Er du klar til at kickstarte din karriere i lastbilbranchen? Brænder du for teknik, mennesker og nye udfordringer - og kunne du tænke dig at arbejde med nogle af branchens fedeste lastbiler? Så er det nu, du har mulighed for at blive vores nye Salgstrainee til Mercedes-Benz Trucks med base i enten Kolding, Odense eller Padborg.
Hos P. Christensen har du nu chancen for at kombinere teori og praksis i et spændende 3-årigt forløb, hvor du gennemfører Bilsælgeruddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus og samtidig bliver en del af vores stærke salgsteam. Du kan læse mere om uddannelsen her: Bilsælgeruddannelse | Erhvervsakademi Aarhus
Du vil komme til at arbejde med hele paletten af moderne Mercedes-Benz lastbiler - fra kraftfulde diesellastbiler til den banebrydende fuldelektriske eActros, der sætter nye standarder for bæredygtig transport. Du kan have base fra enten vores kontor i Kolding, Odense eller Padborg, men vi forventer at du er fleksibel til at arbejde fra alle tre lokationer efter behov.
Hvad går det ud på?
Som Salgstrainee inden for lastbiler kommer du helt tæt på transportbranchen - både kunderne, teknikken og forretningen. Du lærer at rådgive virksomheder, lave tilbud og skræddersy løsninger til erhvervskunder, der matcher deres behov, hvor du skal strukturere og løbende følge op på bestillinger og opbygning af lastbiler. Du vil følge erfarne rådgivere og gradvist få mere ansvar, så du hele tiden udvikler dig.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Rådgivning og kundedialog
- Tilbud og kalkulationer af lastbiler
- Konfigurering af lastbiler i fabrikssystemer
- Koordinering af klargøring og opbygning med værksted og opbyggere
- Deltagelse i kundemøder og messer
- Administrativt arbejde ifm. Servicekontrakter, finansiering mm.
Hvad tilbyder vi:
Hos P. Christensen får du gode rammer for både faglig og personlig udvikling. Vi er en familieejet virksomhed, hvor vi arbejder ud fra værdierne Modig, Ansvar og Passion, fordi vi tror på, at relationer, initiativ og ansvarlighed skaber værdi for både kunder og kolleger. Du vil løbende få ansvar, vokse fagligt og blive en del af et fællesskab med stor passion.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som mekaniker eller på anden måde teknisk erfaring - og nu drømmer om at bruge din viden i en mere kundeorienteret rolle. Men hvis du har anden relevant erfaring og brænder for lastbiler og salg, håber vi, at du fortsat vil søge stillingen. Det vigtigste for os er din motivation og lyst til at lære.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant erhvervsuddannelse, studentereksamen eller anden relevant uddannelse + 2 års relevant erhvervserfaring
- Har kørekort og teknisk forståelse
- Er lærevillig, struktureret og god til at samarbejde
Skal vi udvikle os sammen? Så send din ansøgning allerede i dag - vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål så kontakt endelig Salgschef for lastbiler Alexander Dankiewicz på 25222821.
Vi glæder os til at høre fra dig.