Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
lærer
rengøring
cafe
sabbatår
socialrådgiver
ledige
copenhagen denmark
under 18 år
børnehave
ledige stillinger
Region Midtjylland
Copenhagen
Aarhus
Region Hovedstaden
Odense
Region Syddanmark
Vejle
Roskilde
Region Nordjylland
Region Sjælland
København
Esbjerg

Sagsbehandler luftmilitær operationer til Arktisk Kommando i Nuuk

Forsvaret
Region Hovedstaden
for 3 uger siden

Vil du være ansvarlig for planlægning af luftoperationer i Arktis? Så søg om at blive stabsofficer for luftoperationer i operationssektionen (J3) ved Arktisk Kommando i Nuuk. De operative opgaver bærer præg af det internationale fokus, der er på udviklingen i den arktiske region. Et fokus der øges for hvert år, der går. Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads, hvor du er med til arbejde for et sikkert Arktis i samarbejde med nationale og internationale partnere.

Om os
Operationssektionen indgår i operationsafdelingen i Arktisk Kommando. Sektionen består af personel fra alle tre værn. Vi specialiserer os i de tre domæner: Luft, Maritim og Land. Derudover en chef og næstkommanderende. Vi koordinerer planlægningen tæt, da operationsområdet er enormt og vores planlægning udgør udgangspunktet for Arktisk Kommandos indsats. J3 Air varetager Arktisk Kommandos luftmilitære opgaver. Vores planlægningsopgaver omfatter bl.a. disponering og synkronisering af tildelte enheder og styrker til maritime-, fiskeriinspektions-, havmiljø-, luftmilitære- og landmilitære opgaver.

Om stillingen
Du er i J3 Air ansvarlig for den detaljerede planlægning af Arktisk Kommandos luftoperationer. De omfatter suverænitetshævdelse, miljøovervågning, lufttransportopgaver, støtte til det civile samfund samt eftersøgnings- og redningstjeneste. I skal i fællesskab og sammen med andre kolleger i Operationssektionen, varetage Forsvarets flyoperative interesser og opgaveløsning i Arktisk Kommandos ansvarsområde, herunder områderne omkring Grønland og Færøerne.

Arbejdet indebærer en del koordinering med andre styrelser, stabe, myndigheder og enheder, samt med civile aktører (nationale såvel som internationale). Der er ofte tale om koordinering mellem mange aktører, hvor du skal afveje mulighederne og prioritere indsatsen. Samtidig får du stor indflydelse på ikke blot Arktisk Kommandos operative aktiviteter, men også udviklingen i Arktis. Arktis er kendetegnet ved, at der ikke er langt mellem de centrale beslutningstagere, hvilket fascinerer og forpligter! Det øgede fokus på Arktis tilfører regionen. Desuden vil du få rigtig gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem løsning af dine opgaver og i det daglige samarbejde med blandt andet Arktisk Kommandos øvrige medarbejdere og chefer.

Stillingen er placeret i Nuuk, men der må forudses nogen rejseaktivitet til Danmark og udlandet. Herunder må du i begrænset omfang forvente rejseaktivitet til Forsvarets arktiske stationer i forbindelse med projekter, tilsyn og evt. øvelsesaktivitet. I tillæg til operationsplanlægning er der opgaver relateret til sagsbehandling, hvor AKO er kongerigets fagspecialister på mange områder relateret til Arktis og Nordatlanten.

Om dig
Du er kaptajn gerne med tidligere tjeneste og erfaring fra det arktiske område. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, der kan udnævnes ved ansættelse eller ansættes på uddannelsesaftale hvor du vil, i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Det er et krav, at du er en tydelig kommunikator, der formår at skabe relationer på alle niveauer. Det er en fordel, hvis du har sagsbehandlererfaring. Du skal være i stand til at veksle mellem rutineopgaver, hvor du planlægger indsættelsen af fly, sagsbehandlingsopgaver, afgiver høringssvar baseret på Arktisk Kommandos prioriteter, og udviklingsopgaver, hvor din faglige specialisering og viden sørger for at udvikle og optimere vor kapaciteter og indsats. Du skal vejlede afdelingschefen og chefen for Arktisk Kommando i, hvordan Arktisk Kommando får mest effekt ud af de tildelte enheder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Nuuk. Du vil blive stillet en fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen.

Ansættelsen ved Arktisk Kommando sker jf. Grønlandsaftalen, der giver ret til blandt andet ydelser, bolig, flytning og frirejser til Danmark. Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på grønlandsaftalen. Herunder beskatning af bolig og personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.

Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos orlogskaptajn Johan Fritzen på telefon +299 364030 / mail [email protected] eller ved kaptajn Katja L. Hinnerfeldt på +299 364034 / mail [email protected].

Om specifikke grønlandske forhold kan du kontakte HR-partner ved Personelkommandoen, Rikke Gjerulff Thomsen, på Mobil: +299 24 63 84 eller E-mail: [email protected]

Vær opmærksom på at tidsforskellen mellem Danmark og Grønland er 3 timer (bagud).

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kaptajnløjtnant Mathias Skjold Larsen på telefon +45 3067 0759 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 11. august 2025 og samtaler forventes gennemført umiddelbart efter. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder. Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis og Nordatlanten. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser og støtter samtidig en lang række samfundsopgaver, fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning og fiskeriinspektion. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med især grønlandske og færøske myndigheder, men også internationale partnere såsom kystvagter i nabolandene til Grønland og Færøerne.

Arktisk Kommando er værnsfælles, og vi har indsat enheder fra Søværnet, Specialoperationskommandoen og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7. Ved behov kan Arktisk Kommando desuden forstærkes af enheder og andre kapaciteter fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Kommandoen har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder ca. 70 medarbejdere, samt personel flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne og i Danmark.

At flytte til Grønland er en stor oplevelse: Der er rig mulighed for naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Som ansat i Nuuk har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug, hvilket gør det nemt at komme ud at nyde naturen. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker. Sidst, men ikke mindst gør vi som arbejdsplads meget for at have et stærkt socialt sammenhold med alsidige arrangementer, og har du familien med til Nuuk eller på besøg, er de naturligvis også meget velkomne.

Såfremt du efter en samtale er den valgte kandidat vil Arktisk Kommandos HR-Partner indkalde dig og din evt. partner til en samtale, hvor der orienteres om forholdene omkring livet i Nuuk, familiemæssige forhold o.a. og du/I vil naturligvis også have muligheden for at stille spørgsmål.

Save Apply
Report job
Other Job Recommendations:

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 2 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 6 dage siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 2 uger siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 1 uge siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 4 dage siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 2 uger siden

Hjælper/vikar til ung mand i el-kørestol

Socialafdelingen
Region Midtjylland
Jeg hedder Simon Damgaard er en 38-årig fyr fra Silkeborg, der søger hjælper vikar Jeg søger en hjælper vikar til at kunne komme...
for 2 uger siden

DYGTIG EKSPEDIENT SØGES til vores butik i Randers

AASKOV
Randers, Region Midtjylland
Er du en god sælger med nogle års butikserfaring, og kan give kunderne god service og Du må gerne være brancheuddannet eller have...
for 3 uger siden

Rengøringsassistenter til sommerhusrengøring I Bogense

FirmaVikar - Vikar & Rekruttering ApS
Region Syddanmark
På vegne af vores kunde i Bogense søger vi lige nu 3 rengøringsassistenter til lørdag den 19. juli og 2 rengøringsassistenter til...
for 3 uger siden

Salgsassistent til salg af lamper, lyskilder, søm, skruer, beslag mv.

GØR DET SELV SHOP.
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du en teamplayer med et smil på læben og sans for god kundeservice? Har du hænderne skruet rigtigt på og erfaring fra butik, er...
for 3 uger siden