Skru op for fagligheden – og vær stolt af det, du skaber Er du vild med mekanik, metal og el – og har du lyst til en hverdag, hvor du gør en reel forskel? Så er det måske dig, vi leder efter hos BEWI. Vi søger en ny kollega til rollen som reparatør/opstiller/formskifter, hvor du bliver en nøglespiller i vores produktionsteam. Vi søger både til vores aften- og nathold. Du behøver ikke nødvendigvis en formel uddannelse – det vigtigste er, at du har erfaring med mekanik og gerne vedligehold af maskiner. Du har en naturlig drivkraft for at få tingene til at spille. Hos os handler det om faglighed, ansvarlighed og stolthed – og om at være en del af et team, hvor vi løfter i flok. ️ Dine opgaver Du bliver en del af et stærkt og velfungerende team, hvor du bl.a. skal: Indkøre og overvåge vores maskinpark Skifte forme og omstille maskiner til nye produktioner Fejlsøge og reparere udstyr Vedligeholde og optimere produktionsudstyr Bidrage til sikkerhed, bæredygtighed og løbende forbedringer Hvem er du? Vi forestiller os, at du: Har erfaring som reparatør, mekaniker, elektriker – eller har flair for teknik og hænderne er skruet rigtigt på Arbejder med kvalitet og sikkerhed som naturlige pejlemærker Er positiv, samarbejdsorienteret og har humor med på jobbet Tager ansvar og afslutter dine opgaver med stolthed Har interesse for effektive og bæredygtige processer Har truckcertifikat (fordel - men ikke et krav) Det får du hos os Et lokalt og stærkt fællesskab med korte beslutningsveje Sundhedssikring, sikkerhedsudstyr og træning i sikkerhed Gode faciliteter: gratis parkering, omklædning og ugentlig fælles morgenmad Kompetenceudvikling og pensionsordning Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, respekt og udvikling Sociale arrangementer og en kultur, hvor vi udlever vores værdier En arbejdsplads tæt på Holbæk centrum og Holbæk fjord Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et team, hvor ordentlighed, kvalitet og stolthed er mere end bare ord. Har du spørgsmål til stillingen, så send gerne en mail til [email protected], hvor du kort skriver dit spørgsmål - så ringer vi dig op. Bliv en del af noget solidt – og vær stolt af det, du skaber
Ansvarlig
Stolt
Stabil
Kvalitetsbevidsthed
BEWI er en international leverandør af emballage, komponenter og isoleringsløsninger, dedikeret til bæredygtighed i enhver del af værdikæden, fra produktion af råmaterialer og slutprodukter til genanvendelse, og fører an mod en cikulær økonomi i branchen. Med visionen om at beskytte mennesker og varer for en bedre hverdag skaber BEWI værdi for sine kunder, samfundet og ejerne på innovative og effektive måder. BEWI har fem forretningsdivisioner: RAW, Insulation & Construction (I&C), Packaging & Components (P&C), Automotive og Circular.
Packaging & Components (P&C)-divisionen producerer standard- og skræddersyede løsninger til mange industrisektorer, herunder kasser til transport af fisk og andre fødevarer, beskyttende emballage til fine varer samt tekniske og Automotive komponenter.
BEWI Denmark er førende leverandør af både standard og skræddersyet komponent- og emballageløsninger til fiksering og beskyttelse af produkter. Vi stræber efter at udvikle løsninger, der passer til vores kunders behov, hvorfor vi udbyder en produktportefølje af blandt andet EPS, EPP og vores papirbaserede Honeycomb materiale og altid med fokus på bæredygtighed. Vores produktionsfaciliteter er placeret i Holbæk, Tvilho, Thorsø, Hobro og Hirtshals med omkring 220 ansatte.