PPR Svendborg og Ærø søger en audiologopædi-studerende studentermedhjælper 8-10 timer/uge til varetagelse af logopædiske undervisningsopgaver samt forefaldende administrative og praktiske opgaver.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Logopædisk undervisning
- Tæt samarbejde med logopæd om opstart og løbende evaluering af undervisningsforløb
- Administrative opgaver
- Praktiske opgaver som fremstilling af undervisningsmateriale, scanning af dokumenter mv.
- Andre forefaldende opgaver
Dine timer vil blive fordelt, så halvdelen af tiden går med logopædisk undervisning og halvdelen med øvrige opgaver.
Dine kvalifikationer:
- Studerende på KA niveau på audiologopædi-uddannelsen
- Lyst til at arbejde med logopædisk undervisning af børn og samarbejde med forældre, pædagogisk personale og logopæd
- Har det godt med at arbejde selvstændigt og er god til at skabe struktur og overblik
- Er åben for både studierelevante og mere administrative opgaver
- Har fortrinsvis gennemført faget Børn med udtaleforstyrrelser
Opstart 1. september 2025.
Stillinger er tidsbegrænset til 31. december 2025 med mulighed for forlængelse.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Niels Thybæk-Hansen, leder af logopæd- og DSA-området, mail: [email protected] eller tlf. 24 45 73 24.
Ansøgningsfrist: 10. august 2025
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.