Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
housekeeping
under 18 år
ledige
nat
novo nordisk
dishwasher
hjemmeplejen
ledige stillinger
sabbatår
rengøring
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Aarhus
Odense
Copenhagen
Kolding
Region Sjælland
Aalborg
Vejle
Esbjerg
Randers

Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder til Sekretariatet for Valby Lokaludvalg

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 1 dag siden
Område:
Kommunikation
Ansøgningsfrist:
08.09.2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse

Har du lyst til at arbejde med faglig understøttelse af lokaldemokratisk arbejde og kommunikation? Kan du tænke københavnerinddragelse på nye måder? Kan du skabe og understøtte netværk til og med mange forskellige aktører og interessenter? Kan du veksle mellem strategiske og praktiske opgaver i et lille team? Så er arbejdet i et lokaludvalgssekretariat måske noget for dig

Hvem er vi?
For at styrke nærdemokratiet har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune oprettet 12 lokaludvalg – et i hver af kommunens bydele. Lokaludvalgene består af 25 medlemmer fra det lokale foreningsliv og repræsentanter for de politiske partier på Rådhuset.

Lokaludvalgene arbejder i dialog med de mange forskellige lokale københavnere om at realisere indsatsområder, der er væsentlige for bydelen. Lokaludvalgene er samtidig med til at kvalificere kommunens og Borgerrepræsentationens arbejde med lokale vinkler og indsigt.

Lokaludvalgssekretariaterne, der er en del af Borgerrepræsentationens Sekretariat, understøtter lokaludvalgenes arbejde og er centralt placeret i bydelene.

I Valby er vi et lille team på fire, der værner om det gode samarbejde og en hyggelig og humoristisk omgangstone. Vi understøtter Lokaludvalget, udvikler dets arbejdsformer og udbreder kendskabet til udvalgets arbejde. Vi udvikler metoder og platforme til struktureret borgerdialog og københavnerinddragelse, og vi har dagligt kontakt med bydelens borgere om stort og småt.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • at understøtte arbejdet i Lokaludvalgets arbejdsgrupper – herunder sekretærfunktion, koordinering med egen og øvrige forvaltninger om forberedende research og kvalificering af materiale
  • drift og udvikling af hjemmeside, nyhedsbrev og SoMe (Facebook, Instagram og LinkedIn) – herunder understøttelse af Lokaludvalgets ambassadørkorps
  • pressekontakt
  • at udvikle og gennemføre forskellige inddragende metoder – både analoge og digitale – i forbindelse med høringer og interne projekter i samarbejde med lokaludvalget
  • at planlægge og deltage i lokaludvalgets projekter og udviklingsopgaver
  • ad hoc administrative og praktiske opgaver – særligt for kommunikationsdelen

Vi forestiller os, at du har en akademisk eller anden relevant uddannelse, gerne erfaring fra lignende stilling, og at du har interesse for at arbejde med offentlig administration og lokalpolitiske emner i samspil med engagerede borgere i bydelen.

Vi lægger vægt på, at du

  • kan navigere i rollen som embedsperson i en politisk styret organisation
  • har kompetencer indenfor kommunikation, borgerdialog og projektledelse
  • har erfaring med at planlægge og afvikle arrangementer, offentlige møder og events
  • arbejder systematisk, struktureret og selvstændigt og kan holde overblik over en alsidig opgaveportefølje
  • kan tænke kreativt inden for den kommunale ramme
  • har personlig gennemslagskraft, gåpåmod og nysgerrighed
  • er god til at prioritere arbejdsopgaver og overholde deadlines
  • har lyst til samarbejdet i et lille sekretariat, hvor alle har hver sin faglighed, men indgår fleksibelt i den samlede opgavevaretagelse – både praktisk og administrativt
  • bidrager til det gode faglige samarbejde på tværs af bydele og forvaltninger
  • har lyst til og forståelse for vilkårene i samarbejdet med frivillige

Arbejdstiderne varierer, da Lokaludvalget oftest holder møder og aktiviteter udenfor normal arbejdstid. Du kan i gennemsnit forvente et ugentligt aftenmøde og enkelte weekenddage i løbet af året.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt. Vi tilbyder en fleksibel arbejdstid med flekstid og hjemmearbejde i mindre omfang efter aftale.

Ansættelsen er organisatorisk placeret i Økonomiforvaltningen, Borgerrepræsentationens Sekretariat, men arbejdspladsen er i Valby Kulturhus tæt ved stationerne Valby og København Syd.

Stillingen ønskes besat senest den 1.november 2025.

Yderligere oplysninger
Læs mere om rammerne for lokaludvalgene
Læs mere om Valby Lokaludvalg
Læs mere om Københavns Kommune
Læs mere om Økonomiforvaltningen

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anne Liisberg på 2715 4727.

Søg via linket senest mandag den 8. september 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 38.

Om Københavns Lokaludvalg
Der er 12 lokaludvalg i Københavns Kommune. De består af frivillige fra det lokale foreningsliv og de politiske partier i Borgerrepræsentationen. Lokaludvalgene står for den lokale københavnerdialog i samarbejde med kommunens forvaltninger, og understøtter dialogen mellem københavnere i bydelen og Borgerrepræsentationen. Lokaludvalgene samarbejder med netværk indenfor fx boligorganisationer, foreninger, erhvervsliv, kulturliv, skoler og institutioner, og støtter dannelse af nye netværk i bydelene. Derudover varetager lokaludvalgene den lokale miljøopgave. Hvert lokaludvalg råder over en pulje til egne og lokale aktiviteter.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 2 uger siden

Truck-/maskinfører og pladsmedarbejder til genbrugsplads i Glostrup

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION
Region Hovedstaden
Til vores travle genbrugsplads i Glostrup søger vi en dygtig, stabil og alsidig kollega til en stilling, der også kræver teknisk...
for 3 dage siden

Grafisk tekniker til digitaltryk og efterbehandling

Aarhus University
Aarhus, Region Midtjylland
AU-tryk på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en grafisk tekniker til digitaltryk og...
for 3 dage siden

Dygtig og inspirerende timelærer til kosmetikeruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole
Odense, Region Syddanmark
Som timelærer i Center for Hår & Wellness bliver du del af et stærkt team af engagerede lærere – alle med en solid faglig...
for 1 uge siden

Vi søger lager- og logistikelev til højteknologisk virksomhed i Maribo

S.E.W. NORTH FILTRATION A/S
Region Sjælland
Vi søger en kvalitetsbevidst og mødestabil elev inden for lager og logistik, i gang med uddannelse eller med ønske om at starte...
for 5 dage siden

Dygtig og stabil lagermedarbejder søges til attraktiv virksomhed i Horsens

VANG Vikar & Rekruttering ApS
Horsens, Region Midtjylland
VANG Vikar & Rekruttering søger en dygtig og stabil lagermedarbejder til vores gode kunde, der er en attraktiv...
for 2 uger siden

Midtjysk Pleje søger afløsere til vores afdeling i Randers/Favrskov og Viborg

Midtjysk Pleje ApS
Region Midtjylland
  • ser, tænker og arbejder i helheder med rehabilitering af den...
  • er god til at skabe relationer og mestrer dialog med mange...
for 2 uger siden

SSH, SSA, sygeplejerske og socialpædagog søges til specialplejecenter

Vejle Kommune
Danmark
Har du særlige kompetencer inden for demens/psykiatri? Eller er du måske nysgerrig på at lære specialet at kende? Så har du her...
for 2 uger siden

Assistance søger med lys og lygte efter vikarer til vores kunder på Sydsjælland

Assistance HR Partners A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi prioriterer meget højt, at du kan være tryg ved de opgaver, vi booker dig til Det er vigtigt, at du ved, hvad du kommer frem...
for 3 uger siden

Serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder med vvs baggrund til vores Serviceteam

KAB
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du klar til at yde den bedste service og få de grønne områder til at stå snore lige? Vi søger en dygtig og smilende...
for 2 uger siden