Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
hr
novo nordisk
laborant
ledige
under 18 år
rengøring
kontor
handicaphjælper
sabbatår
ledige stillinger
Region Hovedstaden
Aarhus
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Copenhagen
Odense
Region Sjælland
Aalborg
Horsens
Region Nordjylland
Kolding
Randers

Sektionschef til Materielsektionen ved Etablissement- og Terrænkommandoen

Forsvarsministeriet
Region Nordjylland
Full time
for 1 dag siden
Vil du være med til at sætte retning og skabe udvikling i spændingsfeltet mellem drift og forvaltningsmæssige rammer?

Har du solid erfaring med logistik og materieldrift i Forsvaret, og brænder du for ledelse, samarbejde og faglig udvikling – så er du måske den sektionschef, vi søger.

Om os
Materielsektionen er del af Driftsafdelingen, som i alt består af fem sektioner. Vi understøtter og bidrager til rammesætningen for den udførende driftsorganisation i hele landet, og varetager særligt opgaver inden for materielforvaltning, drift og controlling af driftsrelaterede kontrakter inden for eksempelvis arealpleje og affaldsområdet, teknisk drift og rengøring mv.

Driftsafdelingen er forankret i Servicedivisionen, som med ca. 1000 medarbejdere håndterer facility management for hele Forsvaret.

Om at være sektionschef i Driftsafdelingen fortæller Thom, sektionschef for Teknisk Bygningsdriftssektion:

At arbejde i Driftsafdelingen er spændende og sjovt, det går virkelig stærkt i øjeblikket, men samarbejde og holdånd gør, at man aldrig er alene om opgaverne. Der er ikke to dage, der er ens, den ene dag kan man fordybe sig i ledelsesopgaven, og den næste dag er der behov for besøg ved et af de 28 Etablissementspartnerelementer. Ledelse i Driftsafdelingen er en holdsport, vi træner ledelse og gør hinanden bedre i opnåelse af vores mål”.

Om stillingen
Som sektionschef får du det overordnede ansvar for ledelsen af Materielsektionen og du skal være med til at forme og drive udviklingen på materieldriftsområdet, hvormed du bliver en central aktør i arbejdet med at sikre leverancerne ved Etablissement- og Terrænkommandoen.

Stillingen rummer både strategiske og operationelle opgaver – herunder implementering af et nyt materielkoncept, udvikling af processer, uddannelse, rådgivning og sikring af den daglige drift mv.

Du refererer direkte til afdelingschefen og har arbejdsplads i Hjørring, hvor du deler kontor med engagerede kolleger i et stærkt og uformelt arbejdsmiljø.

Dine primære opgaver som sektionschef


  • Daglig ledelse af sektionens 10 medarbejdere, som er placeret Hjørring og i København
  • Udvikling af sektionen og fagområdet
  • Implementering af nyt materielkoncept i Etablissement- og Terrænkommandoen
  • Udfærdigelse af bestemmelser, vejledninger, uddannelsesmateriale og bidrag til gennemførelse af uddannelse og træning
  • Udvikling af driftsprocedurer, ansvarsmatricer og procesbeskrivelser
  • Faglig rådgivning, støtte og vejledning af Etablissementspartner-strukturen
  • Relationsarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder FMI
  • Deltagelse i arbejdsgrupper samt bidrage til sagsnotater og sagsoplæg
Hovedsagsbehandling inden for


  • Bestemmelsesgrundlaget for den materielfaglige virksomhed
  • Planlægning og gennemførelse af kontrolmiljøet for forsyningsprocessen og udarbejdelse af den årlige ledelsesevaluering
  • MDG-sager, normering
  • Forsyningsforvaltning
  • Myndighedsbeholdning og mønstring heraf
  • Materielanskaffelser og –projekter
Vi tilbyder dig en spændende lederrolle med stor indflydelse. Du kommer til at stå i spidsen for et stærkt og motiveret team på en arbejdsplads, som helt overordnet er i hastig udvikling.

Vi vægter et uformelt arbejdsmiljø, høj faglighed, professionelle løsninger og mulighed for fleksibilitet for den enkelte.

Du skal forvente en del rejse- og besøgsvirksomhed i hele landet i forbindelse med stillingen.

Om dig
Du er først og fremmest leder med høj faglighed og måske har du erfaring med ledelse inden for et specialiseret område.

Du er dygtig til at samarbejde og kan arbejde målrettet og med helhedsperspektiv i forhold til sektionens placering i en større struktur.

Du har relevant logistisk uddannelse og flere års erfaring inden for logistiksøjlen.

Vi ser gerne at du kommer med erfaring med personaleansvar og trives med at koordinere arbejdet for både militære og civile medarbejdere samt har kendskab til og erfaring med DeMars, særligt MDG, normering samt MM- og PM-modulerne.

Yderligere er du:


  • struktureret og trives med at arbejde med bestemmelser som dit fundament, og finder samtidig en motivation i at omsætte det til praksis dér, hvor materieldriften kun er en ud af mange opgaver.
  • en dygtig kommunikator og kan formulere dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt, og til forskellige formål og niveauer.
  • god til at skabe relationer, let at have tillid til og trives i sociale sammenhænge.
  • samt god til at skabe en følelse af fællesskab og samhørighed, hvor medarbejderne føler sig som en del af noget større.
Du indgår i - og bidrager til - et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor høj faglighed understøttes af god sparring, trivsel, godt humør og en uformel omgangstone.

Du vedligeholder og udvikler dine ansvarsområder, og du tager ansvar for helheden og de fælles mål.

Har du ikke de for opgaveløsningen forudsætningsskabende kompetencer i DeMars, skal du være indstillet på erhverve dig disse hurtigst muligt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet, Medarbejder og Kompetencestyrelsen og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Hjørring.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Driftsafdelingen Mette Bækgaard Kjær på telefon 23668538 eller mail [email protected] .

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen ved Personelkommandoen på telefon 32665783 eller mail [email protected] .

Ansøgningsfristen er den 16. september 2025 og samtaler forventes afholdt løbende efter fristens udløb. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
  • Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
  • Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
  • Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 1 uge siden

Serviceassistenter søges til Odense (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger to serviceassistenter med rengøringserfaring til Odense. Rengøringsarbejde i morgen- og aftentimerne....
for 1 uge siden

Serviceassistente søges til Fredericia (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger en serviceassistent med rengøringserfaring til Fredericia. Har erfaring med rengøringsarbejde Hvis...
for 3 dage siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 2 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 3 uger siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 3 uger siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 2 uger siden

Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi

Bomb Sushi
Region Hovedstaden
Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi Bomb Sushi søger en kreativ og pålidelig køkkenmedhjælper på fuldtid Du er...
for 3 uger siden

Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Sushi San Aps

SUSHI SAN ApS
Region Hovedstaden
Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Sushi San Aps Sushi San Aps søger en kreativ og pålidelig køkkenmedhjælper på fuldtid -...
for 3 uger siden

Negle søges til hyggelig salon i cøpenhagen

Diamond Skin Clinic
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi søger en dygtig og passioneret negletekniker til vores salon – Diamond Nail Drop In – beliggende på Nørrebrogade i hjertet af...
for 3 uger siden