Pædagog til indskoling og SFO på Holmegårdsskolen
På Holmegårdsskolen tror vi på, at alle børn gerne vil indgå i fællesskabet, og gør det så godt de kan. Vi søger en pædagog, der brænder for skabe fællesskaber og fede aktiviteter for alle børn – også for de børn, der har svært ved at indgå i fællesskabet.
Fællesskab, demokrati, faglighed og nysgerrighed er hovedoverskrifterne i vores værdigrundlag. Vi har fokus på, at de bedste rammer skabes med udgangspunkt i børnene. På Holmegårdsskolen tror vi på at børnene udvikler sig og lykkedes bedst i fællesskaber. Denne opgave løses i samarbejde mellem team, elever og forældre.
Skolen har fokus på et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejder på en tydelig sammenhæng skole og SFO i hverdagen for børnene. Lærere og pædagoger samarbejder i årgangsteam, hvor årgangstanken er central, da teamet arbejder sammen om årgangen som helhed. Her er fokus på at udvikle praksis med udgangspunkt i børnenes behov – en praksis, der gør en forskel i vores børns hverdag.
Vi tilbyder en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.
Pædagogisk forventer vi at du:
- Er uddannet pædagog og kan byde pædagogfagligt ind
- Er dygtig til at arbejde med mentalisering.
- Kan reflektere over egen praksis og tilpasse denne til elevernes behov.
- Kan skabe fast struktur, har overblik og en rolig tilgang, der smitter af på børnene.
- Er god til at afstemme detaljeret i forhold til barnets forudsætninger og behov
- Er nysgerrig på barnets perspektiv og kan reflektere over din egen praksis.
- Er indstillet på at planlægge og gennemføre skoleaktiviteter.
- Kan udarbejde handleplaner, arbejde efter dem, samt ikke mindst evaluere dem skriftligt.
- Ser forældresamarbejde som en ressource og en vigtig del af hverdagen.
Kollegialt forventer vi at du:
- Ser det helhedsorienterede tværfaglige arbejde mellem lærere og pædagoger som en styrke.
- Er initiativrig og bevidst om, hvad du kan byde ind med fagligt og personligt.
- Har situationsfornemmelse, og ved hvorfor du handler som du gør.
- Tør sætte din egen og andres pædagogiske praksis til diskussion.
- er motiveret og engageret i teamsamarbejdet – både med lærere og pædagoger
- Har gode kommunikationsevner.
- Du er positiv, stabil og indstillet på en til tider travl, men spændende hverdag med
'mange bolde i luften'
- Giver en hånd med ift. store og små opgaver, som skal løses for at få hverdagen til at hænge sammen
Vi tilbyder:
- En engageret og synlig ledelse der prioriterer at være tæt på hverdagen og skabe gode rammer for kerneopgaven.
- At du kan sætte dit præg på vores praksis
- At du bliver en aktiv del af et stærkt og udviklende årgangsteam og vores SFO team
- En arbejdsplads med frihed under ansvar og høj grad af medbestemmelse.
- Faglig sparring og tæt samarbejde med skolens vejledere.
- Mulighed for indflydelse på den fremtidige pædagogiske udvikling.
Hvem er vi?
Holmegårdsskolen er beliggende i et villakvarter i Hvidovre nord. På skolen går 560 aktive og motiverede elever, og vi huser ca. 80 engagerede medarbejdere. Vi er opdelt i hhv. en indskolings- (0.-3. årgang + SFO.), mellemtrins- (4.-6. årgang) og udskolingsafdeling (7.-9.årgang), hvor lærerne skifter hen over mellemtrinnet, så eleverne altid følges af kendte voksne.
Vi er en velfungerende skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.
Skolen har været under ombygning, og vi er glade for de nye rammer og muligheder for at skabe et inspirerende læringsmiljø.
Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst og forhåndsaftaler mellem Hvidovre Kommune og BUPL.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet 6:30 – 17.00, derudover personalemøder mm., der kan ligge om aftenen.
Ansættelsen er pr 1. november og er på 35 timer ugentligt medmindre vi aftaler andet.
I ansøgningen må du gerne notere hvis du har særlige interesseområder/særlige kompetencer ift. skole og SFO.
Ansøgningsfrist 12. september 2025
Der afholdes ansættelsessamtaler den 18. september 2025
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Pi Lysemose, faglig leder for indskoling og SFO, tlf. 41 51 73 53