Stevns Friskole søger en pædagog, der vil være en del af skolens aktive fritidstilbud, som der er stor søgning til i øjeblikket.
Stevns Friskole har besluttet, efter børnenes eget ønske, at investere i deres fritidsliv, og fra dette skoleår har skolen udvidet med et SFO III tilbud til skolens ældste børn Børnene ønsker et sted at være, hvor det er muligt at søge meningsfulde fællesskaber omgivet af nærværende voksne, der vil og ser børnene.
Som pædagog på Stevns Friskole får du lov til at sætte dit personlige præg på skolens fritidstilbud, og der er en stor grad af frisættelse i stillingen.
For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet pædagog, have et varmt hjerte og have en anerkende tilgang til børn og voksne. Skolen forventer, at du er initiativrig og kan være selvstyrende i forhold til aktiviteter.
Nøgleordene på Stevns Friskole er det forpligtende fællesskab, det levende ord, plads til den enkelte samt livsoplysende dannelse.
Stillingen er 30-37 timer efter aftale.
For yderligere information kan pædagogisk afdelingsleder Jesper Hansen kontaktes på telefon:
20 76 84 83
Ansøgningen, cv samt relevante bilag sendes til [email protected]
Ansøgningsfrist: fredag den 19. september 2025 kl. 12.00.