Serviceteamet i sundhedsafdelingen i Odsherred kommune søger en ny kollega, så er du en frisk, energisk og engageret person, som har lyst til at gøre rent og sætter en dyd i at levere god service, så søger vi en rengøringsassistent til Serviceteamet til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Du vil indgå i et team, hvor der fokuseres på godt arbejdsmiljø, samarbejde og ikke mindst kvalitet i arbejdet. Arbejdsopgaver indebærer rengøring og serviceopgaver relateret til laboratorium, skadeklinik, lægepraksis og kontormiljøer mv.
Serviceteamet er forankret på Sundhedscentret, Nykøbing Sj. men udfører rengøring på flere lokationer i Center for omsorg og sundhed, som er beliggende rundt om i Kommunen, derfor kan du fast eller i perioder blive tilknyttet en anden lokation fx i Fårevejle eller Asnæs.
Serviceteamet består af 6 rengøringsassistenter og 3 tekniske servicemedarbejder.
Vi forventer at du:
- Ikke nødvendigvis har rengøringserfaring, men har lyst til at lære det.
- kan tilrettelægge dit arbejde både selvstændigt og i samspil med kollegaer
- er optaget af at levere høj kvalitet i opgaveløsningen
- er glad, positiv, udadvendt og imødekommende – både over for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere mv.
- er holdspiller, som formår at ’spille’ andre gode og som bidrager til et godt arbejdsmiljø
- kan møde kl. 5:00 om morgenen
- mødestabil
- taler og læser dansk på et rimeligt niveau
- kan arbejde en weekend eller helligdag hvis der opstår behov for det.
Vi kan tilbyde:
- et godt team med masser af humor og grin
- en spændende og afvekslende arbejdsplads
- gode arbejds- og personaleforhold
- løn efter gældende overenskomst
- grundig oplæring
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, samt ved ansættelse indhentes der straffeattest.
Har du spørgsmål til stillingen kan koordinator Signe Witting kontaktes på tlf. 51491150
Ansøgningsfrist: 18.09.2025 kl. 08:00
Samtaler: Forventes afholdt tirsdag 23.09.2025
Ansættelsesdato 01.10.2025 eller efter aftale.