Vil du være en del af et stærkt team, som eksekverer militære operationer og sagsbehandler tidskritiske emner med stor politisk og militær bevågenhed i Arktis?
Så skal du søge en af de to ledige stillinger som sagsbehandler militære operationer i J33, Joint Operation Center ved Arktisk Kommando i Nuuk. De operative opgaver bærer præg af det stærkt stigende internationale fokus i den arktiske region, og du kan nu blive en vigtig del af en operativt indsat stab i udvikling.
Om os
J33 Joint Operation Center (JOC) indgår i Operationsafdelingen i Arktisk Kommando. Sektionen består af personel fra alle værn, hvor vi primært lægger tyngde i tre ud af de fem domæner: Maritim, Luft- og Landdomænet.
Besætningen i JOC udgøres af 29 motiverede og specialiserede medarbejdere af alle grader, som indgår i et kommunikationscenter, et sagsbehandlerelement, et administrationselement, 7 vagtgående officerer, en operations- og informationsbefalingsmand, 6 operationsassistenter samt chef og næstkommanderende.
I J33 er vi ansvarlige for den operative indsættelse af de til Arktisk Kommando tildelte enheder. Desuden driver vi JRCC Greenland, der har ansvaret for eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland.
J33 vagthold og sagsbehandlere løser mangeartede opgaver på taktisk og operativt niveau i et kæmpestort og udfordrende operationsområde, og bidrager ved deres erfaring, dygtighed og engagement til den teknologiske og operative udvikling af AKO.
I samarbejde med chefer og bagvagt disponerer VO de under Arktisk Kommando indsatte enheder. Karakteren af JOC opgaver betyder, at Forsvarskommandoens Operationsstab og Grønlands Politi m.fl. er nære samarbejdspartnere, med hvem der koordineres løbende. J33 samlede opgaveløsning har strategisk politisk og militær bevågenhed, hvorfor hurtig og korrekt sagsbehandling og opgaveeksekvering er af den største betydning.
At flytte til Grønland er en stor oplevelse: Der er rig mulighed for naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Som ansat i Nuuk har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug, hvilket gør det nemt at komme ud at nyde naturen. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker. Sidst, men ikke mindst gør vi som arbejdsplads meget for at have et stærkt socialt sammenhold med alsidige arrangementer, og har du familien med til Nuuk eller på besøg, er de naturligvis også meget velkomne.
Om stillingerne
Som J33 Sagsbehandler militære operationer bliver du ansvarlig for den tætte kontakt til J35 Operationssektion og deres detaljerede planlægning af Arktisk Kommandos operationer i Maritim, Luft- og Landdomænet. De typiske opgaver omfatter suverænitetshævdelse, miljøovervågning, sø, land og lufttransportopgaver, støtte til det civile samfund samt eftersøgnings- og redningstjeneste. Grundet den politisk-militære bevågenhed skal du og dine kolleger i J33 varetage alle Forsvarets operative interesser og opgaveløsning i Arktisk Kommandos ansvarsområde, herunder særlige militære indsatser i områderne omkring Grønland og Færøerne.
Arbejdet indebærer en del koordinering med andre styrelser, stabe, myndigheder og enheder, samt med civile aktører (nationale såvel som internationale). Der er ofte tale om koordinering mellem mange aktører, hvor du i rammen af J33 skal afveje mulighederne og prioritere indsatsen. Derved får din personlige indsats indflydelse på Arktisk Kommandos operative aktiviteter og den samlede udviklingen i Arktis. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem opgaveanalyse, tværfagligt samarbejde og sparring med andre kollegaer og myndigheder.
Stillingen er placeret i Nuuk, men der må forudses nogen rejseaktivitet til Danmark og udlandet. Herunder må du i begrænset omfang forvente rejseaktivitet til Forsvarets arktiske stationer i forbindelse med projekter, tilsyn og evt. øvelsesaktivitet. I tillæg til operationsplanlægning er der opgaver relateret til sagsbehandling, hvor AKO er kongerigets fagspecialister på mange områder relateret til Arktis og Nordatlanten.
Såfremt du efter en samtale er den valgte kandidat vil Arktisk Kommandos HR-Partner indkalde dig og din evt. partner til en samtale, hvor der orienteres om forholdene omkring livet i Nuuk, familiemæssige forhold mm. og du/I vil naturligvis også have muligheden for at stille spørgsmål.
Stillingen er slået bredt op som M231, M321 og M322.
Om dig
Du er kaptajn/kaptajnløjtnant (M321) eller major/orlogskaptajn (M322) og gerne med erfaring fra tidligere tjeneste i det arktiske område.
Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, der kan udnævnes ved ansættelse eller ansættes på uddannelsesaftale hvor du vil, i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du kan også være seniorsergent (M231) med den rette sagsbehandlererfaring.
Som vores nye kollega forestiller vi os, at du kan svare ja til følgende:
- Det er et krav, at du er en tydelig kommunikator i skrift og tale, der formår at skabe relationer på alle niveauer blandt civile, politi og militært personel.
- Det er en fordel, hvis du har sagsbehandlererfaring.
- Du skal være i stand til at veksle mellem rutineopgaver, hvor du deltager i indsættelse af fly, skibe og landenheder, gennemfører sagsbehandlingsopgaver herunder afgiver høringssvar baseret på Arktisk Kommandos prioriteter.
- Med din faglige specialisering og viden vil du bidrage til udviklingsopgaver, der sørger for at udvikle og optimere vor kapaciteter og den samlede effekt.
Ansættelsesvilkår
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter i løngruppe 4 og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 3. Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen kan også besættes af en seniorsergent på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Nuuk. Du vil blive stillet en fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen.
Ansættelsen ved Arktisk Kommando sker jf. Grønlandsaftalen, der giver ret til blandt andet ydelser, bolig, flytning og frirejser til Danmark. Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på grønlandsaftalen. Herunder beskatning af bolig og personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.
Fast tjenestested er Nuuk.
Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos major Torben Rønne på telefon +299 364016 eller mobiltelefon +299 521843 eller via mail [email protected]. Alternativt kaptajn Flemming Hybel Madsen (også kaldet HYD) på telefon +299 364026 eller mobiltelefon +299 520766 eller via mail [email protected].
Om specifikke grønlandske forhold kan du kontakte seniorsergent Jacob Hermann Mønster Matthiesen, Arktisk Kommandos HR partner ved Personelkommandoen på mail [email protected] eller på telefon +299 56 53 18.
Vær opmærksom på at det koster 8 kr. i minuttet at ringe til Grønland, så send en sms, så ringer vi dig op.
Vær opmærksom på at tidsforskellen mellem Danmark og Grønland er 3 timer (bagud).
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 32 66 57 22 eller mail [email protected] eller for ansøgere der søger som seniorsergent: HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson på telefon 72 81 90 42 eller mail [email protected].
Ansøgningsfristen er den 22. september 2025. Samtaler forventes gennemført umiddelbart efter.
Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder. Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis og Nordatlanten. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser og støtter samtidig en lang række samfundsopgaver, fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning og fiskeriinspektion. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med især grønlandske og færøske myndigheder, men også internationale partnere såsom kystvagter i nabolandene til Grønland og Færøerne.
Arktisk Kommando er værnsfælles, og vi har indsat enheder fra Søværnet, Specialoperationskommandoen og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7. Ved behov kan Arktisk Kommando desuden forstærkes af enheder og andre kapaciteter fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Kommandoen har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder ca. 80 medarbejdere, samt personel flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne og i Danmark.