Som projektchef får du ansvar for tre af vores største anlægsprojekter: Valby Skybrudstunnel, Kalvebod Brygge Skybrudstunnel og Projekt Spangen. Ud over at sikre fremdrift og kvalitet i din egen portefølje, får du en central rolle i vores arbejde med at udvikle samarbejde og vidensdeling på tværs af de helt store anlægsprojekter.
Vores porteføljer vokser markant i de kommende år. Projekterne bliver både flere og større. Vi bygger blandt andet regnvandskanaler, skybrudstunneler og underjordiske forsinkelsesbassiner, som skal beskytte byområder mod oversvømmelser ved skybrud. For at opnå vores mål har vi brug for effektiv ledelse af vores porteføljer.
Om rollen
Som projektchef er du ansvarlig for, at projekterne i din portefølje leveres til tiden, inden for budgettet og med den aftalte kvalitet. Det omfatter samarbejde med de enkelte projektledere omkring ledelse af ressourcer, tid, kommunikation, risici, trivsel og arbejdsmiljø. Du bliver en del af en ledergruppe sammen med øvrige projektchefer og linjeledere og bidrager til at udvikle vores samlede kompetencer og strategier. Projekternes størrelse og strategiske betydning medfører desuden, at du vil samarbejde tæt med aktive styregrupper og projektejere.
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Sparring med projektleder om kritiske forhold, fx faglige, kontraktuelle, økonomiske, udbuds-, bemandings-, kvalitets- og tidsmæssige aspekter
- Facilitering af samarbejde og videndeling på tværs af porteføljen og i hele projektorganisationen
- Afholdelse af regelmæssige statusmøder med projektleder om fremdrift
- Deltagelse i minimatrix møder med linjeledere omkring bl.a. ressourcestyring, trivsel og arbejdsmiljø, og generel sparring omkring projekterne.
- Sikring af effektiv risikostyring med løbende opdatering og opfølgning
- Håndtering af interessenter på relevant niveau.
- Sparring med projektejer om forhold uden for projekttrekanten
- Deltagelse i og støtte til styregruppemøder – både i forberedelse, afholdelse og opfølgning
- Sikring af overholdelse af gældende krav og retningslinjer for anlægsprojekter i HOFOR samt korrekt anvendelse af PPL-værktøjer og metoder
Min. 10 års erfaring som leder af komplekse anlægsprojekter
Som vores nye projektchef forventer vi, at du har minimum 10 års erfaring i lignende roller som seniorprojektleder eller projektchef. Du har betydelig erfaring med ledelse af porteføljer eller store komplekse anlægsprojekter, så du har opnået erfaring med de dynamikker, der typisk opstår i dels meget store og ofte langvarige anlægsprojekter.
Da projekterne har en betydelig kompleksitet organisatorisk og teknisk, er det en fordel, at du har erfaring med tunneler. Derudover vil dine evner som facilitator og leder, samt din evne til at balancere hensyn til forretning, resultater og mennesker, i høj grad være vigtige.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Relevant uddannelse og anlægsteknisk viden
- Minimum 10 års erfaring som seniorprojektleder eller 5 år som projektchef på komplekse anlægsprojekter
- Teknisk indsigt i tunnelbyggeri og -projekter
Derudover skal du kunne:
- Skabe og bevare overblik i komplekse sammenhænge og omsætte kompleksitet til konkrete risici og beslutningsgrundlag
- Lede effektivt og skabe følgeskab og samarbejde på tværs af organisationen
- Motiveres af at skabe resultater igennem andre, herunder primært projektlederne
- Bidrage positivt til og motiveres af ledelse igennem samarbejde i vores matrixorganisation
- Bidrage til et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Kommunikere klart og effektivt med mange forskellige interessenter
- Udfordre dig selv og dine omgivelser konstruktivt med fokus på fremdrift og udvikling
Et stort hold står klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af området Store Projekter i vores bygherreorganisation Byggeri & Anlæg. Her har vi fokus på HOFORs største anlægsprojekter – typisk med en anlægssum over 500 millioner kroner. Du refererer til områdechefen for Store Projekter og indgår i ledergruppen sammen med øvrige projektchefer og linjeledere.
Byggeri & Anlæg er organiseret som en matrixorganisation, hvor projektchefer og projektledere har fokus på porteføljer og projekter, mens linjeledelsen sikrer, at vi har de rette kompetencer og medarbejdere. I ledergruppen arbejder vi målrettet med at skabe gode rammer for samarbejde, udvikling og vidensdeling, og det er vigtigt, at vi sammen skaber plads til udvikling og et godt, og bæredygtigt arbejdsliv.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Er du klar til at skabe bæredygtige byer med os?
Så send dit CV på 1-2 sider, hvor du kort beskriver din motivation for at søge stillingen, samt hvordan du vil bidrage til rollen og HOFOR med netop din erfaring og færdigheder.
Ansøgningsfristen er den 15. august. Da vi holder sommerferie, vil vi først vende tilbage med svar og eventuelle samtaleinvitationer efter fristens udløb.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef, Jette Ølshøj Pedersen på 27955009. Send gerne en sms først - så ringer hun tilbage til dig.
Vi planlægger at holde 1. samtaler i uge 34 og 2. samtaler i uge 35. Til 2. samtale vil indgå test.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Hos os får du plads
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.