Kan du se dig selv som medarbejder på et sted, hvor hverdagen ikke er den samme altid? Er du i balance med dig selv og har et stærkt fundament? Har du hjertet på det rette sted med hensyn til borgere med psykiske lidelser og vil du være med til at udvikle dem som mennesker ud fra de forudsætninger de nu har? Så er det dig vi søger.
Forudsætningen for stillingen er, at du er uddannet pædagog med erfaring eller har som minimum + 10 års erfaring indenfor det voksenpædagogiske felt og har lyst til at arbejde i varierende tidsrum alle ugens 7 dage.
Kerneopgaven for dine kollegaer og dig, er bl.a. at møde borgerne på et individuelt niveau, sørge for at borgerne får de rette rammer til at udvikler sig, samt fastholder sine færdigheder og skaber et så indholdsrigt liv som muligt. Vi forventer du kan indgå i tværfagligt samarbejde både intern og eksternt, hvor alle samarbejdspartnere oplever en engageret og imødekommende medarbejder.
Du bliver en del af et dynamisk medarbejderteam, hvor borgerne skal være i centrum for den faglige tilgang indenfor Recovery og Rehabilitering. Vi prioriterer, at du kan reflektere over egen praksis og skriftligt dokumentere det pædagogiske arbejde med daglig journal dokumentation. Du formår, qua faglig viden og erfaring, at træffe de nødvendige beslutninger i komplekse situationer og trives med mange bolde i luften.
Atriumfonden er et opholdssted med forskellige afdelinger fordelt på Falster. Borgerne, som bor i Atriumfonden, er mennesker med psykiske lidelser, hvoraf nogle har dobbelt diagnose. De fleste af vores borgere på Atriumfonden er indskrevet i en §§107-108 efter Serviceloven.