Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
bygningskonstruktør
sabbatår job
ledige stillinger
rengøring
rengøringsassistent
sabbatår
ledige
h&m
under 18 år
hr
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Aarhus
Copenhagen
Odense
Region Sjælland
Roskilde
Horsens
Region Nordjylland
København
Kolding
Apply

Politisk koordinator til afdelingen Klima og Byudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 5 dage siden
Område:
Politik og administration
Ansøgningsfrist:
12.08.2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse

Motiveres du af at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces, og ønsker du at bidrage til den bæredygtige udvikling af København? Mestrer du skriftlig formidling, og kan du navigere i krydsfeltet mellem faglighed, ledelse og politikere? Så er du sikkert vores nye politiske koordinator i det politiske team i Klima og Byudvikling.

Klima og Byudvikling søger en politisk koordinator til afdelingens sekretariatet, som er et af i alt fire afdelingssekretariater i Teknik- og Miljøforvaltningen og består af 21 medarbejdere, som varetager den tværgående administration og ledelsesbetjening i afdelingen.

Om jobbet
Som politisk koordinator fungerer du som bindeled mellem de faglige enheder og det politiske niveau, hvor du er ansvarlig for at koordinere og kvalitetstjekke afdelingens sager til vores politiske udvalg, budgetoplæg til budgetforhandlingerne, svar på henvendelser fra politikere, mødeforberedelse af teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens direktion m.m.

Du bliver en del af det politiske team, som arbejder tæt sammen med de faglige enheder, som løser opgaver inden for klimaindsatser, affald og ressourcer, byplanlægning, almene boliger m.m. Som medarbejder i Klima og Byudvikling skal du derfor have lyst til at indgå i samarbejder, der går på tværs af fagområder og fagligheder.

Op til budgetforhandlingerne arbejder teamet tæt sammen med enhederne på at formulere budgetnotater, som rammer fagligt gangbare løsninger, der løser udfordringer i byen til glæde for københavnerne. Indstillingsprocessen og udarbejdelse af budgetnotater har oftest mange nedslag og tilbageløb, hvor samarbejdet mellem enhederne og teamet drives af nysgerrighed, en uformel tone og en konstruktiv tilgang.

I teamet gør vi en stor indsats for at servicere borgmester og udvalg, direktionen, afdelingens ledelse og enheder i en travl og omskiftelig hverdag, hvor faglige og politiske ambitioner skal håndteres og imødekommes. En stor del af jobbet består af at være løsningsorienteret, få opgaver ordentlig belyst og i mål for at sikre høj kvalitet i afdelingens leverancer, så vi kollektivt kan bidrage til at udvikle byen til gavn for københavnerne, erhvervsliv og andre brugere af byen.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse og har konkret arbejdserfaring med politisk betjening fra en offentlig arbejdsplads, hvor du blandt andet kender til omskiftelige dagsordener og behov for hurtige leverancer
  • har interesse for og gerne kendskab til budgetprocesserne i en offentlig kontekst med indsigt i og forståelse for komplekse økonomiske beregninger
  • gerne tager førertrøjen med udvikling og implementering af digitale værktøjer som fx vores sagsstyringssystem F2, AI-værktøjer samt alt det nye, vi endnu ikke har viden om
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket, stille skarpt og skelne væsentlige fra mindre væsentlige detaljer
  • har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt og kan formidle fagtekniske sager, så de er til at forstå for borgere og politikere
  • er serviceorienteret og god til at opbygge relationer

Vi tilbyder dig
Du kommer til at indgå i et sekretariat, hvor omgangstonen er præget af humor og hjælpsomhed, og hvor vi sparrer med hinanden i forhold til opgaveløsningen. I dagligdagen er der mulighed for en stor grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet. Vi vægter samarbejde samt faglig og personlig udvikling højt, og vi hjælper dig med at komme godt ind i din nye stilling.

Du kommer til at arbejde sammen med ca. 350 dedikerede kolleger i afdelingen Klima og Byudvikling, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i. Klima og Byudvikling er med årligt ca. 200 indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget og over 1000 leverancer til udvalg, borgmester og direktion storleverandør af politiske sager. Afdelingen har 15 faglige enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor klimaindsatser, affald og ressourcer, byplanlægning, almene boliger mv.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelse den 1. oktober 2025.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Jan Heichelmann på 26 20 01 57 eller [email protected] eller teamleder Laura Holtoug på 21 36 45 78 eller [email protected].

Søg via linket senest tirsdag den 12. august 2025
Vi afholder samtaler i uge 33 og 34.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Save Apply
Report job
Other Job Recommendations:

DYGTIG EKSPEDIENT SØGES til vores butik i Randers

AASKOV
Randers, Region Midtjylland
Er du en god sælger med nogle års butikserfaring, og kan give kunderne god service og Du må gerne være brancheuddannet eller have...
for 1 uge siden

Rengøringsassistenter til sommerhusrengøring I Bogense

FirmaVikar - Vikar & Rekruttering ApS
Region Syddanmark
På vegne af vores kunde i Bogense søger vi lige nu 3 rengøringsassistenter til lørdag den 19. juli og 2 rengøringsassistenter til...
for 1 uge siden

Salgsassistent til salg af lamper, lyskilder, søm, skruer, beslag mv.

GØR DET SELV SHOP.
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du en teamplayer med et smil på læben og sans for god kundeservice? Har du hænderne skruet rigtigt på og erfaring fra butik, er...
for 5 dage siden

Lagerarbejdere søges til container-tømning og ad-hoc opgaver

meploy Danmark ApS
Region Midtjylland
Trives du med fysisk arbejde og ønsker fleksibilitet i din arbejdsuge? Så er dette måske noget for dig. Arbejdet kræver, at du er...
for 3 dage siden

Chauffør til Flextrafik (Hvidovre)

Movicare ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi ønsker, at holde samtalerne hurtigst muligt så alle chauffører er godt klædt på til opstart. Følgende krav og kvalifikationer...
for 1 uge siden

Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg

Flex Midt ApS
Aalborg, Region Nordjylland
Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg Reliable ApS søger 3 stabile chauffører med gyldigt taxikort til...
for 4 dage siden

Operatør til spartelproduktion (12 timers daghold)

Dana Lim A/S
Region Sjælland
Vi leder efter en engageret og ansvarsfuld medarbejder, der både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med...
for 2 dage siden

Operatører til Nobias lak områder søges til aftenhold

Nobia
Danmark
Vil du være med til at skabe køkkener for livet? Så har du nu muligheden, da vi søger flere operatører/produktionsmedarbejdere til...
for 2 uger siden

Elektriker til lufthavnen CPH

Coor
Region Hovedstaden
Du får stor indflydelse på din arbejdsdag, og kommer til at kunne bruge mange af dine tekniske færdigheder For at blive ansat...
for 3 uger siden

Laborantelever til QC-laboratoriet hos IFF i Grindsted

IFF
Danmark
  • Kromatografiske
  • Vådkemiske
  • Enzymatiske...
for 3 uger siden