VIL DU VÆRE MED TIL AT STYRKE UDVIKLINGEN AF FORSVARETS OPERATIVE OPGAVELØSNING I ARKTIS og NORDATLANTEN?
Har du interesse for udviklingen i Arktis og mod og evner til at kaste dig ud i kompleks projektstyring i en kommando med nationalt og internationalt fokus. Hvis du kan sige ja til begge så opfordres du til at søge stillingen som sagsbehandler ved Arktisk Kommandos Planlægningssektion (J5).
Om os
Arktis og Nordatlanten er gennem de seneste år blevet et politisk fokusområde for Verden, hvilket i særlig grad skyldes ændringer i den geostrategiske banlance. I rammen af det igangværende Forsvarsforlig er Arktisk Kommando i en rivende udvikling og transition for at kunne imødegå den nye sikkerhedspolitiske virkelighed. Dagligdagen i Arktisk Kommando er præget af den politisk-strategiske kontekst, og der er daglig koordination mellem Kommandoen og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriets område.
Arktisk Kommandos har ansvaret for at planlægge, udvikle og gennemføre operationer og projekter i Arktis og Nordatlanten. Planlægningssektionen (J5), som du bliver en del af, hører under Planlægningsafdelingen og består af af erfarne militære og civlile medarbejdere, hvis opgave er at varetage den langsigtede og strategiske planlægning. Sektionen forestår desuden udvikling og implementering af diverse projekter, herunder forligsprojekter og er samtidig ansvarlig for Arktisk Kommandos organisations- og procedureudvikling samt overordnet ansvarlig for Kommandoens internationale samarbejde. J5 er tilstede både i hovedkvarteret i Nuuk og i Arktisk Kommandos kontor på Kastellet i København
Planlægningssektionen er også overordnet ansvarlig for Arktisk Kommandos forligsforberedelse og –implementering.
Alt det ovenstående sker naturligvis i tæt samarbejde med de øvrige sektioner i Arktisk Kommando,
Arktis er et satsningsområde, og implementeringen af forligstiltag har stort fokus. Et fokus, der kun forventes at øges de kommende år. Implementeringen foregår i en politisk strategisk kontekst, der bærer præg af den internationale udvikling i den arktiske og nordatlantiske region.
Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads, hvor du er med til at skabe et sikkert Arktis i samarbejde med nationale og internationale partnere.
Arktisk Kommando står foran en stor og interessant udviklingsopgave og Planlægningssektionen spiller en helt central rolle i dette arbejde.
Om stillingen
Som medarbejder i J5 vil du spille en vigtig rolle i den forsatte implementering af forligstiltag knyttet op på operative forudsætninger til den fremtidige opgaveudførsel i det arktiske og nordatlantiske område. Du vil få helt konkrete projekter, der skal eksekveres på. Det er projekter, der allerede kan være sat i søen eller skal startes op. Derudover vil du skulle bidrage til sektionens øvrige opgaver.
I J5 i Nuuk sidder der til dagligt 3 medarbejdere sammen med chefen for sektionen, resten sidder på kontoret på Kastellet i København, som har den daglige kontakt til Forsvarskommandoen, Departementet, øvrige koncerner samt nationale og internationale samarbejdpartnere.
Stillingen fordrer en høj grad af selvstændighed i løsningen af de nedenstående opgaver:
- Projektledelse. Dette sker i samarbejde med de tre værn og de funktionelle styrelser.
- Koordinator
Din succes i stillingen vil derfor afhænge af din evne til hurtigt at skabe overblik over nye fagområder og komplekse problemstillinger, indgå i nye relationer samt bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde.
Til gengæld får du et fleksibelt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone samt gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt. Du vil desuden opleve, at der er stor mulighed for indflydelse på opgaven og Arktisk Kommando er generelt kendetegnet ved, at der ikke er langt fra sagsbehandleren til de centrale beslutningstagere, hvilket både fascinerer og forpligter.
Du vil opleve, at du får stor indflydelse på udviklingen i Arktis og Nordatlanten.
Stillingen er placeret i Nuuk så du skal være afklaret omkring om du vil kunne flytte til Nuuk og der skal påregnes en del rejseaktivitet.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse HRN VUK eller tilsvarende fra SVN eller FLV, gerne erfaring fra NIV II eller III.
Vi forventer desuden at du:
- Er proaktiv og opsøgende i opgaveløsningen.
- Kan bevare overblikket og prioritere dine opgaver, så de løses rettidigt.
- Er en tydelig kommunikator, på skrift og i tale på både dansk og engelsk.
- Formår at skabe gode samarbejdsrelationer på alle niveauer.
- Har erfaring med sagsbehandling.
- Er detaljeorienteret.
- Har personlig integritet og gode analytiske evner.
Kendskab til grønlandske og færøske forhold er en fordel, men ikke et krav.
Det vil klart være en fordel såfremt du har kendskab til eksempelvis Forsvarets teknologiske behov i den Arktiske region og Nordatlantiske del.
Du er eller skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT/NATO SECRET.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Nuuk. Du vil blive stillet en fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen.
Ansættelsen ved Arktisk Kommando sker jf. Grønlandsaftalen, der giver ret til blandt andet ydelser, bolig, flytning og frirejser til Danmark. Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på grønlandsaftalen. Herunder beskatning af bolig og personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.
At flytte til Grønland er en stor oplevelse: Der er rig mulighed for naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Som ansat i Nuuk har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug, hvilket gør det nemt at komme ud at nyde naturen. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker. Sidst, men ikke mindst gør vi som arbejdsplads meget for at have et stærkt socialt sammenhold med alsidige arrangementer, og har du familien med til Nuuk eller på besøg, er de naturligvis også meget velkomne.
Såfremt du efter en samtale er den valgte kandidat vil Arktisk Kommandos HR-Partner indkalde dig og din evt. partner til en samtale, hvor der orienteres om forholdene omkring livet i Nuuk, familiemæssige forhold o.a. og du/I vil naturligvis også have muligheden for at stille spørgsmål.
Kontakt og ansøgning
Dit CV bliver læst først. Det kvalificerer dig til en samtale. Af dit CV skal vi kunne læse om du matcher ind i stillingen - resten tager vi til samtalen. Så hold bare igen med den lange ansøgning.
Nærmere oplysninger om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Poul Broch, [email protected], tlf.: +45 2491 9206.
Du kan kontakte AKO HR partner ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på [email protected], såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold.
Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 3 timer (bagud).
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajnløjtnant Mathias Skjold Larsen på telefon 3067 0759 eller mail [email protected].
Ansøgningsfristen er den 25-08-2025. Vi forventer at gennemføre samtaler snarest herefter.
Stillingen ønskes besat senest den 1. september 2025 eller snarest derefter. Ugentlig arbejdstid er 37 timer om ugen.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet, Specialoperationskommandoen og Beredskabsstyrelsen.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 80 medarbejdere. Derudover har kommandoen personel flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
Arktisk Kommando i Nuuk huser pt. det amerikanske konsulat i Grønland samt personel fra Danmarks Meteorologiske Institut.