke trivsel og bevare den gode arbejdsplads.

Vi prioriterer pædagogiske dage, faglig supervision og udvikling, for at sikre at vi kan tilbyde den bedst tænkelige undervisning og aktiviteter for de unge mennesker.

Ansættelse og opstartsdato:
Vi tilbyder:

  • Fastansættelse på 30 timer pr. uge
  • Barselsvikariat på 30 timer pr. uge, frem til d. 30.06.2025

Begge med opstartsdato d. 01.10.25 eller hurtigst muligt derefter.

Åbningstid:

Varde STU-Center holder åbent 40 uger om året, hvor vi følger folkeskolens ferieplan i Varde Kommune.
Det betyder, at du vil præstere ca. 32-33 timer i ugen, men til gengæld har du fri i folkeskolernes ferier.

Din mødetid vil variere mellem kl. 7-14.45, men arbejdspladsen er fleksibel ift. placering af din forberedelsestid, uden for skoletiden.
Du skal forvente enkelte aftenarrangementer i løbet af skoleåret, samt studietur med 2 overnatninger.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse efter gældende overenskomst:

  • Pædagoger ansættes i henhold til overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund.
  • Øvrige faggrupper – både ufaglært, faglært og lærere, ansættes i henhold til overenskomst med Danmarks Lærerforening.


Yderligere oplysninger

Stillingen kræver kørekort og du vil skulle køre med de unge i en 9 personers bus.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

Ansøgningsfrist er søndag d. 7. september.
Vi vil udvælge kandidater mandag d. 8. september og indkalde til samtaler derefter.
Jobsamtaler vil ske fredag d. 12. september.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder, Kristina Rosendahl Hermansen, på 30 43 92 88 / [email protected]

Se mere om Varde STU-Center, på vores hjemmeside www.stu.vardekommune.dk samt glimt fra vores hverdag på vores Facebookside https://www.facebook.com/vardestucenter


Vi glæder os til at høre fra dig.



Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk


Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Kristina Rosendahl Hermansen
Telefon: 30439288
Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Sognepræst til Varde Pastorat, Varde Provsti, Ribe Stift

Kirkeministeriet
Copenhagen, Region Hovedstaden
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Varde Pastorat, Varde Provsti er ledig til besættelse den 1 Som ny sognepræst får...
for 5 dage siden

Medarbejder til div. højtryksopgaver i København

Moesgaard Ejendomsservice ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Tanken er at man er bosiddende i eller tæt på København og mødes med en kollega, for så at køre sammen ud til kunderne. Vi...
for 2 uger siden

Årsvikariat i engelsk på Christianshavns Gymnasium

VUC
Copenhagen, Region Hovedstaden
Årsvikariat i engelsk på Christianshavns Gymnasium På Christianshavns Gymnasium vil der pr. 18. august 2025 være et årsvikariat...
for 2 uger siden

Ledigt hold i retorik på Himmelev Gymnasium

VUC
Roskilde, Region Sjælland
På Himmelev Gymnasium vil der pr. 20. august 2025 være et ledigt hold i retorik som valghold i 3g som skal undervises til og med...
for 2 uger siden

Stæten Entreprenør søger medarbejder til jord- og betonarbejde

STÆTEN ENTREPRENØR ApS
Region Nordjylland
Stæten Entreprenør søger en ny medarbejder til jord- og betonarbejde - stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi er et hold på 7...
for 2 uger siden

Terminal medarbejder / nat.

PP JENSEN A/S
Region Sjælland
Hvis natarbejde er lige dig og du ikke er bange for at tage fat, søger vi lige nu en ny medarbejder til vores terminal i Ringsted....
for 4 uger siden

Vi søger kollegaer på Speedy's Grillbar på Gilleleje Havn

sg
Region Hovedstaden
Vi tilbyder: Betalt pplæring, hvis man ikke har erfaring Frihed under ansvar Muligheder lønstigning i takt med udvidelse af...
for 2 uger siden

Medarbejdere til STU Mariebjerg - Center for Psykiatri

Holstebro Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
  • At du kan arbejde i et udfordrerende miljø, hvor kollegial...
  • At du kan drage omsorg og understøtte et udviklende...
for 2 uger siden

Produktionsmedarbejder søges til virksomhed i Varde

Power People Syd ApS
Region Syddanmark
  • Pakning og ompakning af varer
  • Kvalitetskontrol og sikring af korrekt mærkning
  • Lettere forefaldende arbejde i produktionen ...
for 3 uger siden

Technical Product Manager

Systematic
Aarhus, Region Midtjylland
We are looking for a Product Manager to drive the further development of a modern container platform based on open-source...
for 2 dage siden