Ansættelsessted
Buen 103, 7080 BørkopArbejdstid
FuldtidAnsættelsesvilkår
FastansættelseAnsøgningsfrist
17. september 2025
Brænder du for at være i et udviklende miljø? Vil du gerne have dine egne ideer i spil?
Så er dette job måske noget for dig.
Om jobbet
Da vores AKT-pædagog skal ud fra en stue og ind på alle stuer, har vi brug for en pædagog til stuen med de yngste børnehavebørn, sammen med 2 medhjælpere.
Vi er et hus hvor der er højt til loftet og masser af plads til dig og dine ideer.
Vi er en integreret institution, hvor der på tværs af vuggestue og børnehave, er et stort samarbejde med henblik på at skabe den røde tråd i det gode børneliv.
Om os
Børnehuset Blæksprutten er en selvejende institution under landsorganisationen Danske Daginstitutioner. Vi har gode muligheder for fysisk udfoldelse, både i huset hvor vi har en sal og cafe, men også på vores legeplads og i nærmiljøet. Vi ligger i et naturskønt område med gå-afstand til skov og strand.
Institutionen består af vuggestue med 20 børn samt børnehave med 55 børn. Desuden bliver huset også brugt kulturelle arr., Banko om mandagen og dagplejen om fredagen.
Vi tilbyder dig
- en institution i naturskønne omgivelser tæt ved skov og strand
- legeplads(er) med mange muligheder
- en institution i udvikling med plads til dig og dine ideer
- en engageret personalegruppe
- mulighed for at være med til at præge den pædagogiske hverdag i huset
- en institution hvor der er stor fokus på trivsel blandt børn og personale
og vi forventer af dig at du:
- er uddannet pædagog
- er fagligt velfunderet
- har lyst til udvikling, både fagligt og personligt
- er fleksibel, ansvarlig og har gode samarbejdsevner
- har overblik i en, til tider hektisk hverdag
- har et positivt menneske- og livssyn, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger
- er åben, ærlig og loyal i arbejdet med børn, forældre, kollegaer og ledelsen
- er en nærværende og tydelig voksen
- har humor
- er en aktiv medskaber af det gode arbejdsmiljø
- kan være tovholder og derved fastholde, implementere og forankre nye tiltag
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ny lokal løn.
Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest onsdag d. 17. september2025.
Samtaler forventes afholdt
Samtalerne vil blive afholdt onsdag d. 24. september 2025 om formiddagen.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis dette er noget for dig og du har spørgsmål angående jobbet eller har lyst til at besøge institutionen, er du velkommen til at kontakte leder Jess på 76 81 99 30 / 42 31 89 78 eller souschef Malou på 76 81 99 30 / 21 19 47 13.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.