Susåskolens SFO afd. Holsted søger en morgenåbner.
Kan du se dig selv, som den der er med til at give børnene hos os en god og rolig start på dagen, så er det lige dig vi søger.
På Susåskolen kan du blive en del af et forpligtende fællesskab, hvor vi har fokus på teamsamarbejde, faglighed og pædagogisk udvikling.
Susåskolen består af afdelingerne Herlufmagle, Glumsø og Holsted. I SFO´en er tilknyttet ca. 550 børn fordelt på tre afdelinger, som alle har Forårs SFO i perioden april til august, SFO1 og SFO2. Der er pt 35 ansatte i SFO´en.
Arbejdstiden vil ligge dagligt fra ca. kl. 6.15 til 8.15
Skulle du være tilkendt flexjob er du også velkommen til at søge.
Vi forventer
- ansvarlighed og fleksibilitet
- en anerkendende og relations baseret tilgang til børnene
Hos os kan du forvente
- en anerkendende tilgang på baggrund af et fælles læringssyn
- et særligt fokus på dannelsesarbejdet
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.
Tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest herefter.
Arbejdstid pr. uge 10 timer.
Kontakt for eventuelle spørgsmål: SFO - leder Camilla Winther på tlf. 2495 7650.
Ansøgningsfrist mandag den 22. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.